LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Kæmpe handel på vej: 700 millioner kroners mand kan forlade Premier League

Et meget pænt beløb for en spiller, der primært er andetvalg.

Paris Saint-Germain tror på, at de kan overtale Aston Villa til at sælge Jhon Duran enten til sommer, eller måske endda allerede her i januar. 

Det melder det britiske medie Mail Sport. 

PSG har set sig varme på den 21-årige colombianer Jhon Duran, der har vist glimrende målform med fire mål i de seneste fem kampe. 

Jhon Duran har ellers primært været reserve for Ollie Watkins, der har bombet målene ind for Aston Villa, men i denne sæson har Duran spillet sig op på siden af den engelske landsholdsangriber og i nogle tilfælde endda henvist ham til bænken. 

Den udvikling har de fulgt i Paris, hvor PSG nu håber på, at de kan overbevise Aston Villa om, at de skal sælge Duran. 

Ifølge spanske Fichajes er PSG klar til at betale 578 millioner kroner, hvor Aston Villa forlanger helt op mod 711 millioner kroner for angriberen. 

Jhon Duran har kontrakt med Aston Villa helt indtil sommeren 2030.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder