Raymund Nelausen

Officielt: Wolverhampton henter Barcelona-spiller

Wolverhampton og FC Barcelona har i dag bekræftet, at Nelson Semedo skifter til Premier League på en aftale frem til 2023.
En portugiser i Wolverhampton er lige så sikkert som et amen i kirken, og nu er den næste portugiser klar for Premier League-klubben. Wolverhampton har i dag hentet Nelson Semedo i FC Barcelona, og givet forsvarsspilleren en kontrakt frem til 2023 med mulighed for en forlængelse til 2025.

Nelson Semedo nåede tre sæson i Barcelona, efter at han blev hentet i Benfica tilbage i 2017. 124 kampe med to mål og 11 assist blev det til for Semedo i Barcelona-trøjen. Nu er det i stedet hos Wolverhampton, at han skal folde sig ud, og det ser han frem til.

- De (Fansene, red) kan forvente en moderne højreback, der kan lide at angribe. Jeg kan bringe holdet tempo. Jeg kan godt lide at gå fremad og komme tilbage. De kan forvente en masse arbejde og en masse ambitioner.

- Jeg er meget begejstret for at være her. Det er et godt hold. At spille i Premier League er også en drøm fra mig. Så jeg er meget begejstret for at starte her, møde mine holdkammerater og begynde at træne, udtaler Nelson Semedo til Wolverhamptons egen hjemmeside.

Wolverhampton har betalt ca. 225 millioner til FC Barcelona, men det beløb kan stige til 300 millioner, hvis Nelson Semedo får succes i England.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER