Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Manchester City smadrede Watford

Pivringe Watford gjort til grin på Etihad…
5-0 efter 18 minutters spil var stillingen i lørdagens Premier League-opgør imellem Manchester City og Watford, hvilket var den hurtigste 5-0-føring i Premier Leagues historie.

Pinligt for bundholdet Watford, men måske var det ikke så underligt, eftersom de lavede store fejl – på Etihad. Efter fem minutters spil begik den tidligere engelske målmand Ben Foster blandt andet et lidt klodset straffespark, som Sergio Agüero scorede på til 2-0, efter Citys første mål blev lavet efter kun 58 sekunders spil.

Citys fem mål på 18 minutter blev i øvrigt scoret af fem forskellige spillere, og inden, der var spillet en time, havde de scoret to mål mere – begge af Bernardo Silva, som dermed lavede et hattrick, og stillingen var 7-0.

Udover de mange City-mål så havde de faktisk to afslutninger på træværket, så sejren var ikke for stor, og Watford var pivringe og lavede flere gigantiske fejl, som ved straffesparket eller da frisparket fra Riyad Mahrez blev rettet ind bag stakkels Foster.

Mod slutningen tæskede Kevin De Bruyne bolden ind til 8-0 og dermed lukkede belgieren en helt unik kamp med en storsejr, som dog ikke var rekordsejr. Manchester United har tidligere vundet 9-0 over Ipswich.



Manchester City – Watford: 8-0 (5-0)
1-0: David Silva (1)
2-0: Sergio Agüero (7, str.)
3-0: Riyad Mahrez (12)
4-0: Bernardo Silva (15)
5-0: Nicolas Otamendi (18)
6-0: Bernardo Silva (49)
7-0: Bernardo Silva (59)
8-0: Kevin De Bruyne (84)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER