LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Mangler kun at nå til enighed om lønnen: Her er bad boy-Ramos' nye klub

Sergio Ramos' nye arbejdsgiver ser ud til at blive egyptiske Zamalek.

I sidste måned kom det frem, at Sergio Ramos er på vej til egyptiske Zamalek. 

Spilleragenten Omar Zaalouk udtalte til OnTime Sports om den mulige handel: 

- Jeg kontaktede Sergio Ramos' bror, Rene, som også er hans agent, for at forhandle med ham om at hente ham til Zamalek. Ramos havde ikke noget imod at spille i den egyptiske Premier League.

- Zamalek kom med et kontraktudspil til Ramos, men han bad om en højere løn end det, der blev tilbudt, så vi prøver at mødes på halvvejen.

- Det skal siges, at den økonomiske forskel ikke er stor, og at chancerne for at gennemføre handlen er 50/50.

Nu siger klubbens præsident Hisham Nasr til saudiarabiske avis Al-Eqetisadiah: 

- Ja, der er forhandlinger med Ramos. Det ville være en stor sportslig investering, og det ville fremme klubbens ry. Vi arbejder på en økonomisk aftale med spilleren, og han kommer til klubben, når vi er nået til enighed om lønnen. 

I sidste måned sagde Nasr, at han mente, at Zamalek fortjener en spiller af Ramos' kaliber. 

I fredags vandt Zamalek den afrikanske supercup-finale i Riyadh i Saudi Arabien. 

Zamalek besejrede ærkerivalerne Al Ahly efter straffesparkskonkurrence. 

Kampen sluttede 1-1 i ordinær tid.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder