Torsten Brix

Top og Flop i Chelsea-angrebet

Indkast.dk har kigget nærmere på de nogle af angriberne i den blå trøje i London.

Top 

Jimmy Floyd Hasselbaink - Købt for 140 millioner kroner i Atlético Madrid (2000)
Efter fire sæsoner med masser af mål for Leeds og Altetico Madrid kom hollænderen til Chelsea, hvor han i den første sæson blev topscorer.


Didier Drogba - Købt for 200 millioner kroner af Marseille (2004)
Kom lidt ukendt til Chelsea, men endte med at blive en legende i klubben. Vandt blandt andet fire Premier League-titler og fire FA Cup-trofæer – samt succes i Champions League. Fælles for det hele var masser af Drogba-mål.


Diego Costa - Købt for 280 millioner kroner i Atlético Madrid (2014)
Angriberen som man enten elsker eller hader… I Chelsea elsker mange ham, selvom han i den grad også skabte masser af ballade. Costa vandt også to engelske mesterskaber i Chelsea.



Flop 

Mateja Kezman - Købt for 50 millioner kroner i PSV (2004)
Efter at have lavet 105 mål i 122 kampe i Holland var forventningerne store i Chelsea – de blev ikke indfriet. Blot fire mål blev det til i Chelsea for den skandalebelagte serbiske angriber.


Andrei Shevchenko - Købt for 280 millioner kroner i AC Milan (2006)
Kom til London, efter han havde lavet et hav af mål i Milano, men hvorfor skiftede han til London. Var det klubejeren eller manageren, der ønskede dette? Den aldrende ukrainske angriber blev i hvert fald en stor skuffelse i London, hvor det blot blev til ni Premier League-mål i to sæsoner.


Fernando Torres - Købt for 450 millioner kroner i Liverpool (2011)
Chokerede England ved at skifte fra Liverpool til Chelsea for den britiske transferrekord, men skuffede fælt. Det blev blot til 20 Premier League-mål i fem sæsoner.


Alvaro Morata - Købt for 500 millioner kroner i Juventus (2017)
Den tidligere Real Madrid-angriber faldt sig aldrig til rette på ”The Bridge”, hvor det viste sig, at London-holdet vandt 10% flere af deres kampe, når den spanske landsholdsspiller ikke var med. Forlod efter kort tid London for at tage til den spanske hovedstad.


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER