Man United vil betale hvad end det koster at hente stjerneangriber foran storklub!
En af denne sæsons aller varmeste navne er Viktor Gyokeres, der har smadret mål ind på samlebånd for det svenske landshold og Sporting.
Barcelona har i den sammenhæng været sat kraftigt i forbindelse med angriberen, da han passer ind i den profil Barcelona ser i en fremtidig angriber, når Lewandowski beslutter sig for at lægge støvlerne på hylden.
Blaugrana er dog ikke den eneste storklub, der ser interesseret med når Gyokeres laver mål. Ifølge El Nacional, vil Manchester United nemlig gå rigtigt langt, og betale hvad end det måtte koste for at hente svenskeren foran Barcelona.
Manchester United har den fordel, at de netop har hentet Sportings træner Ruben Amorim til klubben, noget der må være attraktivt for Gyokeres, taget i betragtning at det er under Amorim at svenskeren rigtigt har fundet sin målform.
Det kan altså godt ende med at blive noget af en opgave for Barcelona at hente den svenske angriber foran resten af de interesserede klubber, der heller ikke står i den samme økonomiske pine som er realiteten i Catalonien.