LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mads Johnsen

Den Gyldne Støvle: Salah, Haaland, Lewandowski og Europas topscorere i tæt kapløb

Harry Kane får ikke let ved at forsvare sin Gyldne Støvle fra sidste sæson.

Sidste års vinder af den europæiske Gyldne Støvle blev den engelske landsholdskaptajn Harry Kane, der i sin første sæson hos Bayern München scorede hele 36 mål i den tyske Bundesliga.

Den næstmest scorende spiller i 2023/24-sæsonen var også at finde i Bundesligaen, hvor Serhou Guirassy scorede 28 mål for Stuttgart, mens Erling Haaland og Kylian Mbappé begge scorede 27 mål og måtte deles om tredjepladsen.

Harry Kane har i den nuværende sæson igen godt gang i målscoringen, men han er langt fra den eneste, og konkurrencen om den individuelle hæder ser ud til at blive langt tættere end i sidste sæson.

Harry Kane og Mohamed Salah deler i øjeblikket førstepladsen som de mest scorende spillere med 21 mål. Lige efter dem finder vi Mateo Retegui, der har leveret 20 mål i en imponerende sæson hos Atalanta, mens stjerneangriberne Erling Haaland og Robert Lewandowski står noteret for 19 mål.

Nedenfor gives et overblik over kandidaterne til den europæiske Gyldne Støvle i 2024/25-sæsonen (kun spillere fra Premier League, La Liga, Bundesliga, Serie A og Ligue 1).

 Den Gyldne Støvle 2024/25

  1. Mohamed Salah, Liverpool, 21 mål
  2. Harry Kane, Bayern Munich, 21 mål
  3. Mateo Retegui, Atalanta, 20 mål
  4. Erling Haaland, Manchester City, 19 mål
  5. Robert Lewandowski, Barcelona, 19 mål
  6. Alexander Isak, Newcastle, 17 mål
  7. Christopher Wood, Nottingham Forest, 17 mål
  8. Kylian Mbappe, Real Madrid, 16 mål
  9. Omar Marmoush, Eintracht Frankfurt, 15 mål
  10. Moise Kean, Fiorentina, 15 mål
  11. Cole Palmer, Chelsea, 14 mål
  12. Bryan Mbeumo, Brentford, 14 mål
  13. Patrik Schick, Bayer Leverkusen, 14 mål
  14. Ousmane Dembele, Paris Saint-Germain, 14 mål
  15. Marcus Thuram, Inter, 13 mål
  16. Mason Greenwood, Marseille, 13 mål
  17. Raphinha, Barcelona, 13 mål

 

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder