Fredagens internationale rygter
Historierne florerer, og du kan læse de seneste internationale rygter lige her.
Real Madrid er interesseret i at hente det norske stortalent Erling Braut Haaland fra Dortmund denne sommer. Den 19-årige angriber skiftede allerede til Dortmund sidste sommer og har en frikøbsklausul i omegnen af 415 mio. kroner. (Standard)
Barcelona ønsker at hente Tottenhams dyreste spiller, Tanguy Ndombele, som blev tilført klubben for 450 mio. kroner sidste sommer. (Star)
Chelsea, Real Madrid, Barcelona og Bayern München holder alle øje med Espanyols 18-årige midtbanespiller Nico Melamed, som har en frikøbsklausul på 60 mio. kroner. (Gianluca Di Marzio)
West Ham, Sporting Lissabon og Anderlecht er blandt de klubber, som holder øje med Liverpools tyske målmand Lorius Karius, der aktuelt er på lån i tyrkiske Besiktas. Han er ledig for cirka 40 mio. kroner til sommer. (Voetbal24)
Arsenal er opsat på at hente Valencias spanske midtbanespiller Carlos Soler, da klubberne i La Liga skal sælge spillere for at opretholde økonomisk balance. (Sky Sports)
Juventus er villig til at sende deres midtbanespiller Miralem Pjanic til Chelsea, hvis den italienske klub kan hente Jorginho fra London. (football365)