Torsten Brix

Justice 4 George Floyd

Superliga-angriber med et tydeligt budskab.
”Justice 4 George Floyd”… sådan stod der på Emmanuel Sabbis trøje, da Hobro spillede Superliga-kamp i weekenden. Dermed sendte Hobro-angriberen et klart budskab om den afdøde George Floyd.

- Mit mål med trøjen var at vise respekt for George Floyd og hans familie og min støtte til Black Lives Matter. Det er alvorligt og har været det i lang tid. Der skal ske ændringer, hellere før end siden. Jeg vil bare gerne have, at folk ser, hvad der sker i mit hjemland, og effekten må gerne være, at det bliver set i Europa, så vi alle kan sige nej til racisme, siger Emmanuel Sabbi til Jyllands-Posten.

Sabbi er født i Italien, men har boet i Ohio. Han mener også, at han har været udsat for racisme:

- Jeg har oplevet det et par gange, når jeg har været i byen med venner. At vi blev set på som udlændinge og afvist på natklubber. Sådan er mange danskere ikke, men der er nogen, der ikke har fået en ordentlig opdragelse af deres forældre.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER