Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Mahrez' nye træner ansættes efter drama: Kunne ikke blive enig om løn

Alt tyder på, at Algeriets kommende landstræner bliver Vladimir Petkovic, der tidligere har trænet Schweiz' landshold og Lazio.

Vladimir Petkovic førte ved EM-slutrunden i sommeren 2021 Schweiz til kvartfinalen. 

Schweizerne røg ud til Spanien efter straffesparkskonkurrence. 

Schweiz leverede en af slutrundens største sensationer, da man slog Frankrig ud i ottendedelsfinalen efter straffesparkskonkurrence.

Meget tyder på, at Petkovic' kommende trænerjob bliver som algiersk landstræner. 

Djamel Belmadi blev i sidste måned fyret, efter Algeriet allerede røg ud i gruppespillet ved Africa Cup of Nations i en ellers overkommelig gruppe med Angola, Burkina Faso og Mauretanien. 

Algierske medier som Radio Algérienne, La Gazette du Fennec og Winwin skriver, at det algierske fodboldforbund FAF er nået til enighed med Petkovic om en kontrakt, der gælder indtil sommeren 2026, efter VM-slutrunden er færdigspillet. 

Ifølge den algierske presse skulle den tidligere Lazio-træner og FAF være gået hver til sit, fordi Petkovic forlangte for meget i løn, men man nåede alligevel til enighed til syvende og sidst. 

Petkovic skal ifølge algierske medier indfri to mål: Først skal Algeriet som absolut minimum nå semifinalen ved Africa Cup of Nations i sommeren 2025. 

Samtidig skal Les Fennecs kvalificere sig til VM-slutrunden i USA i sommeren 2026. 

Inden, der afvikles AFCON i Marokko i sommeren 2025, skal Algeriet op mod Guinea hjemme, Uganda ude, Botswana ude og Mozambique hjemme. 

De to første kampe spilles til sommer, mens opgørene mod Botswana og Mozambique afvikles i marts 2025. 

Algeriet er kommet godt fra land i VM-kvalen, hvor man har fået to ud af to sejre, men der mangler stadig otte kampe. 

Meget tyder på, at Petkovic har den rette profil i de algierske landsholdsfans' øjne.

Les Fennecs-fansene forlanger nemlig en træner, der har et godt navn i international fodbold. 

Petkovic har et fint CV, der blandt andet tæller kvartfinalen ved EM i 2021 efter den flotte skalp mod Frankrig i ottendedelsfinalen og et Coppa Italia-trofæ med Lazio i 2013.

Det forventes, at Petkovic vil blive præsenteret som landstræner for Mahrez' og kompagni onsdag.

Algeriet har ikke været med ved VM siden slutrunden i 2014 i Brasilien. 

Man glippede VM i Rusland og for nylig i Qatar efter en sort dag for algiersk fodbold i marts 2022, hvor Cameroun trak det længste strå efter en scoring i overtiden af den forlængede spilletid. 

Algeriets næste to kampe er venskabskampe mod Bolivia og Sydafrika. 

Begge opgør spilles i Algeriet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER