Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

VAR-sag eksploderer før El Clasico – Nu kommer opsigtsvækkende forklaring

Der er nu kommet en forklaring på, hvorfor Arda Güler slap for en potentiel udvisning mod Sevilla.

Real Madrids sejr over Sevilla søndag aften har fået et kontroversielt efterspil. Selv om Jose Mourinhos mandskab vandt 4-1 på Santiago Bernabeu, er det især en situation i første halvleg, der efterfølgende har skabt overskrifter. Her var Real Madrids Arda Güler involveret i en fysisk konfrontation med Sevillas Gerard Fernandez, bedre kendt som Peque.

Den tyrkiske midtbanespiller så ud til at føre armen bagud mod modstanderen, og Sevilla mente, at der var tale om en albue, som burde have udløst direkte rødt kort. Men dommeren lod spillet fortsætte, og VAR greb ikke ind.

Nu forklarer den spanske sportsavis AS, hvorfor videodommerne ikke ændrede kendelsen: Der fandtes ikke tilstrækkeligt tydelige billeder til at fastslå, præcis hvad der skete.

Ifølge AS skyldtes den manglende VAR-indgriben ikke, at situationen blev ignoreret. Problemet var derimod billederne fra tv-produktionen. Avisen har talt med kilder fra både La Liga og det spanske dommerudvalg, CTA, og her lyder forklaringen, at størstedelen af kameraerne fulgte spillet og bolden længere fremme på banen.

Derfor var der ikke et kamera, som tydeligt viste kontakten mellem Güler og Peque. En kilde fra dommermiljøet forklarer til AS, at der ikke fandtes en optagelse, hvor man med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslå, hvor og hvordan Güler ramte modstanderen.

På de tilgængelige totalbilleder kunne man ane en kontakt, men ikke afgøre præcist, hvad den bestod i. Derfor havde VAR ifølge dommerkilderne ikke det nødvendige grundlag for at anbefale en ændring af dommerens beslutning.

Alarm hos dommerne over Real Madrid – Frygter hvor konflikten ender
Konflikten omkring Real Madrid har allerede skabt alvorlig bekymring blandt de spanske dommere. Bag kulisserne frygter man især, hvad næste skridt kan føre til.

Tidligere La Liga-dommer med voldsom Mourinho-anklage – Kalder det bevidst strategi
Mourinhos mange dommerudmeldinger bliver ikke opfattet som tilfældige af alle. En tidligere LaLiga-dommer mener, at der ligger en helt bestemt strategi bag.

Barcelona frygter ny Arda Güler-fiasko: Nu handler de
Barcelona mistede i sin tid Arda Güler til Real Madrid. Nu kæmper rivalerne igen om et stort talent, og catalanerne forsøger denne gang at komme Madrid i forkøbet.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder