Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Erik ten Hag kan blive frataget vigtig rolle

Man U vælger måske at lade ten Hag blive som træner - men hvis det sker, kan det være slut med at pege på ønskespillere.

Sir Jim Ratcliffe har meldt sin ankomst i Manchester United sammen med sine INEOS-kollegaer. 

Dette kan meget vel være skidt nyt for Erik ten Hag - hvis han da overhovedet fortsætter som træner efter sommer. 

Siden starten på sin tid i klubben har Erik ten Hag haft rigtig meget at sige i forhold til transfers. Han har peget på flere spillere, som han i forvejen kendte - eller på en eller anden måde har stiftet bekendtskab med i hollandsk fodbold. 

Mirror skriver i dag, at ledelsen bestemt ikke har været tilfredse med udbyttet af de transfers, som har haft ten Hags signatur. Derfor vil der ganske givet blive lavet om på fremgangsmåden, når klubben signer nye spillere. 

Måske det i virkeligheden kan tage presset fra trænerens skuldre, hvis han fremover ‘kun’ skal koncentrere sig om trænergerningen. 

Flere kilder peger dog på, at Man U sandsynligvis vil skille sig af med ten Hag til sommer - uanset hvad. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER