FC København har brugt enorme summer på spillerindkøb gennem de seneste år, men måske befinder løsningen på et af holdets største problemer sig allerede på klubbens lønningsliste.
For hvad skal der egentlig ske med Amin Chiakha?
Den 20-årige FCK-angriber er udlejet til Rosenborg frem til årsskiftet, og opholdet i Trondheim har udviklet sig til præcis det, man håber på, når man sender et ungt talent på græs.
Chiakha spiller. Han udvikler sig. Og vigtigst af alt for en angriber: Han scorer mål.
Det bør være interessant læsning på Østerbro.
For FCK mangler netop den spiller, der kontinuerligt kan omsætte chancer til mål.
Andreas Cornelius er ganske vist stadig i truppen, og når kroppen tillader det, ved alle, hvad han kan tilføre. Problemet er netop de sidste fire ord.
Cornelius har været svært utilregnelig rent fysisk, og samtidig udløber hans kontrakt næste sommer. Det gør det vanskeligt at betragte ham som den langsigtede løsning på FCK’s nierposition.
Viktor Dadason er en anden mulighed.
FCK har netop forlænget aftalen med det blot 18-årige stortalent, hvilket meget klart fortæller, at islændingen indgår i klubbens fremtidsplaner.
Men Dadason er stadig 18 år.
Så er der Youssoufa Moukoko.
Hans første sæson i København gav 11 mål i 25 kampe, selv om han langt fra var fast mand. Han havde samtidig sin andel i, at FCK overhovedet endte med at komme med i Conference League-kvalifikationen.
Alligevel har det ikke ligefrem virket, som om FCK har været fuldstændig overbevist om, at Moukoko skal være manden, man bygger angrebet op omkring.
Og så vender vi tilbage til Chiakha.
For timingen kan næsten ikke være bedre.
Hans lejeaftale i Rosenborg udløber ved årsskiftet. Hvis han fortsætter sin udvikling og målproduktion i Norge gennem efteråret, kan FCK potentielt få en brandvarm angriber retur midt i sæsonen.
En angriber, der allerede kender klubben.
En angriber, der er udviklet i FCK’s eget system.
Og en angriber, som ikke kræver endnu en stor transfersum for at blive hentet til København.
Der er ganske vist en væsentlig komplikation.
Rosenborg har en frikøbsklausul i lejeaftalen.
Det rejser to interessante spørgsmål.
For det første: Har Rosenborg økonomien til rent faktisk at aktivere den, hvis Chiakha fortsætter på samme måde?
Og for det andet: Vil FCK overhovedet være tilfredse med at se en egenudviklet angriber forlade klubben permanent, hvis han vender tilbage fra Norge som en markant bedre og mere målfarlig spiller?
Det sidste spørgsmål bør fylde.
FCK har tidligere set egne talenter slå igennem for alvor, efter at de har forladt København.
Rasmus Højlund er naturligvis det ekstreme eksempel. Thomas Jørgensen er et andet navn, der siden har vist, hvor hurtigt et talent kan udvikle sig, når det får kontinuerlig spilletid.
Det betyder ikke, at enhver ung spiller fra talentafdelingen skal have en plads på førsteholdet.
Men Chiakha-situationen er anderledes.
Han er ikke længere kun et talent, man håber på.
Han er blevet sendt ud for at bevise, at han kan levere kontinuerligt på seniorniveau. Og hvis han kommer tilbage efter et succesfuldt år i Rosenborg med en bunke mål i bagagen, har han gjort præcis det, FCK bad ham om.
Så bliver det svært at argumentere for, at næste skridt nødvendigvis skal være endnu et lejeophold eller et permanent farvel.
Især når FCK samtidig mangler mål.
Der kan naturligvis ske meget frem mod januar. Form kan forsvinde, skader kan opstå, og FCK’s trup kan se markant anderledes ud, når vinterens transfervindue åbner.
Men fortsætter Chiakha sin nuværende udvikling, bør diskussionen i København ikke alene handle om, hvorvidt Rosenborg vil købe ham.
Den bør mindst lige så meget handle om, hvorvidt FCK overhovedet har råd til at lade være med at tage ham hjem.
For nogle gange behøver løsningen på et problem ikke koste 50 millioner kroner.
Nogle gange kommer den hjem fra et vellykket lejeophold.
