Fodbold nyheder

Mandagens engelske rygter

Af Daniel Fisker

Manchester City kan hente Lionel Messi til næste sommer på en betingelse, Chelsea vil sælge spillere for at få råd til sommerens store transfer-mål, mens Manchester United ifølge Paul Scholes begik en fejl, fordi de ikke fik fingrene i Erling Braut Haaland.

Article image
Ritzau-Scanpix

Manchester City kan tænkes at hente Lionel Messi til klubben, når hans kontrakt med FC Barcelona udløber næste sommer, hvis Pep Guardiola vel at mærke forlader ”The Citizens”. (Talksport)

Chelsea går efter at sælge seks spillere for at få råd til Bayer Leverkusen-profilen Kai Havertz, som er værdisat til omkring 745 millioner kroner. (Express)

Arsenal og Napoli er begge interesserede i Newcastle Uniteds franske kantspiller Allan Saint-Maximin. (Le10 Sport)

I Arsenal er man parat til at indlede forhandlingerne om en kontraktforlængelse med Alexandre Lacazette. (Mirror)

Paris Saint-Germain øjner muligheden for at hente Arsenal-højrebacken Hector Bellerin, som Juventus og Bayern München også er interesserede i. (Express)

Bayern München-midtbanespilleren Thiago Alcantara er desperat efter at skifte til Premier League, hvor Liverpool er interesserede i at købe spanieren for 264 millioner kroner. (Mail)

Den engelske venstreback Danny Rose frygter, at hans karriere i Tottenham er slut. Han spiller derfor for sin fremtid som lejesvend i Newcastle United. (Mirror)

Manchester Uniteds spanske midtbanespiller Juan Mata er interesseret i at skifte til Fenerbahce denne sommer. (Sport Bible)

Everton-manageren Carlo Ancelotti har slået fast, at han ikke vil sælge Evertons stjernespillere, selvom den franske venstreback Lucas Digne, den brasilianske angriber Richarlison og den engelske forsvarsspiller Mason Holgate alle rygtes væk fra Goodison Park denne sommer. (Talksport)

Manchester United begik ifølge Paul Scholes en fejl, fordi de ikke fik fingrene i Erling Braut Haaland, da den ny 19-årige målmaskine skiftede fra Red Bull Salzburg til Borussia Dortmund. (Mail)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik