William Tønning tog i februar i år en vild beslutning om at forlade Danmark og rejse til New Zealand for at få gang i fodboldkarrieren.
Den 24-årige målmand er skiftet til Napier City Rovers, der spiller i National League – Central.
Det er ikke blevet til mange kampe på senior niveau i Europa for William Tønning, der står noteret for ni kampe for AB Argirs andet hold, der spiller i den næstbedste række på Færøerne.
Den dansk/canadiske målmand kommer fra Slagelse og har spillet i danske klubber som Slagelse, Ringsted og senest Hobro, hvor det blev til en enkelt kamp i den danske Oddset Pokalen.
Nu er trygge Danmark skiftet ud med New Zealand, hvor William Tønning har underskrevet en kontrakt med Napier City Rovers for resten af året.





























