LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Foryngelse - af Barcelona

Gennemsnitsalderen er faldet på Camp Nou…
Da Barcelona i sidste sæson tabte med vanvittige 2-8 til Bayern München i Champions League, havde det catalonske storhold en gennemsnitsalder på hele 29,5 år. Startopstillingen så således ud:

Marc Ter Stegen - 28 år

Nelson Semendo – 26 år
Clement Lenglet – 25 år
Gerard Pique – 33 år
Jordi Alba – 31 år

Sergi Roberto – 28 år
Sergio Busquets – 32 år
Frenkie de Jong – 23 år
Arturo Vidal – 33 år

Luis Suarez – 33 år
Lionel Messi – 33 år


Efter det smertefulde nederlag i august er der sket meget i Barcelona. Ud er røget træner Quique Setien, der ikke havde meget tiltro til Barcelonas store talenter som Antsu Fati (17 år) og Riqui Puig (21 år) mens det virker til at forholde sig anderledes for den nye træner Ronald Koeman. Den hollandske træner virker til at ville af med de aldrende Suarez og Vidal, hvis fremtid rygtes til at være i Italien. Derudover er 32-årige Ivan Rakitic sendt til Sevilla.

Til træningskampen forleden imod Gimnastic de Tarragona var startopstillingen for Barcelona på blot 27,6 år. Startopstillingen var:


Neto - 31 år

Nelson Semendo – 26 år
Clement Lenglet – 25 år
Gerard Pique – 33 år
Jordi Alba – 31 år

Lionel Messi – 33 år
Carles Alena – 22 år
Sergio Busquets – 32 år
Pedri Gonzales – 17 år
Ousmane Dembele – 23 år

Antonio Griezmann – 29 år

Kampen sluttede med en 3-1-sejr til Barcelona, hvilket også blev resultatet i onsdagens træningskamp imod bysbørnene fra Girona, og her havde Koeman igen fundet plads til nogle unge spillere i startopstillingen som Ronald Araujo og Trincao. Netop Trincao er en af de nye spillere i Barcelona-truppen, som har fået disse spillere ind og ud i dette transfervindue.


Spillere ind i 2020/21
Miralem Pjanic fra Juventus: 500 millioner kroner
Trincão fra SC Braga: 250 millioner kroner
Matheus Fernandes fra Palmeiras: 50 millioner kroner
Pedri fra Las Palmas: 40 millioner kroner
I alt: 840 millioner kroner


Spillere ud i 2020/21
Arthur til Juventus: 600 millioner kroner
Carles Pérez til AS Roma: 100 millioner kroner
Marc Cucurella til Getafe: 90 millioner kroner
Ivan Rakitic til Sevilla: 15 millioner kroner
I alt: 805 millioner kroner


Så Barcelona har næsten balance på deres transferbudget, og taget sidste sæson i betragtning kan der godt komme mange unge ansigter til Camp Nou i de næste uger – og mon ikke det er nogle yngre spillere, som skal til Barcelona i de kommende transfervinduer. De skal passe ind i 4-2-3-1-opstillingen, som det ligner, at spillefilosofien skal være den kommende sæson.

For to år siden skrev Indkast.dk – i artiklen Overbefolket Barcelona-midtbane:

- Samlet set er det ikke urealistisk, at to eller tre af disse fem - Rafinha, Arthur, Philippe Coutinho, Ivan Rakitic og Arturo Vidal – bliver solgt.

Rafinha blev sendt til Celta Vigo, Arthur til Juventus, Coutinho til Bayern München (men er nu kommet tilbage) og Rakitic er som tidligere nævnt solgt til Sevilla. Endelig er Vidal rygtet til Inter. Så oprydningen og foryngelsen er i gang i Barcelona-truppen…

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder