LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lucas Johansen

Guardiola langer ud: Kritikken af City er uretfærdig

Manchester City har været aktive i det nuværende transfervindue, hvor de har hentet tre nye spillere til klubben.

Manchester City har i mange år været genstand for kritik for at udnytte deres økonomiske styrke til at hente verdensklassespillere. Særligt deres brug af penge har været et omdiskuteret emne blandt både fans og eksperter.

Den kritik vil Pep Guardiola dog ikke finde sig i. Manchester City-manageren har tidligere stået i spidsen for at forsvare klubbens økonomiske dispositioner, og denne gang fremhæver han klubbens forbrug sammenlignet med andre tophold, skriver Fabrizio Romano. 

“Folk siger: Man City bruger penge igen! Alle succesfulde hold i dette land i de sidste to-tre årtier har brugt mere end de andre klubber. I de sidste fem år er vi nummer 11 i nettoforbrug,” siger Guardiola og understreger, at City ikke skiller sig markant ud.

“Alle klubber, der har adgang, går på markedet,” 

Indtil videre har Manchester City i det igangværende transfervindue hentet Omar Marmoush fra Frankfurt, Victor Reis fra Palmeiras og Abdukodir Khusanov fra Lens. De tre spillere har til sammen kostet Manchester City 123 millioner pund. 

Nu er spørgsmålet, om de nyindkøbte spillere kan hjælpe Manchester City tilbage i kampen om Premier League-mesterskabet og vende skuden i Champions League, hvor tingene lige nu ser alt andet end lovende ud.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder