LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Obaida El-Itr

Manchester United advarer Greenwood

En række disciplinære sager, har fået Manchester United til at tage en alvorsnak med Mason Greenwood.
Ifølge Manchester United-manageren, Ole Gunnar Solskjær, døjer Mason Greenwood med en lille skade, og det er grunden til, at han ikke var en del af truppen til Champions League-kampen mod Paris Saint-Germain.

Flere engelske medier beretter dog, at udeladelsen kan skyldes andet end en skade. United-talentet har angiveligt haft svært ved at møde til tiden en del gange, hvilket Solskjær naturligvis har haft svært ved at acceptere. Derfor er spilleren også blevet mindet om, at der følger et ansvar ved at være professionel fodboldspiller hos Manchester United.

Det er kun få uger siden, at selvsamme Greenwood blev sendt hjem fra den engelske landsholdslejr efter brud på Covid-19-reglerne.

Greenwood scorede 17 mål for Manchester United i sidste sæson.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder