Real Madrid 9’ere – i dette årtusinde - næste mand bliver Mbappe
BENZEMA 648 KAMPE - 353 MÅL
Samlet set stærk præstation siden ankomsten fra Lyon i 2009. Han havde dog lidt problemer, da Higuain var i klubben. Men 14 år i Real Madrid - som angriber - er noget unikt. Kun Ronaldo har lavet flere mål i Real Madrid-trøjen end Benzema, der blev endnu bedre efter Ronaldo forlod klubben. I de første 191 kampe efter Ronaldo havde forladt klubben lavede den franske angriber 131 mål.
HIGUAIN 264 KAMPE - 122 MÅL
Begge trænere - Pellegrini og Mourinho – ville hellere benytte Higuain fremfor Benzema, men i 2013 ønskede han at forlade klubben og tog til Napoli. Han døjede meget med at få overført de mange mål (107) fra La Liga til Champions League, hvor han kun scorede ni gange.
VAN NISTELROOY 96 KAMPE - 64 MÅL
Han var en del af de sidste Real Madrid-hold, der vandt to mesterskaber i træk. Han var topscorer i 2006/07.
MORATA 95 KAMPE - 31 MÅL
Han fik debut under Mourinho, men Ancelotti havde ikke meget tillid til ham. Efter to år i Juventus vendte han tilbage og skulle konkurrere med Benzema, men Zidane havde større tiltro til landsmanden. Derfor endte Morata i Chelsea, hvor han blev en meget dyr fornøjelse og en stor skuffelse.
MARIANO 33 KAMPE - 9 MÅL
Han spillede næsten ikke i 2016-17 og endte hos Lyon, hvor det gik bedre.
CHICHARITO 33 KAMPE - 9 MÅL
Kom fra Manchester Uniteds bænk og tilbragte også meget tid på bænken i Real Madrid, men ligesom i Premier League blev han en god indskifter.
ADEBAYOR 22 KAMPE - 8 MÅL
Han kom i januar 2011 efter en skade til Higuain og fik chancen, da Mourinho som førnævnt ikke havde meget tillid til Benzema. Adebayor returnerede dog til Manchester City uden at have gjort det helt store indtryk i den hvide trøje.
RONALDO (fra Brasilien) 127 KAMPE – 83 MÅL
Han kom til Real Madrid som VM-topscorer og netop kåret til ”Årets Fodboldspiller i Europa”, og han blev en stor succes i den spanske hovedstad.
MICHAEL OWEN 45 KAMPE – 16 MÅL
Han scorede 16 mål i Real Madrid i 45 kampe, men kun 26 af disse var i startopstillingen. Owen kom til Real Madrid i en periode med mange stjerner på holdet, og Owen blev aldrig en af disse.
KLAAS-JAN HUNTELAAR 20 KAMPE – 8 MÅL
Den omrejste angriber blev ikke indskrevet i Real Madrids Champions League-trup efter ankomsten i januar 2009, hvilket giver et klart billede af en skuffende periode hos Real Madrid.