Klaus Jensen

Mandagens engelske rygter

Dagens rygter fra England er domineret af de to Manchester-klubber.
Pep Guardiola vil fortsætte som manager i Manchester City, selvom klubben er blevet idømt to års karantæne fra europæiske turneringer. (Daily Mirror)

Raheem Sterling vil ikke lade sig distrahere af de igangværende spekulationer om hans fremtid på Etihad Stadium. (Daily Mirror)

Manchester City har allerede accepteret, at nogle af deres nøglespillere ønsker at skifte klub til sommer, hvis ikke der er Champions League-fodbold på menuen i de næste par sæsoner. (Daily Telegraph)

Ole Gunnar Solskjær tror ikke, at manglende Champions League-kvalifikation vil komme til at få nogen indflydelse på Manchester Uniteds transferplaner til sommer. (Daily Mirror)

Den norske United-manager bekræfter, at der er en mulighed for at gøre Odion Ighalos lejeophold fra Shanghai Shenhua til et mere permanent et af slagsen, når sæsonen er færdigspillet. (Manchester Evening News)

Gabriel Magalhaes er blevet et transfermål for både Arsenal og Everton. Den 22-årige Lille-stopper har da også selv udtalt, at han ville elske at spille i Premier League. (The Sun)

Jack Harrison er ivrig efter at skifte permanent til Leeds United. Den 23-årige Manchester City-kant befinder sig lige nu hos Championship-klubben på en lejeaftale. (Football Insider)

Ravel Morrison, der i øjeblikket er udlejet fra Sheffield United til Middlesbrough, kan se frem til at trække i landsholdstrøjen. Han er nemlig blevet udtaget til Jamaicas landskamp mod Catalonien 30. marts. (Sheffield Star)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER