Andreas Cornelius var ikke med, da FC København spillede europæisk i Finland onsdag. Dengang kunne fraværet give anledning til spekulationer om, hvorvidt den rutinerede angriber blot blev sparet på kunstgræsset.
Nu melder FCK ham imidlertid skadet.
Cornelius står på klubbens skadesliste frem mod søndagens Superliga-kamp ude mod Viborg FF og er derfor ikke blandt de 20 spillere, som Bo Svensson har udtaget.
Det betyder, at den 33-årige angriber går glip af sin anden kamp i træk efter også at have siddet over mod Inter Turku.
Inden da havde Cornelius været i aktion mod Randers, hvor han spillede 45 minutter i FCK’s 4-0-sejr.
Han havde også markeret sig i de europæiske kampe mod Debrecen. I udekampen spillede Cornelius alle 90 minutter og kom på måltavlen i 3-0-sejren.
I hjemmekampen mod Debrecen spillede han blot 22 minutter, men nåede alligevel at bidrage med to mål og en assist i FCK’s 5-1-sejr.
Nu er Cornelius altså ude med en skade. FCK oplyser ikke i forbindelse med trupudtagelsen, hvad angriberen konkret fejler, eller hvor længe han forventes at være ude.
Ud over Cornelius står Magnus Mattsson, Rodrigo Huescas, Dominik Sarapata, Hunor Németh og Dominik Kotarski på skadeslisten.
Til gengæld er der mulighed for debut til to nyankomne spillere. Både Asger Sørensen og Thapelo Maseko er med i den 20 mand store trup.
FCK’s trup:
2 Felix Beijmo
4 Asger Sørensen
5 Gabriel Pereira
6 Ákos Markgráf
9 Youssoufa Moukoko
10 Mohamed Elyounoussi
12 Thapelo Maseko
15 Marcos López
16 Robert Silva
20 Junnosuke Suzuki
21 Mads Emil Madsen
24 Birger Meling
27 Thomas Delaney
31 Alex Rúnarsson
33 Alex Král
34 Marvin Nasnas
36 William Clem
39 Viktor Dadason
44 Geovanni Vianney Ndjee
51 Tobias Breum-Harild
Der er kampstart i Viborg søndag klokken 18.00.
Store millionkøb er måske ikke nødvendigt: FCK kan allerede have svaret
Cornelius’ fysik gør angriberpositionen til et tilbagevendende spørgsmål i FCK. Men løsningen kan allerede tilhøre klubben og være på vej tilbage med masser af mål i benene.
Stort FCK-talent jagter spilletid: Men hvem vil leje ham?
Konkurrencen i FCK-angrebet har tidligere sendt et stort talent ud på jagt efter minutter andetsteds. Her spillede både Cornelius og Moukoko en central rolle i hierarkiet.
Moukoko vækker interesse i England
Mens Cornelius nu er ude, er der også usikkerhed omkring en anden af FCK’s angribere. En Premier League-klub har allerede taget de første skridt.




























