Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anders Fjord Hansen

VM-vidunderbørn: Ante Rebic

Den kroatiske angriber er på et år gået fra u20-VM til VM med A-landsholdet.
Han kommer højst sandsynligt ikke til at fravriste Mario Mandzukic pladsen i det kroatiske angreb, men 20-årige Rebic kan meget vel ende med at blive Kroatiens ”supersub” ved VM i Brasilien.

Kroatiens landstræner Niko Kovac sendte Rebic i aktion fra bænken i begge playoff kampe mod Island og den unge angriber kan både anvendes som frontangriber eller lidt mere dybdeliggende i højre eller venstre side af angrebet.

Rebic var et af de største talenter i kroatisk fodbold, da han i sommeren 2013 blev solgt fra NK Split til Fiorentina for 30 millioner kroner. Han har stor erfaring fra kampe på de kroatiske u-landshold, men det var ved u20-VM sidste sommer, at han fangede de italienske talentspejderes opmærksomhed med to mål og en række fornemme præstationer.

Unge Rebic har dog endnu ikke formået at bryde igennem på Fiorentinas førstehold og har derfor måtte nøjes med et par indhop i løbet af sæsonen. Om Rebic går hen og får sat sit præg på sommerens slutrunde er stadig ikke til at sige, men han er bestemt en spiller, der er værd at holde øje med i fremtiden.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER