0 minutters spilletid til Oliver Provstgaard: Men Lazio har lagt en Isaksen-plan
Gustav Isaksen er fyr og flamme for både det danske landshold og Lazio for tiden.
Oliver Provstgaard er også på kontrakt i Lazio. Indtil videre har han dog måtte spejde langt efter spilletiden. Han har været med på bænken nogle gange - mere er det ikke blevet til.
Provstgaard skiftede noget overraskende fra Vejle til Lazio i starten af året for angiveligt 4 millioner euro.
Skiftet til Lazio blev da også fremrykket grundet akutte problemer i forsvaret for klubben fra Rom.
Mediet LazioPress nævner, at Lazio har lagt en plan for fremtiden for Provstgaard, så han kan vokse med opgaven på samme måde, som Isaksen fik mulighed for.
Oliver Provstgaard har med sine kun 21 år da også tiden foran sig. Det er trods alt heller ikke det letteste lige at få nogle hurtige minutter som forsvarsspiller.
Provstgaard udtaler:
“Jeg ved, at klubben har en plan for mig, og at min kontrakt er lang. Jeg er tilfreds med de fremskridt, der er gjort indtil videre.”
Vi må se, hvornår det bliver tid til debut for Oliver Provstgaard. Lazio ligger nummer 6 i Serie A - den nederste plads, som giver europæisk fodbold efter sommer.