LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Clausen

Liverpool-stjerne slår fast: Han er den bedste nogensinde

Trent Alexander-Arnold er ikke i tvivl om, hvem han vil pege på som den bedste fodboldspiller i verden.

“Lille spejl på væggen der, hvem er den bedste fodboldspiller i verden her?”

Der vil nok være mange forskellige svar alt efter, hvem og hvor man er i verden, men der er formentlig mange, der vil få svaret Lionel Messi tilbage. Den argentinske troldmand har rekorder på samlebånd, og verdensmesteren har vundet nærmest alt.

Han er da også den spiller, som Liverpool-stjernen Trent Alexander-Arnold vil pege på som klodens bedste:

“Det må være Messi for mig. Den bedste spiller, jeg har spillet mod. Den bedste spiller, der nogensinde har spillet spillet. At forestille sig nogen bedre end det, jeg har været i stand til at se, det kan min hjerne ikke begribe. Der er ingen måde, nogen kan være bedre," siger Trent til Mirror og fortsætter:

“Lionel Messi er den største, der nogensinde har spillet dette spil. Der er bare en anderledes følelse ved at spille mod ham, som jeg aldrig har følt med nogen anden. Du er altid på højeste beredskab, når bolden er i nærheden af ham. Jeg tror, det er meget sjældent, at en spiller kan give den følelse til andre spillere, så af den grund må jeg sige, det er ham. For mig, tror jeg, at i mange, mange aspekter af spillet, er han sandsynligvis den bedste til enhver tid. Han kan næsten gøre, hvad han vil på en fodboldbane, så af den grund er han den bedste.”

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder