Der bliver ingen organiseret stemning i de første 15 minutter, når FC Midtjylland og Brøndby mandag aften tørner sammen i Herning.
Det oplyser Sydsiden Brøndby i et opslag på Facebook. Aktionen er aftalt med FC Midtjyllands fans og skal markere utilfredsheden med endnu en mandagskamp i Superligaen.
Ifølge fangruppen er det femte spillerunde i træk, hvor tilhængerne skal rejse mellem Jylland og Sjælland på en mandag.
– Vi appellerer endnu en gang til, at vi i Danmark gør fodbolden mere fanvenlig. For både den nuværende og næste generation, som ønsker at følge deres hold på stadion, skriver Sydsiden Brøndby.
Protesten betyder, at de to holds fans gennemfører en fælles stemningsboykot i kampens første kvarter. Herefter ventes opbakningen fra tribunerne at vende tilbage.
Brøndby-fansene har tidligere protesteret mod placeringen af mandagskampe og henviser i opslaget til deres udmelding inden hjemmekampen mod Silkeborg.
– Fodbold er intet uden fans – og det er på tide, at der værnes i langt højere grad om det i Danmark, lyder det afslutningsvis.
Brøndby-fans har fået nok: Varsler boykot
Det er langt fra første gang, Brøndby-fansene protesterer mod mandagskampe. Allerede mod Silkeborg tog Sydsiden et markant skridt, mens udeholdets fans gik endnu længere i deres protest.
Rivaler står sammen: FCM-fans protesterer
Også i Herning er tålmodigheden med mandagskampene ved at være brugt op. FCM-fansene sendte senest et meget tydeligt budskab fra tribunen – og utilfredsheden har bredt sig på tværs af rivaliserende fangrupper.
Fem skader giver FCM hovedbrud før Brøndby-brag
Det er ikke kun på tribunerne, der er noget at holde øje med før mandagens brag. FC Midtjylland har flere profiler på skadeslisten, og det giver udfordringer inden mødet med Brøndby.






























