Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Hermansen får chancen fra start mod Portugal

Brian Riemer holder fast i den centrale akse fra sejren over Wales, men ændrer tre steder til Nations League-opgøret mod Portugal. Mads Hermansen får chancen i målet, mens Adam Daghim og Mohamed Daramy kommer ind fra start.

Brian Riemer har sat sit hold til aftenens Nations League-kamp mod Portugal i Parken.

Sammenlignet med opgøret mod Wales laver den danske landstræner tre ændringer i startopstillingen.

Mads Hermansen overtager pladsen i målet fra Filip Jørgensen, mens Adam Daghim og Mohamed Daramy begge kommer ind i offensiven.

Det betyder samtidig, at Gustav Isaksen må tage plads på bænken, mens Patrick Dorgu selvfølgelig ikke er med pga.en skade.

På den centrale midtbane holder Riemer fast i Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand, mens Mikkel Damsgaard igen får pladsen længere fremme.

Forsvaret er også uændret. Rasmus Nissen Kristensen, Joachim Andersen, Oliver Provstgaard og Joakim Mæhle starter alle igen.

Helt fremme får Rasmus Højlund endnu en gang ansvaret, denne gang med Daghim og Daramy omkring sig.

Danmarks startopstilling:

Mads Hermansen – Rasmus Nissen Kristensen, Joachim Andersen, Oliver Provstgaard, Joakim Mæhle – Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand – Adam Daghim, Mikkel Damsgaard, Mohamed Daramy – Rasmus Højlund.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder