Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Træner vil flytte eks-FCK’er: Dansker skal udnyttes bedre

Elias Achouri har allerede fundet Anders Dreyer i San Diego, men cheftræner Mikey Varas vil nu ændre eks-FCK’erens positioner for at styrke samarbejdet.

Elias Achouri har fået en klar taktisk besked efter skiftet fra FC København til San Diego FC.

Cheftræner Mikey Varas vil have den tunesiske offensivspiller til at søge længere ind i banen, så han kommer tættere på Anders Dreyer. Det fortæller træneren til MLS.

– Elias har spillet lidt bredere på det seneste, så det har ikke været så effektivt, som jeg ønsker. Afstanden mellem dem er lidt for stor i øjeblikket, siger Varas.

San Diego-træneren fremhæver forbindelsen mellem holdets to kanter som en vigtig del af spillestilen. Derfor skal Achouri vælge flere positioner centralt, når Dreyer bevæger sig over mod hans side.

De to offensivspillere har allerede vist lovende takter. Achouri og Dreyer kombinerede ved den tidligere FCK-profilens første to mål i MLS, men Varas mener, at der er endnu mere at hente i samarbejdet.

Achouri kom til San Diego i juli efter tre år i FCK, hvor han leverede 12 mål og 28 assists. Nu skal en mindre justering af hans placering på banen hjælpe både ham og Dreyer med at blive endnu farligere.

FCK siger farvel til rekordholder
Elias Achouri forlod FCK efter tre sæsoner og 117 kampe. Tuneseren tog samtidig en klubrekord med sig fra København efter en Superliga-sæson, hvor ingen holdkammerat tidligere havde leveret det samme.

Dansker med vilde MLS-tal på vej til Premier League
Anders Dreyer har været en enorm profil i San Diego med vilde mål- og assisttal. Tidligere på sommeren førte præstationerne til meldinger om et opsigtsvækkende skifte tilbage til europæisk fodbold.

5 bud på FC Midtjylland-indkøb til sommer
Dreyers præstationer i USA har også fået blikket rettet mod en mulig Superliga-retur. Indkast pegede tidligere på den tidligere FCM-profil som et interessant bud på en markant offensiv forstærkning.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder