Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Asbjørn Steffensen

Officielt: Crystal Palace lejer Batshuayi

Den engelske klub har sikret sig angriberen på en ét-årig lejeaftale.
Belgiske Michy Batshuayi skal den kommende sæson slå sine folder for Crystal Palace. Batshuayi har tidligere været udlejet til klubben i foråret 2019, hvor han spillede 13 kampe og scorede 6 mål. Den 26-årige angriber glæder sig over at være tilbage i klubben, som han tilsyneladende ikke har glemt:

- Jeg føler, at jeg er hjemme, så det er godt. Jeg er glad, træneren er glad og medspillerne er glade, så lad os gøre klar til at arbejde, siger Batshuayi til klubbens hjemmeside.

Han sender også mange rosende ord i retning af Crystal Palaces træner, Roy Hodgson:

- Jeg har et godt forhold til ham og han har tiltro til mig. Han gav mig kærlighed og støtte og det har man brug for. Han har gode ord til at motivere en spiller og alle kender ham. Han er en god træner og det er en fornøjelse at komme tilbage og arbejde for ham og resten af holdet, siger Batshuayi.

Michy Batshuayi spillede 25 kampe og lavede 8 i alle turneringer for Chelsea sidste sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER