Fodbold nyheder

Premier League-statistikker

Af Victor Nyrup

Alle Premier League-hold har spillet syv eller otte kampe denne sæson, og indkast.dk har benyttet landsholdspausen til at se på sæsonens statistikker indtil videre.

Article image

Topscorerlisten – Domenic Calvert-Lewin (8), Mohamed Salah (8), Heung-Min Son (8) og Jamie Vardy (8)
Der er enormt tæt løb i toppen af topscorerlisten i denne sæson, hvor tidligere vindere af den gyldnestøvle Salah og Vardy har fået selskab af formstærke Son og Dominic Calvert-Lewin.

Flest assist – Harry Kane (8)
Den engelske landsholdsanfører har været i fantastisk form i den indeværende sæson, hvor Tottenham-angriberen har scoret syv mål, og haft næstsidste fod på otte scoringer. Harry Kane har med sine otte assist stor andel i holdkammeraten Sons delte førsteplads på topscorerlisten, da Kane alene i kampen mod Southampton lagde op til alle Sons fire mål.

Flest afleveringer – Pierre-Emile Højbjerg (659)
Den danske midtbane-dynamo som skiftede fra Southampton til Tottenham, har sammen med resten af Jose Mourinhos mandskab været i strålende form i 20/21-sæsonen, hvor danskeren toppe Premier League når det kommer til afleveringer.

Flest tacklinger – Allan (32)
Brasilianeren er en af Evertons tre nyindkøbte midtbanespiller som har givet Everton et helt nyt look især i starten af sæsonen, hvor ”The Toffees” lignede reelle titelaspiranter. Allan blev hentet hos Carlo Ancelotti tidligere arbejdsgiver Napoli denne sommer, og han har imponeret med sin evne til at bryde modstanderens spil og vinde bolden lige siden.

Flest Clean Sheets – Rui Partrício (4), Emiliano Martínez (4) og Alex McCarthy (4)
Både Southampton og Aston Villa har overrasket positivt siden sæsonen startede, og det skyldes ikke mindst holdenes sidste skanse mellem stængerne. Både McCarthy og Martinez har været i form for deres respektive mandskaber som begge ligger blandt de øverste seks hold i ligaen, og de har begge en positiv målscore.

Mindre overraskende er det, at Wolves blander sig i øverste halvdel af tabellen, og at Rui Partrício fortsætter den fine form fra sidste sæson. Partrício sluttede sidste sæson med 13 clean sheets, hvilket var fjerde flest af alle.

Flest redninger – Karl Darlow (39)
Som vi i sidste uge skrev på Indkast.dk, så topper Newcastles andenmålmand Karl Darlow denne statistik i det normale førstevalg Martin Dubravkas fravær. Newcastle målmænd har de seneste år gjort det godt i denne statistik som Dubravka sluttede øverst i sidste sæson.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Dortmund - LazioChampions League - Ferencváros - BarcelonaChampions League - Manchester U - Paris SGChampions League - Sevilla - Chelsea