Luis Suárez – problembarn med bid i

Af Torsten Brix

2017-12-25
Luis Suárez – problembarn med bid i

Indkast.dk kigger tilbage på Barcelona-angriberens karriere. Hvordan startede det? Og har han altid været så kontroversiel?

Lille juleaften 2017 sendte Barcelona rivalerne fra Real Madrid langt væk fra det spanske mesterskab med sejren på 3-0 på Santiago Bernabéu, hvilket skabte en afstand mellem konkurrenterne på vanvittige 14 point. Luis Suárez scorede kampens første mål, og hans stolpeskud startede 2-0-målet. Derudover var han flere gange med i mindre kontroverser og var voldsomt upopulær i Madrid denne aften, men hvem er denne mand, som så mange elsker at hade – Indkast.dk går tilbage i tiden.


Tæt på at stoppe – Reddet af konen
Angriberen voksede op i en stor familie under fattige forhold i Uruguay, hvor der ikke var penge til fancy fodboldstøvler og andet luksus. Hans forældre blev skilt, da Suárez var ni år, og det tog så hårdt på ham, at han stoppede med fodbolden i en kort periode, og da han startede igen, kneb det med seriøsiteten. Han fik et ultimatum af sin træner, der forlangte seriøsitet, og han mødte pigen, der senere skulle ende med at blive hans kone.

Der var aldrig tvivl om talentet hos Suárez, som gang på gang imponerede som ungdomsspiller i Uruguay. Men da angriberen blev teenager, begyndte der at ske ting og sager omkring ham, der gjorde, at han var tæt på at blive siet fra hos hans klub, National.

- Jeg var ikke på den rette vej. Jeg gik i byen om aftenen, jeg nød ikke at studere, og jeg dedikerede slet ikke mig selv til fodbolden. Jeg var omringet af folk, der havde en dårlig indflydelse på mig, har Suárez fortalt til Liverpool Echo.

Heldigvis for angriberen mødte han som 15-årig en person, der siden skulle vise sig at have en god indflydelse på ham. Her mødte han nemlig Sofia Balbi, der siden skulle blive hans kone. Da han mødte hende, gik det op for ham, at han var nødt til at tage både fodbolden og studierne seriøst, og han stoppede med at gå ud om aftenen.

Det var vendepunktet for Suárez, der begyndte at score mål og for alvor slog igennem på klubbens ungdomshold. Han scorede 63 mål i en sæson og var kun ét mål fra at slå klubbens ungdomsrekord, inden der igen skete noget, som var tæt på at koste ham karrieren. Sofia flyttede til Barcelona med sin familie, og Suárez var så knust, at han for anden gang stoppede med at spille fodbold for en kort periode. Det holdt dog ikke længe, og uruguayaneren vendte det i stedet til noget positivt.

- Det gik op for mig, at jeg skulle arbejde hårdt, hvis jeg ville være tæt på hende. Jeg var nødt til at vågne op, så jeg begyndte at arbejde meget hårdere, end jeg behøvede. Jeg kunne ikke rejse til hende, og hun kunne ikke rejse til mig, fordi vi ingen penge havde. Min eneste chance var at slå igennem som fodboldspiller i Europa.

Det hårde arbejde gav pote for angriberen, der fik den chance efter en sæson på Nationals bedste mandskab, da hollandske Groningen så Suárez' talent.


Rejsen til Europa
Luis Suárez fik debut på Nationals førstehold som 18-årig, og med 12 mål i 29 kampe hjalp angriberen holdet med at vinde mesterskabet i den sæson. Den talentfulde uruguayaner blev et varmt navn i Sydamerika, og der var rygter om et skifte til brasilianske Flamengo, indtil Groningen kom ind i billedet.

Det hollandske mandskab havde haft talentspejder i Sydamerika, hvor de spejdede en central forsvarsspiller. Det gik dog hurtigt op for talentspejderne, at der var en spiller på en helt anden position, der var bedre at holde øje med.

- Vi så på ham i 10-15 minutter, og så vidste vi, at han var en helt speciel spiller. Han driblede rundt og lavede diverse finter, og forsvarsspillerne var nødt til at lave frispark på ham, hver gang han havde bolden. Han var helt fantastisk – især når man tænker på, at han kun var 19 år gammel, fortæller Groningens tekniske manager, Henk Veldmate, i magasinet The Suárez Story.

Efter lidt overvejelse og flere samtaler med Suárez, besluttede klubben at tage chancen og hente angriberen til Holland for en transfersum på omkring 10 mio. kroner, der ifølge Henk Veldmate var det største beløb, man nogensinde havde betalt for en spiller. Man tog en stor chance ved at betale så mange penge for en spiller, der aldrig havde været i Europa og ikke kunne snakke sproget. Men det var en chance, der skulle vise sig at være værd at tage.

Skiftet var ikke nogen succes fra første øjeblik. Suárez kunne ikke kommunikere med sine holdkammerater eller sin træner, og han var langt fra i god nok form til at være med på dette niveau. Men angriberen var ikke kommet så langt for at give op. Han vidste, at han nok skulle få chancen på et tidspunkt.

Chancen kom også, og Suárez greb den. Langsomt spillede han sig ind på holdet og begyndte at score mål. 15 mål i 37 kampe endte angriberen på, og han spillede en stor rolle i Groningens kvalifikation til europæisk fodbold. Suárez' præstationer gjorde, at flere klubber meldte sig interesserede i uruguayaneren. En af dem var Ajax, og der var ingen tvivl; han ville videre.


Klar til et højere niveau
Efter Suárez' første sæson havde Ajax brug for forstærkninger til holdets angreb, og den hollandske storklub havde udset uruguayaneren som den forstærkning. Klubben startede med at byde omkring 25 mio. kroner, men Groningen afviste buddet – til stor vrede og skuffelse for Suárez. Angriberen gjorde det klart for både klubben og medierne, at han gerne vil prøve sig af på et højere niveau. Suárez var så opsat på et skifte, at han tog sagen til det hollandske fodboldforbund, der dog afviste ham. Sagen endte dog godt for alle parter, da Ajax smed et bud på omkring 65 mio. kroner af sted, som Groningen accepterede.

Det var mange penge for en angriber, der blot havde leveret i én sæson i europæisk fodbold, men Luís Suárez gjorde hurtigt tvivlen til skamme, da han scorede i sin ligadebut for den hollandske klub og fulgte op med yderligere to scoringer i sin første kamp på hjemmebane. Alt i alt endte han med at score 17 gange i 33 ligakampe i sin første sæson, og der var ikke længere tvivl om hans talent.

Skiftet til Ajax var en bragende succes, og da han forlod klubben, stod angriberen med en statistik, der sagde 111 mål i 159 kampe for den hollandske klub. Imponerende tal for en angriber, der blot havde spillet én sæson i europæisk fodbold, inden han skiftede til klubben.

Især Suárez' tredje sæson i klubben var imponerende. Martin Jol havde overtaget trænerposten, og en af hans første beslutninger var at gøre sin uruguayanske angriber til anfører. Og det skulle vise sig at være en god beslutning. Angriberen sparkede mål ind på samlebånd og endte sæsonen med 49 scoringer og 17 oplæg i blot 48 kampe.

Det begyndte efterhånden at gå op for resten af fodboldverdenen, at Luís Suárez var en angriber, der var værd at holde øje med, og det var kun et spørgsmål om tid, før Ajax kunne blive nødt til at lade ham gå. Den tid kom i januar 2011, da Liverpool meldte sin interesse. Suárez gjorde det klart for Ajax, at han igen var klar til at prøve sig af på et højere niveau, og klubben endte med at sælge sin stjerne for omkring 200 mio. kroner.


Merseyside kaldte
På transfervinduets sidste dag i januar 2011 tog Suárez turen til Merseyside, hvor Liverpool gjorde ham til sit dyreste indkøb nogensinde (indtil man senere samme dag købte Andy Carroll). Forventningerne var enorme til deres nye angriber, der tre dage senere havde mulighed for at få debut mod Stoke. Suárez havde dog ikke spillet i omkring en måned, og han måtte derfor tage til takke med en plads på bænken. Da uret rundede 63 minutter, og stillingen var 1-0 til Liverpool, sendte Kenny Dalglish sin nye mand i aktion. Suárez trådte ind på banen, og på den halve time viste han, hvorfor klubben havde smidt mange penge efter ham. Han var konstant med i spillet og fik også scoret sit første mål. En ny helt på Anfield var født.

Suarez var en succes på Anfield fra første sekund, og han var elsket med det samme. Han fik hurtigt sin egen sang, og selv om det kneb med kynismen foran målet, så leverede han den ene store præstation efter den anden i den røde trøje. Hans første halvanden sæson hos Merseyside-klubben bød på 15 scoringer i Premier League, men Liverpools fans skulle hurtigt opdage, at der var meget mere i vente fra Suárez.

Brendan Rodgers erstattede Kenny Dalglish som manager inden sæsonen 2012-13, og Luís Suárez underskrev en ny aftale med Liverpool. Forventningerne var store til de rødklædte fra Merseyside. Sæsonen blev dog ingen succes for klubben, der blot endte på en skuffende syvendeplads, men det havde intet at gøre med Suárez' manglede præstationer. Angriberen endte sæsonen på 23 scoringer i Premier League, hvilket var nok til at give ham andenpladsen på topscorerlisten - en titel han kunne have vundet, hvis det ikke var for den skandale, han sluttede sæsonen af med.

Suarez valgte nemlig at sætte tænderne i Chelseas Branislav Ivanovic og blev idømt ti kampes karantæne, og det lignede pludseligt, at han havde spillet sin sidste kamp for Liverpool. Da sommerens transfervindue åbnede, gjorde Luís Suárez det nemlig klart, at han ikke havde intentioner om at fortsætte i klubben. Det blev en af de længste transfervinduer for Liverpools fans, der på den ene side ikke ønskede at se Suárez forlade klubben, men man ønskede heller ikke en utilfreds spiller på holdet. Efter en lang sommer med rygter, modstridende kommentarer i medierne og problemer med en klausul gjorde Liverpool det dog helt klart, at Suárez på ingen måde fik lov til at forlade dem. I sommeren 2014 skiftede han dog til Barcelona - efter en ny bide-episode.


Kontroverserne
Fodboldstøvlerne har tit talt for Luís Suárez, der med dem har spillet sig op blandt verdens absolut bedste fodboldspillere. Desværre for ham er støvlerne ikke det eneste, der har givet angriberen omtale i medierne, hvor både tænder og flere andre ting gentagende gange har givet ham problemer. Temperamentet har altid været et problem for Luís Suárez, der som 15-årig blev udvist for sit ungdomshold, da han nikkede dommeren en skalle. Disse kontroverser har fulgt ham hele karrieren igennem, og det har givet ham tilnavn som kannibal, snyder og racist.

Til VM i 2010 var Suárez for alvor i mediernes søgelys for første gang, og det var ikke, fordi han leverede en god slutrunde. I kvartfinalen mod Ghana valgte angriberen at tage bolden bevidst med hånden på målstregen, hvilket resulterede i en udvisning af uruguayaneren, der efterfølgende blev spottet i en vild jubel, da modstanderne brændte straffesparket. Uruguay gik videre, og selv om han blev en national helt i hjemlandet, så var fodboldverdenen ikke enig i det billede.

Det tog heller ikke mange måneder, før Suárez igen kom i omverdenens søgelys. Denne gang var det tænderne, der gav problemer, da angriberen satte dem i skulderen på PSV-spilleren Otman Bakkal og blev tildelt en karantæne på syv kampe. Kort efter skiftede Suárez til Liverpool, og det var derfor hans sidste aktion for den hollandske storklub.

Mens han gentagende gange blev jagtet i det engelske medier for film og diverse småting, så skulle der gå yderligere et år, før han for alvor igen kom i problemer. Denne gang blev han dømt for racistiske ytringer mod Manchester Uniteds Patrice Evra. Beskyldninger, som han den dag i dag stadig afviser, og selv om han modtog massiv støtte fra holdkammerater, Liverpool og sit hjemland, så blev han idømt otte kampes karantæne. Karantænen endte dog på ni spilledage, da han fik en ekstra kamp for at vise Fulhams fans en helt bestemt finger. Sagen var dog ikke slut der, for da Patrice Evra og Luís Suárez igen stod over for hinanden, nægtede angriberen at give hånden til Manchester Uniteds back, hvilket igen bragte angriberen i problemer.

Angriberen var dog ikke færdig med at skabe problemer for sig selv, da han sluttede sæsonen 2012-13 af med at sætte tænderne i endnu en spiller. Denne gang var det Chelseas Branislav Ivanovic, der var modtageren af det bid, der endte med at koste Luís Suárez ti kampe på sidelinjen.

Men selv om det til tider kan virke som om, at angriberen er sindssyg, så er han en helt anden person, når han ikke har trukket i fodboldtøjet og løber rundt på det grønne græs.


Dr. Jekyll and Mr. Hyde
Liverpools fans skylder formentligt en stor tak til Luís Suárez' kone, Sofia. Ikke kun fordi hun fik angriberen til at falde til ro som ungdomsspiller, men fordi hun har fået angriberen til at falde til ro igen. Uruguayaneren har afsløret flere gange, at hun ikke er tilfreds med at se ham spille fodbold, fordi han opfører sig som en sindssyg person. Og når han gør det, så er hun ikke bleg for at sige noget til ham.

- Hun er meget hård ved mig. Hun skælder mig ud, når jeg ikke opfører mig ordentligt på banen. Jeg vil faktisk hellere skældes ud af Brendan Rodgers end hende, for Brendan er mere forsigtig, når han siger tingene til mig, har Suárez tidligere sagt til Daily Mail.

Det virker til, at hans kones råd har hjulpet, for det er efterhånden noget tid siden, at angriberen har været i problemer i store problemer på fodboldbanen, men den provokerende stil har han stadigvæk. Han er faldet mere til ro, men faktisk har han længe været en rolig person udenfor det grønne græs.

- Sofia siger altid, at folk må tro, at jeg er sindssyg, når de ser mig på fodboldbanen. Folk vil tro, at jeg opfører mig sådan derhjemme også, men der er jeg selvfølgeligt helt anderledes. Jeg er helt rolig, men hun er ikke sikker på, at fok ved det, fortalte Suárez i det samme interview.

De færre kontroverser har uden tvivl gjort angriberen til en bedre fodboldspiller, og i sommeren 2014 kunne han lave drømmeskiftet til Barcelona, men det varede lidt, inden han kom i kamp, for han fik en lang karantæne, efter han nok engang havde brugt tandsættet forkert og havde bidt Giorgio Chiellini til VM-slutrunden.

Efter denne lidt brogede start i Catalonien kom der historisk gode tider for FC Barcelona, hvor han blev en vigtig del af den legendariske angrebstrio – MSN. I sommer blev Neymar solgt til PSG, men på Bernabéu lille juleaften var der ingen, der talte om afsavnet af den brasilianske superangriber. Dertil var Lionel Messi – og Suárez – simpelthen for gode… jah… man fristes til at hævde, at der er bid i dem.



Optakter
Onsdag d. 24/10, kl. 18:55
PSV - Tottenham
Onsdag d. 24/10, kl. 21:00
Barcelona - Internazionale
Chelsea vs. Manchester United

Ugens hold fra Premier League

Sådan bliver Mourinho husket i Chelsea

Showet af Shaw

Mourinho accepterer undskyldning

Chelsea reddet i overtiden mod United

Startellever: Chelseas afviste og solgte

Chelsea øjner Icardi

Optakt: Chelsea - Man. United

Premier League-statistik

Seks succesfyldte efter United-exit

Mourinho håber på nye kontrakter til duo

Chelsea vil give stjerne kæmpekontrakt

- Mourinho er storkampens mester

Scholes: Messi ville have det svært

Mourinhos flotte comeback-stats i United

Podcast

Podcast - Cristiano med bæmund

Podcast - Ledelse, magt og Mourinho

Podcast - Landsholdskonflikt

Podcast - Status efter sommeren 2018

Podcast - 10 forudsigelser for 2018/2019

Podcast - United, Jose og klasse-mangel

Podcast - N'Doye, Kabongo og Superliga

Podcast - Ronaldo, Lemar og Hazard

Podcast - Den kolde langside

Podcast - det smukke spil/store følelser

Podcast - VM, krig og kokain

Podcast - Delaney's skifte til Dortmund

Podcast - VM-optakt del 2

Ronaldos sex-skandale

Om Ronaldo: Den største #MeToo-skandale?

- Ronaldo er blevet svækket allerede nu

Ronaldo-advokat: Anklagerne er falske

Podcast - Cristiano med bæmund

Ronaldo om voldtægtsanklager: Fake news

Magasin-artikler
Flamengo vs. Fluminense eller Fla-Flu
Indkast.dk kigger nærmere på et af verdens mest rivaliserende fodboldopgør…
Den 14. oktober 2018 vil store del af Brasilien stå helt stille, for da bliver opgøret med de to Rio de Janeiro-rivaler Flamengo og Fluminense spillet omkring midnat dansk tid. Det er opgør, som i hjemlandet hedder ”Classico das Multidoes” eller blot ”Fla-Flu”, og som har en lang tradition.

Fluminese blev grundlagt i 1902 af den rige del af Rio de Janeiro, men godt ti år senere forlod det meste af holdet klubben efter en uenighed med bestyrelsen for at starte Flamengo – siden har der været en benhård rivalisering.

Siden har Flamengo og Fluminese vundet masser af brasilianske trofæer, så de har i den grad været med til at påvirke brasiliansk fodbold. Flamengo har ikke bare vundet flest mesterskaber – de betragtes også af mange som den største af hovedstadsklubberne. De er f.eks. aldrig rykket ud af den bedste brasilianske fodboldrække, hvilket blot fire andre hold har præsteret. Fluminese var i 1999 helt nede i den tredjebedste række.


Romario, Diego og Paqueta
Kigger man i historiebøgerne, har der været nogle gigantiske møder imellem de to rivaler. Som i 1941 hvor kampen blev omdøbt til ”Fla-Flu da Lagoa” med klar henvisning til Fluminense-spillernes behov for at sparke bolden væk – jah helt ned til den nærmeste Lagoa (som kan oversættet med sø), efter deres målmand havde brækket kravebenet og de ikke havde en erstatning med. De sidste seks spilleminutter af kampen skulle have taget over 30 minutter, og derefter blev ”Flu” kronet som mestre.

Det mest kendte opgør er dog opgøret lige før julen i 1963, hvor hele 194.603 tilskuere var til kampen på det legendariske stadion – Maracana. Ældre læsere kan måske også huske kampen i 1986, hvor Zico scorede fire mål i 4-1-sejren til Flamengo, eller da ”Flu” blev mestre i 1995, efter de var nede med 0-2 til netop Flamengo, inden Renato Gaucho lukkede med et sent mål 3-2, der sikrede Fluminese mesterskabet.

Netop Gaucho er en af få store spillere, der har spillet for begge klubber i nyere tid. Af andre kan man nævne Mario Zagallo, Edinho, Carlos Alberto og selveste Romario.

På det nuværende hold har Flamengo blandt andet den tidligere Valencia-keeper Diego Alves, den meget omrejste Paolo Guerrero, Diego med fortid i Juventus og Werder Bremen samt den ombejlede Lucas Paqueta og colombianeren Gustavo Cuellar. Hos Fluminese er der lidt længere imellem de genkendelige ”europæiske” navne – men det er ligegyldigt, når opgøret Fla-Flu starter på selveste Maracana…
Læs hele artiklen
Europa League – hold øje med
Redaktionen på Indkast.dk har fundet nogle spændende spillere at kigge på "om torsdagen"...
Marc Bartra – Real Betis
Den tidligere Barcelona-spiller er tilbage i Spanien efter en meget skadesplaget periode hos Dortmund. Kan forsvarsspilleren løfte Real Betis?


Amadou Haidara – Red Bull Salzburg
Er blevet omtalt som ”den næste Naby Keita”. Tottenham og Chelsea har indledt jagten på den 20-årige hårdtarbejdende midtbanespiller fra Mali. Haidara har kontrakt med østrigerne de næste fire år, men måske kan han bruge Europa League som udstillingsvindue til at komme til en af de største europæiske klubber.


Viktor Claesson – Krasnodar
Den svenske kantspiller eller offensive midtbanespiller er slået helt igennem i Rusland, efter han forlod Elfsborg i 2015. Han blev i sidste sæson kåret til den bedste spiller i Krasnodar.


Dimitri Payet – Marseille
Den elegante midtbanespiller kan blive en af de allerstørste spillere i denne Europa League-sæson. Hans elegante spillestil skal nok komme til sin ret ”om torsdagen”.


Julian Brandt - Bayer Leverkusen
Det er ganske rart, at ikke alle tyske talenter ender hos Bayern München. Den venstre kantspiller har flere gange afvist de sydtyske giganter, så nu kan vi andre glædes over ham i Europa League.


Alessio Romagnoli – Milan
Blev hentet hos Roma i 2015 og har taget Milano med storm. Her bliver han sammenlignet med klublegenden og den nyslåede leder Paolo Maldini. Den kølige måde at føre bolden frem og bevare roen er varemærker for begge spillere.


Lucas Torreira – Arsenal
I mangel på spilletid i Premier League kan den 22-årige defensive midtbanespiller fra Uruguay måske få en masse spilletid i Europa League og vise nogle af de gode takter, som han også viste under VM.


Andreas Christensen – Chelsea
Kunne man forestille sig, at den danske VM-spiller ville få lidt spilletid for London-klubben af samme årsag som Torreira?


Sergej Milinković-Savić - Lazio
På trods af tilbud fra mere prominente adresser, er den høje serber blevet i Lazio. Han er 23 år, og står på tærsklen til sit helt store internationale gennembrud.


Callum Hudson-Odoi - Chelsea
Måske bliver det til spilletid for den 17-årige englænder i Europa League. Så enormt spændende ud i optakten til sæsonen, og Sarri har valgt ikke at sende ham ud på lån. Hurtig og udfordrende. Den engelske Mbappe?


Steven Gerrard - Rangers
Liverpool-legenden har overtaget trænerposten i Rangers. Relativt uprøvet og Europa League i første sæson. Bliver det Zidane eller Neville?


Sander Berge - Genk
Vi fik et lille indblik i, hvad den 20-årige nordmand kan, da Genk ekspederede Brøndby ud. Spiller med stor autoritet og ro på trods af sin unge alder.


Ismaila Sarr - Stade Rennais
Den lynhurtige senegaleser har allerede repræsenteret sit land 17 gange i en alder af 20 år. Har mange af de samme færdigheder som landsmanden Sadio Mané.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan
Holdspilleren er ved at udvikle sig til en Premier League-profil – samt en nationalhelt på Island.
Den 24. oktober 2015 blev der skrevet et lille kapitel i Premier Leagues historiebøger. På Villa Park var hjemmeholdet lige kommet foran med 1-0, da en meget atypisk islænding gik til et frispark fem/syv meter udenfor Aston Villas målfeltet, og modsat mange andre sportsudøvere fra vulkanøen blev frisparket ikke sparket med stor fysisk kraft, men med præcision og finfølelse ind bag en sagesløs Brad Guzan.

Kampen endte med, at Swansea vandt 2-1 efter et mål af hver af Ayew-brødrene. Det sjældne udfald, at to brødre fra Ghana ender med at score for hvert sit hold i en Premier League-kamp samt, at Villa-nederlaget kostede manager Tim Sherwood jobbet, fyldte i de efterfølgende dage de engelske aviser. Dette er måske ikke helt rimeligt – for havde det ikke været for det flotte frisparksmål af en Swansea-spiller, havde kampen helt sikkert fået et andet udfald… målet blev scoret af Gylfi Sigurdsson.

Selvsamme aviser blev dog fyldt med overskrifter om Sigurdsson, efter midtbanespilleren blev matchvinder på Anfield i walisernes sejr på 3-2 i starten af 2017. Islændingen bevarede fatningen, da Simon Mignolet kom flyvende ud imod den lidt løse bold, som Sigurdsson sikkert sparkede ind. Samme kølighed havde Swansea-profilen kort tid efter, da han på flotteste vis udlignede direkte på frispark imod selveste Manchester United. I starten af oktober 2018 blev han matchvinder for den ny klub – Everton.

Liverpool-klubben var i overtal imod Leicester, da Sigurdsson vendte midt på modstanderens banehalvdel inden han scorede et af de flotteste langskudsmål indtil nu i sæsonen. Dermed flere kapitler til Sigurdssons Premier League eventyr, for den islandske midtbanespiller udlever en livsdrøm.

Først var han med til at kvalificere Island til EM, hvor vulkanøen blandt andet ”klappede” England – og de blev en af fodboldens succeshistorier i 2016. Så Sigurdsson fulgte stærkt op på drømmesæsonen 2014/15, hvor han lavede syv Premier League-mål og hele ti assists i blot 32 kampe for Swansea. Derudover oplevede Sigurdsson det unikke i at score det afgørende mål på Old Trafford - som han dermed har gjort to sæsoner i træk, hvilket må være noget specielt.

Sigurdsson har nemlig hele livet været stor fan af Manchester United, så da han den 16. august 2014 scorede og lavede en assists i 2-1-sejren, som gav Louis van Gaal en mareridtsstart på Old Trafford, var det noget helt specielt for Sigurdsson. Efterfølgende har han fortalt om, hvordan hans telefon nærmest brød sammen med venlige SMS'er efter kampen, og efter kampen blev han også fotograferet sammen med sit helt store idol – golfspilleren Rory McIlroy, der lige havde vundet en stor turnering ved Bridgesone og var blevet fremrykket til verdens bedste.

Sådanne dage har Sigurdsson ikke oplevet mange af i England, men ikke nok med det. For i starten af 2016 scorede Sigurdsson igen på Old Trafford, da Swansea god nok tabte 1-2...


Fra røven af 4. Division til Premier League
Som 15-årig ankom Sigurdsson til Reading, og han har oplevet meget trist i engelsk fodbold, da han har spillet i de fire øverste fodboldrækker med alt, hvad det indebærer. Når han kigger tilbage på tiden som knægt i England, fremkommer der dog ofte et smil, når han begejstret beretter om at komme til et land, der havde græs på fodboldbanerne og ikke konstant regnvejr eller bidende kulde.

Det var selveste Brendan Rodgers, der var manager i Reading, og sidenhen blev de to faktisk genforenet i Swansea, da Rodgers lejede Sigurdsson i Hoffenheim. I 2012 afviste midtbanespilleren dog den daværende Liverpool-manager for i stedet at tage til Tottenham. Her tilbragte han to gode sæsoner, og derfor var det en smule underligt, at den rige London-klub valgte at sælge ham til Swansea for blot 80 millioner kroner.

I Swansea fortsatte formfremgangen allerede fra den føromtalte første kamp på Old Trafford, og han fandt sig straks til rette på midtbanen - sammen med Jonjo Shelvey, som var blevet kasseret i Liverpool af Rodgers. De to udviklede et unikt samarbejde, selvom Sigurdsson faktisk ikke havde meget til overs for Shelvey, da han ankom til klubben, men spillet på banen udviklede et venskab imellem de to.


Ligeså mange mål som Sneijder, Robben og van Persie – til sammen
I maj 2010 fik Sigurdsson en unik debut på det islandske landshold, da han både lagde op til et mål samt scorede et mål ved en af sine spidskompetencer – nemlig frispark. På denne måde lavede han flere mål i den føromtalte EM-kvalifikation. Her var Island ikke levnet mange chancer for at hente én af de to første pladser i gruppe A, hvor Tjekkiet, Tyrkiet og Holland også var placeret.

Holland blev som bekendt sorteper, efter Island havde chokstartet i gruppen. Efter tre kampe havde de ni point og en samlet målscore på 8-0, selvom de havde mødt Tyrkiet, Letland og Holland. Senere i kvalifikationen blev Tyrkiet og Holland slået igen – hvilket ikke mindst skyldtes den helt store talisman - Gylfi Sigurdsson.

Hele seks mål lavede han i kvalifikationskampe eller det samme som Wesley Sneijder, Arjen Robben og Robin van Persie – til sammen. Lilleputnationen Island havde narret de store fodboldnationer, og selvom der blot var 11.607 tilskuere i gennemsnit til Islands hjemmekampe, oplevede spillerne en gigantisk opbakning fra den sportsglade ø. Landstræner Lars Lagerback sagde i jubelscenerne efter kvalifikationen om Sigurdsson:

- Han er den spiller, som jeg nogensinde har arbejdet sammen med, der er den største holdspiller…

Denne nationale holdspiller var i sommer landet i den hårde VM-gruppen med Argentina, Nigeria og finalisterne Kroatien. Det endte kun med ét point og dermed slutte slutrunden tidligt for Sigurdsson. Island lavede to mål i de tre kampe og naturligvis kom Sigurdsson på måltavlen efter en dødbold. Han har tidligere scoret meget afgørende mål – på både Anfield og flere gange på Old Trafford. Tænk sig at gøre det som kæmpe Manchester United-fan…
Læs hele artiklen
Luka Modrić – Verdens bedste
Den lille ”10'er” blev den største… efter en meget trist opvækst.
Efter godt 80 minutters spil af gruppekampen til VM2018 mellem Kroatien og Argentina var sydamerikanerne voldsomt pressede til at score et mål, da modstanderen Luka Modrić modtog bolden et par meter udenfor målfeltet.

Kroatien førte på daværende tidspunkt med 1-0, så Argentina havde brug for et mål. Men i stedet for Lionel Messi blev det en anden anfører på 171 cm med 10-tallet på ryggen, der drev gæk med et par modstandere, inden han flot scorede til... ikke 1-1 men 2-0. Total ydmygelse af Argentina… manden med 10-tallet var Luka Modrić.

Efterfølgende blev Modrić kåret til turneringens bedste spiller, og den 24. september 2018 vil han nok heller aldrig glemme, for her blev han kåret til ”Verdens bedste fodboldspiller”. I takketalen sendte han en særlig tak til den tidligere kroatiske landsholdsanfører Zvonimir Boban og 1998-landsholdet, der vandt VM-bronze i Frankrig. Dengang var Modrić en knægt på et dusin år. Indkast.dk har kigget nærmere på ham.


Soldater-penge startede karrieren
Modrić blev født i 1985 i Jugoslavien. Hans barndom faldt sammen med den kroatiske uafhængighedskrig, og som seks-årig blev hele familien nødt til at flygte fra hjemmet. Han boede med sin familie på et hotel, men begyndte at spille fodbold. Da hans far kom hjem fra hæren, brugte han de få penge familien havde, på at melde Luka ind i det lokale sportsakademi.

Herefter skrev han en kontrakt med Dinamo Zagreb som 17-årig i 2002. Efter en sæson med Zagrebs ungdomshold, blev han lejet ud til den bosniske klub Zrinjski Mostar. Mens han spillede her, blev han kåret til ”Årets Spiller” i ligaen - alder kun 18 år. Ligaen er kendt for at være hård og fysisk, og det var her hans alsidige spillestil, begyndte at udvikle sig.

Året efter blev han igen lånt ud. Denne gang til Inter Zapresic i Kroatien. Han hjalp dem til en andenplads i ligaen, og til en billet til UEFA Cup-kvalifikation. Han blev derudover kåret til ”Årets Unge Fodboldhåb”, og så var det slut med at blive lånt ud.


28 point ned til nr. 2
I 2005 vendte han tilbage til Dinamo Zagreb, og hans indflydelse her er ikke til at tage fejl af. Han spillede 112 kampe mellem 2005 og 2008, og alle tre år vandt holdet den kroatiske liga samt to pokalturneringer. I 2008 vandt de endda med 28 point ned til nummer to!

Modric hjalp desuden holdet til at spille sig i gruppespillet i UEFA-cuppen i 2007, hvor de dog ikke kom videre fra. I hans sidste hjemmekamp for Dinamo Zagreb modtog han stående bifald, og fansene holdt bannere med støttende meddelelser.

2008 var året hvor en af hans drømme kom til virkelighed, nemlig at komme til at spille i Premier League. Tottenham havde sprængt transferbudgettet for at få råd til den lille kroat. Omkring 150 millioner danske kroner kostede han for Juande Ramos, men han brugte Modrić noget overraskende på den defensiv midtbane, og fik derfor ikke det optimale ud af ham. Med Harry Redknapps ankomst blev Modrić rykket længere frem og spillede på sin mere vante offensive midtbaneplads.

Sæsonen efter, altså i 2009-10, lykkedes det "Spurs" at spille sig til en fjerdeplads i Premier League, og derved sikre sig adgang til kvalifikationen til Champions League. Holdet begyndte at blive bygget op omkring Modrić, og det gav resultater. På trods af at han sad ude i fire måneder med et brækket ben var hans indflydelse enorm. Tottenham gav ham en ny seksårig kontrakt i slutningen af sæsonen.

I 2010-2011 sæsonen skulle han for første gang spille Champions League. Selvom Gareth Bale stjal meget af rampelyset, vil man vide, at Modrić havde en finger med i spillet ved størstedelen af Tottenhams chancer. Det lykkedes Tottenham at spille sig helt til ottendedelsfinalen, hvor de dog måtte se sig slået af et stærkt Real Madrid-hold.


Masser af pokaler i Real Madrid
Kort tid efter skiftede Modrić til netop Real Madrid for godt 300 millioner kroner. Trods den store indkøbssum fik Modrić i begyndelsen ikke meget spilletid, da den centrale midtbane for ”Konge-klubben” blev varetaget af Xabi Alonso, Sami Khedira og Mesut Özil.

Sidenhen har Modrić dog ikke kigget sig tilbage, og han har vundet en plads i Real Madrids startopstilling samt et hav af trofæer. Blandt andet fire Champions League-pokaler af de sidste fem. Perioden i Real Madrid har ellers været præget af mange trænere blandt andet Jose Mourinho, Carlo Ancelotti, Rafael Benitez og Zinedine Zidane.

Store personligheder som har det tilfælles, at de alle var begejstrede for deres kroatiske midtbanespiller, og da James Rodríguez smuttede til Bayern München, fik Modrić den flotte hvide trøje med ”10-tallet” på ryggen. Samme nummer som Modrić havde på – da han på argentinsk maner scorede til 2-0… foran Lionel Messi, og som sikkert var stærkt medvirkende til at han blev Luka Modrić – Verdens bedste…
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
REAL-trouble
Syv timer uden mål, fire kampe uden sejr og nr. 5 i La Liga… krisen ulmer i ”Konge-klubben”.
Tidligere i disse linjer har Indkast.dk skrevet om Fire La Liga-kampe = Tre Barcelona-point hvori man blandt andet kunne læse:

I Barcelona skal træner Valverde dog være meget glad for, at de indtager andenpladsen samt at både Atlético Madrid og rivalerne fra Real Madrid er placeret under dem. For de 15 point i otte kampe er alt andet end imponerede i Barcelona, men ikke en katastrofe. Det havde det været, hvis Real Madrid havde haft 22 point…

”Lederen” handler om de mange udskiftninger, der har været i startopstillingen for Barcelona i denne sæson, men det er de langt fra alene om. Begge hovedstadshold – Atlético og Real – har haft masser af udskiftninger.

Den nye Real Madrid-træner Julen Lopetegui er kommet under voldsomme beskydninger, efter de ikke har scoret i syv timer, ikke har vundet fire kampe og ligger nr. 5 i La Liga – måske skyldes deres ringe resultater en masse ændringer i startopstillingerne? Her følger deres startopstilling til Champions League-sejren over Roma og de efterfølgende kampe:


Real Madrid – Roma: 3-0




Real Madrid – Espanyol: 1-0
Fem nye i startopstillingen




Sevilla – Real Madrid: 3-0
To nye i startopstillingen




Real Madrid – Atlético Madrid: 0-0
En ny i startopstillingen




CSKA Moskva – Real Madrid: 1-0
Fire nye i startopstillingen




Deportivo – Real Madrid: 1-0
Fem nye i startopstillingen



Så de sidste fire kampe imod Sevilla, Atlético Madrid, CSKA Moskva og Deportivo har ikke givet nogen sejr og ingen mål – men også 12 nye spillere i startopstillingerne.

409 minutter uden mål og ”BBA” med Bale, Benzema og Asensio har ikke svaret igen på den tillid, som Lopetegui har vist dem. Syv gange ud af 11 har trioen været Lopenteguis foretrukne angrebsduo, men derudover virker verdens bedste fodboldspiller – Luka Modrić – lidt ”metaltræt” efter sommerens VM-slutrunde… ligesom flere andre holdkammerater.

Det er utvivlsomt årsagen til, at den nye Real Madrid-træner har roteret så meget. Alt dette skulle gerne være ændret om to spillerunder, hvor Real Madrid skal gæste rivalerne på Camp Nou – som pudsigt nok – også har haft en svingende sæsonstart efter mange udskiftninger.

Læs hele lederen
Fire La Liga-kampe = Tre Barcelona-point
Indkast.dk kigger nærmere på det catalonske storhold, hvor der har været mange udskiftninger - og hvor skal Coutinho egentligt spille?
Dette var startopstillingen i Barcelonas solide 4-0-sejr over PSV i Champions League.




Siden er det gået voldsomt ned af bakke i den catalonske storklub. Men kan en del af forklaringen være, at der til de efterfølgende kampe har været alt for mange udskiftninger. Her følger startopstillingerne:


Barcelona – Girona: 2-2
(Fire nye i startopstillingen)




Leganes – Barcelona: 2-1
(Seks nye i startopstillingen)




Barcelona – Athletic: 1-1
(Fem nye i startopstillingen)




Tottenham – Barcelona: 2-4
(Tre nye i startopstillingen)




Valencia – Barcelona: 1-1
(En ny i startopstillingen)




Kigger man bort fra de solide sejre i Champions League har Barcelona altså blot hentet tre La Liga-point i deres sidste fire kampe imod Girona, Leganes, Athletic og Valencia. Til disse kampe har træner Ernesto Valverde lavet hele 16 udskiftninger i startopstillingerne – altså fire i gennemsnit til hver kamp.

En af årsagerne er åbenlyst at skåne nogle af holdets VM-stjerner, inden den lange hårde sæson venter – og desuden kan skader også være en del af forklaringen på et par af udskiftningerne i startopstillingerne.

MEN… der er heller ingen tvivl om, at Valverde ikke har helt styr på, hvordan Barcelona skal starte – og hvor han skal placere alle de store stjerner. Værst er det med Coutinho, der har spillet mange forskellige steder i den traditionelle 4-3-3-formation, og det virker ikke til, at Barcelona-træneren har bestemt sig for, om Coutinho skal være central midtbanespiller eller kantspiller. Det samme gør sig faktisk gældende for landsmanden Arthur.

I Valverdes første 11 officielle kampe for Barcelona har han vist, at han ønsker at spille offensivt fodbold, som er et krav på Camp Nou, og der er næppe nogen tvivl om, at hans idealopstilling er meget tæt på denne:




Som nævnt er der fortsat tvivl om, hvor Coutinho skal spille i Barcelona – og derudover er det lidt usikkert, hvem der skal spille højrebacken samt i det central forsvar med klubikonet Piqué.

Såfremt, at ovenstående er idealopstillingen for Valverde, betyder det, at bænken vil bestå af Jasper Cillesen, Clement Lenglet, Thomas Vermaelen, Arturo Vidal, Rafinha, Sergio Roberto, Malcom og Munir.

Dette er utvivlsomt den stærkeste bænk i Barcelona i mange år, men måske også det største problem. For i de fire kampe med blot tre La Liga-point har der været masser af spilletid til reserverne, og det virker til at have kostet – men mon ikke, at det bliver anderledes til de kommende kampe og efter en lang landskampspause.

I Barcelona skal træner Valverde dog være meget glad for, at de indtager andenpladsen samt at både Atlético Madrid og rivalerne fra Real Madrid er placeret under dem. For de 15 point i otte kampe er alt andet end imponerede i Barcelona, men ikke en katastrofe. Det havde det været, hvis Real Madrid havde haft 22 point… og så havde de mange udskiftninger i startopstillingen samt nyindkøbet Coutinhos mange positioner været til endnu større debat…
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Verdens værste selvmål Premier Leagues bedste mål? Artikel ikon Fem Sergio Agüero-mål Artikel ikon Hund afbrød kamp Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Mourinhos flotte comeback-stats i United Artikel ikon Sarri med sjov Klopp-anekdote Artikel ikon Messis liv bliver lavet til et show Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Premier League-målræve Top 10: Monaco-salg Artikel ikon Top 25: Bedste FIFA 19-spillere Artikel ikon Top 20: Største Ajax-salg nogensinde Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Özil - fra skudlinjen Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Historisk PL-topstrid Liverpool - perfekt start Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Bedste PL-start siden 1908 Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Marcelo vil også væk Rygte: Zlatan kan blive Real-spiller Artikel ikon Gladbach afviser AC-retur Artikel ikon Arsenal interesseret i Malcom Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Statistik: Så kampafgørende er Icardi Englands nye sydkyst-konger Artikel ikon Før derbyet: 7 Inter-statistikker Artikel ikon Er City endnu stærkere i år? Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Barcelona - Inter Optakt: PSV - Tottenham Artikel ikon Optakt: Milano-derby Artikel ikon Optakt: Chelsea - Man. United Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Barcelona - Sevilla Startopstillinger: Chelsea - Man. Utd Artikel ikon Startopstillinger: Frankrig - Tyskland Artikel ikon Startopstillinger: Danmark - Østrig Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Underholdende pointdeling i Brøndby Icardi sikrede derby-sejr i sidste minut Artikel ikon Stor dommerfejl i jysk klassiker Artikel ikon FCK-comeback på to minutter Artikel ikon Se flere