Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Vild udtalelse efter nederlaget til Norge: Det skriger jo til himlen

Pierre-Emile Kordt Højbjerg gav godt nok sin mening til kende efter nederlaget i Oslo.

Kommentar

Han behøvede ikke engang blive ledt særlig meget på vej i mixed zone, den gode Pierre-Emile Højbjerg.

Anføreren på landsholdet mente rent ud sagt, at det ikke fungerer med både ham og midtbanemakkeren Morten Hjulmand på banen samtidig.

Det udtalte han til den fremmødte danske sportspresse.

Højbjerg påpegede ved samme lejlighed, at det må være op til landstræneren, om en af dem skal på bænken til holdets bedste.

Ja – ‘elefanten i rummet’ kaldte Pierre-Emile Højbjerg endda problematikken.

Sjældent set åbenhed

Man må nok sige, at det var en udtalelse, der fik skriverkarlene til at spidse ører.

Det var ingenlunde ‘Vedbæk-pladen’, der blev sat på.

Nicklas Bendtner omtaler i sin selvbiografi, at Jon Dahl Tomasson var særligt god til at sætte netop den plade på foran pressen (dvs. ikke at sige noget som helst af værdi).

Styrke eller svaghed?

Skal man så tolke det som en styrke eller svaghed på landsholdet, at anføreren er så åbenmundet omkring noget, som udelukkende er landstrænerens ansvar?

Tja, Brian Riemer har da fået noget (mere) at tænke over.

Man kan vel også se kritisk på, om træneren nyder spillertruppens fulde tillid, når anføreren offentligt kan drage tvivl om så vigtig en disposition.

Vel ikke ligefrem det, der giver mere ro på bagsmækken.

Danmark startede ud i efterårets Nations League-kampagne med et 2-3-nederlag i Oslo mod Norge.

Vi får se, om både Hjulmand og Højbjerg igen starter inde mod Wales på søndag i Parken.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder