Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Laporta leder efter sin egen arvtager – Intern magtkamp kan vente

Barcelonas præsident Joan Laporta er i gang med arbejdet omkring at finde sin egen afløser.

Joan Laporta blev i marts genvalgt som præsident for Barcelona med 68,18 procent af stemmerne, og sidder nu på posten frem til 2031.

Ifølge AS bliver det samtidig hans sidste periode, da klubbens vedtægter forhindrer ham i at stille op ved det efterfølgende præsidentvalg. Derfor handler de kommende år ikke kun om sportslige resultater og økonomi. Laporta skal også sørge for, at projektet kan fortsætte uden ham.

Laporta skal ifølge AS begynde at forberede en efterfølger, der kan stille op ved præsidentvalget i 2031 og forsøge at videreføre den nuværende ledelses projekt. Her kan udfordringen blive at undgå intern rivalisering.

Laporta har samlet en gruppe loyale bestyrelsesmedlemmer omkring sig, men når spørgsmålet om hans efterfølger for alvor kommer på dagsordenen, kan forskellige ambitioner skabe de interne spændinger, han netop ønsker at undgå.

AS fremhæver derfor de kommende år som en balancegang.

Laporta skal færdiggøre stadionprojektet, styrke økonomien og holde Barcelona konkurrencedygtig på banen.

Men han skal samtidig forsøge noget, der historisk har været svært under hans ledelse. At holde sin bestyrelse samlet og efterlade et stabilt Barcelona til den person, der skal tage over efter ham.

Nyt regnestykke rammer Laporta hårdt – Barça har tabt 247 millioner under ham
Den kommende præsident arver ikke kun Laportas sportslige projekt. Et nyt samlet regnestykke viser størrelsen på den økonomiske udfordring, som stadig hænger over klubben.

Ny Camp Nou-aftale ændrer regnestykket – investorerne kan tage første bid
Camp Nou skal være et af Laportas store eftermæler, men projektet binder samtidig fremtidige bestyrelser økonomisk. En ny finansieringsaftale giver investorerne en langt stærkere position.

Barcelonas præsident kommer til København
Laporta arbejder samtidig på at genopbygge Barcelonas institutionelle position i Europa. Et kommende besøg i København markerer et vigtigt skridt efter flere års brud omkring Super League-projektet.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder