Nicolai Christensen

Mandagens engelske rygter

Dagens engelske rygter byder bl.a. på Manchester United, der eftersigende er ude efter nogle unge herrer, og en tidligere Liverpool-spiller, der mener, at Liverpool burde gå ud og forstærke sig på midterforsvars-positionen.
Manchester United har fået nyt håb om, at en aftale med 20-årige Jadon Sancho, stadigvæk kan blive indgået efter, at United ikke formåede at tiltrække englænderen denne sommer. (Star)

United er også ude efter Sporting Lissabons 16-årige Luis Gomes. Den portugisiske-midtbanespiller er blevet døbt ”Den nye Figo” i hjemlandet. (Mirror)

Tidligere Liverpool-forsvarsspiller Jamie Carragher mener, at klubben er nødt til at hente en ny midterforsvar efter Virgil van Dijk blev skadet imod Everton. (Mail)

”The Reds” har dog fået gode nyheder, da Liverpool-keeper Alisson er foran tidsplanen ift. sin tilbagevenden fra en skulderskade, og brasilianeren kunne være at finde i Liverpool-målet i slutningen af måneden. (The Athletic)

Det amerikanske investeringsfirma ALK Capital LLC er fortsat interesserede i at købe Burnley, selvom forhandlingerne er blevet længere end forventet. (Mail)

Middlesbrough-boss Neil Warnock siger, at Yannick Bolasie og hans agent kan tage en del af ansvaret for, at congoleserens låne-aftale fra Everton kollapsede på deadline-day. (Yorkshire Post)

Derby Countys spillende-træner Wayne Rooney venter på svar fra en covid-19-test efter at have fundet ud af, at en ven, som solgte ham et ur, er blevet testet positiv. (Telegraph)

Den franske-kantspiller Allan Saint-Maximin er blevet en af Newcastles bedst betalte efter, at han skrev under på en ny seksårig aftale med klubben – med sin løn, som blev næsten fordoblet til 575.000 kr. om ugen. (Newcastle Chronicle)

Burnley er interessede i Strasbourg-midterforsvar Mohamed Simakan og overvejer at komme med et 123 mio. kr.-bud på den 20-årige-franskmand til januar. (Sun)

Liverpool-talent Harvey Elliott studerede Blackburns-spillertrup inden han accepterede at blive lånt ud til Championship-klubben. (Mail)

EFL-klubber truer med ikke at udbetale løn i et forsøg på at ”sikre” en hjælpepakke fra den engelske stat. (Sun)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER