El Clásico - mindernes allé

Af Jonas Knudsen

2017-12-21
El Clásico - mindernes allé

I dagens julelåge åbner vi op for nogle af minderne fra de adskillige fantastiske El Clásico-opgør vi er blevet skænket gennem årene.

Sæson efter sæson er El Clásico-opgørene mellem Real Madrid og FC Barcelona de mest imødesete ligaopgør i europæisk fodbold - måske sågar i verden - og netop disse kampe trækker et enormt seertal overalt på jorden. El Clásico har i umindelige tider været et anspændt, intenst rivalopgør, og de senere år er der kun blevet stablet yderligere brænde på det velvoksne bål med holdenes enorme styrke på den internationale scene og rivaliseringen mellem Ballon d'Or-kæledæggerne Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

På lørdag serveres El Clásico som en ægte julegodte, når det to hold kl. 13 står over for hinanden i en kamp, der i den grad kan få betydning for, hvor det spanske mesterskab ender i år. For at varme op til kampen, giver vi på Indkast.dk i dag et lille udpluk af nogle af de seneste 20 års mest mindeværdige begivenheder i El Clásico-kampene – og der er i den grad nogle at tage af. Selvom de to hold i denne periode har mødt hinanden i to Champions League-semifinaler, er der således ikke blevet plads til nogen af dem – og udover de udvalgte højdepunkter, har der været massevis af vanvittige, spektakulære og neglebidende situationer i de indbyrdes kampe.

Hvis man vil byde ind med en relevant anekdote eller to under lørdagens kamp, kan man dog passende tage fat i en af disse mindeværdige El Clásico-øjeblikke, som vi bringer i dagens julelåge.

Figos tilbagevenden i hvidt (2000 og 2002)
I starten af 00'erne var FC Barcelona ikke i nærheden af hverken 90'ernes eller Ronaldinho/Messi-tidens styrke. Det skyldtes, som daværende præsident Joan Gaspart har indrømmet, primært tabet af Luis Figo til Real Madrid. Portugiseren var sammen med Rivaldo den offensive drivkraft på FC Barcelonas hold, men i 2000 skiftede han til Real Madrid, hvor han kom til at være en del af Galáctico-holdet med Zidane, Ronaldo og Beckham med flere. Det havde de svært ved at tilgive ham for på Camp Nou. Hadske bannere fyldte tribunerne på Camp Nou, da Figo vendte tilbage i hvidt, og en øresønderrivende pibekoncert væltede ned over banen, hver gang Figo havde bolden. Samtidig væltede objekterne – alt fra lightere til mobiltelefoner og sågar en tom whiskyflaske - ned fra tilskuerrækkerne. Selvom Carles Puyol i vanlig stil forsøgte at berolige gemytterne fortsatte det, og Real Madrid-spillerne valgte på et tidspunkt at fortrække sig til omklædningsrummet i frygt for deres sikkerhed.

Selv da Figo to år senere igen vendte tilbage til Camp Nou var hans gerning ikke tilgivet. Her blev det berygtede grisehoved kastet på banen efter manden, der nok aldrig skal regne med tilgivelse i Catalonien, og som om nogen står som symbolet på, hvor kontroversielt det er at skifte mellem de to klubber – særligt når man er elsket, som han var i Barcelona inden skiftet.

Jogo bonito, Ronaldinho (05/06 Real Madrid – Barcelona 0-3)
Ronaldinhos tid i FC Barcelona vil blive husket for mange ting, men det mest mindeværdige øjeblik fandt nok sted på Santiago Bernabéu i sæsonen 05/06, som i øvrigt endte med mesterskab og Champions League-titel til FC Barcelona. I en kamp hvor også unge Lionel Messi med nummer 30 på ryggen gjorde opmærksom på sig selv i flere situationer, var det den dengang ubestridt største Barça-stjerne der stjal overskrifterne. Ved stillingen 1-0 satte Ronaldinho først Sergio Ramos af med et cut, inden han efterlod Iván Helguera handlingslammet og slaskede bolden ind bag Casillas. Siden satte han Sergio Ramos af med ren fart og teknik, inden han med endnu en fabelagtig afslutning gjorde det til slutresultatet 3-0. Efter den scoring rejste store dele af Santiago Bernabéu sig op og klappede af brasilianeren – en ære der siden kun er tilfaldet VM-helten Andrés Iniesta i 4-0-sejren i 2015.

2-6 (08/09 Real Madrid – FC Barcelona 2-6)
I Guardiolas første sæson sikrede FC Barcelona sig the treble på overbevisende manér, og dermed indledte de flere års massiv dominans på den spanske og europæiske scene. Et af de absolutte højdepunkter for Blaugrana fandt sted på Santiago Bernabéu, da Real Madrid blev udklasseret med de altødelæggende cifre 6-2. Real Madrid kom ellers foran i kampen, men takket været et hovedstødsmål af Carles Puyol og en opvisning i afslutningsfærdigheder fra Thierry Henry blev det en mindeværdig dag, da FC Barcelona reelt set afgjorde mesterskabskampen. For at gøre ondt værre for Real Madrid sluttede målfesten med en scoring af Gerard Piqué, som sidenhen har udviklet sig til et hadeobjekt for madridistas på grund af hans åbenmundede drillerier og hang til at give sit besyv med om politiske emner. Det var i øvrigt Piqués første ligascoring i Barça-trøjen.

Manita (10/11 Barcelona – Real Madrid 5-0)
Guardiolas tredje sæson i spidsen for FC Barcelona blev også en jubelsæson med både spansk mesterskab og triumf i Champions League. Også denne sæson bød på en ydmygelse af Real Madrid – denne gang hjemme på Camp Nou. Henry og Eto'o var erstattet af David Villa og Pedro, som begge scorede i kampen, der endte med en 5-0-sejr, der vækkede mindelser om en af Johan Cruyffs største triumfer som spiller i FC Barcelona, da hans mandskab ligeledes sejrede 5-0 i El Clásico. I kampens døende minutter servede Ricardo Carvalho Lionel Messi midt over i ren og skær frustration og blev udvist, og efter kampen skabte Gerard Piqué begrebet ”Manita” (håndfuld), da han viste sin håndflade op mod tribunerne for at symbolisere de fem mål, Barça satte ind mod det sagesløse Real Madrid-forsvar.

Copa del Rey-missil nummer 1 (2011 Copa del Rey-finalesejr til Real Madrid)
Den eneste grund til, at sæsonen 10/11 ikke også endte med en treble for Guardiola og FC Barcelona, var Cristiano Ronaldo. I Copa del Rey-finalen stod ærkerivalerne nemlig direkte over for hinanden, og selvom FC Barcelona i den grad havde overhånden både i de indbyrdes opgør og i det hele taget i de år, endte det med en Real Madrid-sejr. Efter en lang og lige kamp, dukkede ingen ringere end Cristiano Ronaldo naturligvis op – kort inden pausen i den forlængede spilletid. Et perfekt indlæg fra Ángel Di Maria blev mødt med uimodståelig springkraft og hovedstødsstyrke, og missilet fra Ronaldos pande kunne end ikke Pinto stille noget op over for, og så gik Copa del Rey-pokalen til Madrid.

Øjeprikket (2011 Supercup 3-2 til FC Barcelona, samlet 5-4-sejr)
Blot et par måneder senere stod den så på revanche for Copa del Rey-finalenederlaget, da FC Barcelona hjemme kunne sikre sig Super Cup-titlen efter en sejr på 3-2 – det første opgør i Madrid var endt 2-2. En sen scoring af Messi afgjorde løjerne, men kampen vil uden tvivl blive husket bedst for det, der forgik umiddelbart inden slutfløjtet. Her valgte Marcelo at kaste sig ind i en vanvidstackling, med hvilken han nedlage Cesc Fábregas ganske effektivt lige foran FC Barcelona-bænken. Det bragte begge bænkene op i det røde felt, og det hele endte med en velkendt El Clásico-klump med skub, slag og ophidsede konfrontationer. Midt i kaosset gik José Mourinho målrettet efter den nu afdøde Tito Vilanova, som måtte stå model til at blive prikket i øjet af en ukontrollerbar Mourinho. Og nå ja. Det hele endte med tre røde kort. Et til Marcelo for tacklingen, og et til Mesut Özil og David Villa for deres gerninger i de efterfølgende optøjer.

Copa del Rey-missil nummer 2
(2014 Copa del Rey-finalesejr til Real Madrid)

Selvom FC Barcelona med sine 29 titler er det suverænt mest vindende hold i Copa del Rey, har de ikke kunne få has på Real Madrid i de seneste direkte finalemøder. Heller ikke i 2014. Her mødtes de to hold på Estadio Mestalla i Valencia, og den aften bød på endnu en mindeværdig, afgørende pokalfinalescoring. Ved stillingen 1-1 satte Gareth Bale gang i en kontra, som han endte med ikke at skulle bruge holdkammerater for at afslutte. Et langt træk uden om Marc Bartra så ud til at løbe ud i sandet, da waliseren måtte løbe i en stor bue uden om Bartra – waliserens løb rundede næsten bandereklamerne – men med en nærmest umenneskelig acceleration og fart satte han afsted som et missil og efterlod den unge spanier haltende efter sig i løbeduellen. Bale drev bolden hele vejen ind i feltet, hvor han satte den afgørende 2-1-scoring ind. Uanset hvor svingende hans præstationer har været, vil han altid blive husket for denne scoring i Real Madrid.

Don Andrés (14/15 Real Madrid – FC Barcelona 0-4
”Andrés Iniesta er ikke blot et stykke arv i FC Barcelonas historie, han er et stykke verdensarv”.

Sådan lød det fra Luis Enrique efter FC Barcelonas 4-0-sejr på Santiago Bernabéu i 2015 – sæsonen, hvor Luis Enrique gjorde Pep Guardiola kunsten efter og vandt the treble i sin første sæson som Barça-træner. Andrés Iniesta gjorde det selv til 4-0 efter en perfekt ét-to-kombination med Lionel Messi og et drøn af et spark ind bag Keylor Navas. Det fik dele af Santiago Bernabéu til at rejse sig og klappe Iniesta ud, da han siden blev skiftet ud. Dels kunne det fortolkes som en gestus til en stor spiller, som har været en værdig rival for Real Madrid i mange år, men om det var sket, hvis ikke Iniesta havde sikret Spanien VM-titlen med sin scoring i forlænget spilletid fem år forinden, er mere tvivlsomt.

Real Madrids hævn (Supercup 2017, samlet Real Madrid-sejr på 5-1)
Selvom Real Madrid har gjort sit i Champions League, vil de seneste 10 år formentlig blive husket som FC Barcelonas i det indbyrdes forhold mellem de to klubber. Dels på grund af den genopfundne FC Barcelona-stil under Guardiola, og dels på grund af de mange mesterskaber og triumfer i netop også Champions League. I starten af indeværende sæson gjorde Real Madrid-holdet dog alt for at sikre sig, at denne æra ikke fortsætter, og at Real Madrids triumfer i Champions League og senest i den spanske liga vil blive husket på lige fod med FC Barcelona. Efter de mange ydmygende nederlag i de senere år, var det nemlig Real Madrids tur til at gøre Barça-spillernes ører røde. I samtlige 180 minutter var Real Madrid absolut overlegne, og FC Barcelona skulle være taknemmelige for kun at tabe med 5-1 samlet.

Siden har FC Barcelona dog på forunderlig vis sat Real Madrid af i tabellen, og når det på lørdag går for sig på Santiago Bernabéu, vil Real Madrid-spillerne formentlig være motiverede for at vise, at de tabte point i La Liga ikke er udtryk for det reelle styrkeforhold, men at Super Cup-demonstrationen viste det reelle styrkeforhold mellem de nuværende hold. Med en eftertrykkelig sejr kan de måske genskabe lidt af euforien fra sensommeren, og så vil den spanske mesterskabskamp igen være pivåben med fire titelbejlere – måske endda med Real Madrid som lille favorit.



Podcast

Podcast - Cristiano med bæmund

Podcast - Ledelse, magt og Mourinho

Podcast - Landsholdskonflikt

Podcast - Status efter sommeren 2018

Podcast - 10 forudsigelser for 2018/2019

Podcast - United, Jose og klasse-mangel

Podcast - N'Doye, Kabongo og Superliga

Podcast - Ronaldo, Lemar og Hazard

Podcast - Den kolde langside

Podcast - det smukke spil/store følelser

Podcast - VM, krig og kokain

Podcast - Delaney's skifte til Dortmund

Podcast - VM-optakt del 2

Magasin-artikler
Flamengo vs. Fluminense eller Fla-Flu
Indkast.dk kigger nærmere på et af verdens mest rivaliserende fodboldopgør…
Den 14. oktober 2018 vil store del af Brasilien stå helt stille, for da bliver opgøret med de to Rio de Janeiro-rivaler Flamengo og Fluminense spillet omkring midnat dansk tid. Det er opgør, som i hjemlandet hedder ”Classico das Multidoes” eller blot ”Fla-Flu”, og som har en lang tradition.

Fluminese blev grundlagt i 1902 af den rige del af Rio de Janeiro, men godt ti år senere forlod det meste af holdet klubben efter en uenighed med bestyrelsen for at starte Flamengo – siden har der været en benhård rivalisering.

Siden har Flamengo og Fluminese vundet masser af brasilianske trofæer, så de har i den grad været med til at påvirke brasiliansk fodbold. Flamengo har ikke bare vundet flest mesterskaber – de betragtes også af mange som den største af hovedstadsklubberne. De er f.eks. aldrig rykket ud af den bedste brasilianske fodboldrække, hvilket blot fire andre hold har præsteret. Fluminese var i 1999 helt nede i den tredjebedste række.


Romario, Diego og Paqueta
Kigger man i historiebøgerne, har der været nogle gigantiske møder imellem de to rivaler. Som i 1941 hvor kampen blev omdøbt til ”Fla-Flu da Lagoa” med klar henvisning til Fluminense-spillernes behov for at sparke bolden væk – jah helt ned til den nærmeste Lagoa (som kan oversættet med sø), efter deres målmand havde brækket kravebenet og de ikke havde en erstatning med. De sidste seks spilleminutter af kampen skulle have taget over 30 minutter, og derefter blev ”Flu” kronet som mestre.

Det mest kendte opgør er dog opgøret lige før julen i 1963, hvor hele 194.603 tilskuere var til kampen på det legendariske stadion – Maracana. Ældre læsere kan måske også huske kampen i 1986, hvor Zico scorede fire mål i 4-1-sejren til Flamengo, eller da ”Flu” blev mestre i 1995, efter de var nede med 0-2 til netop Flamengo, inden Renato Gaucho lukkede med et sent mål 3-2, der sikrede Fluminese mesterskabet.

Netop Gaucho er en af få store spillere, der har spillet for begge klubber i nyere tid. Af andre kan man nævne Mario Zagallo, Edinho, Carlos Alberto og selveste Romario.

På det nuværende hold har Flamengo blandt andet den tidligere Valencia-keeper Diego Alves, den meget omrejste Paolo Guerrero, Diego med fortid i Juventus og Werder Bremen samt den ombejlede Lucas Paqueta og colombianeren Gustavo Cuellar. Hos Fluminese er der lidt længere imellem de genkendelige ”europæiske” navne – men det er ligegyldigt, når opgøret Fla-Flu starter på selveste Maracana…
Læs hele artiklen
Europa League – hold øje med
Redaktionen på Indkast.dk har fundet nogle spændende spillere at kigge på "om torsdagen"...
Marc Bartra – Real Betis
Den tidligere Barcelona-spiller er tilbage i Spanien efter en meget skadesplaget periode hos Dortmund. Kan forsvarsspilleren løfte Real Betis?


Amadou Haidara – Red Bull Salzburg
Er blevet omtalt som ”den næste Naby Keita”. Tottenham og Chelsea har indledt jagten på den 20-årige hårdtarbejdende midtbanespiller fra Mali. Haidara har kontrakt med østrigerne de næste fire år, men måske kan han bruge Europa League som udstillingsvindue til at komme til en af de største europæiske klubber.


Viktor Claesson – Krasnodar
Den svenske kantspiller eller offensive midtbanespiller er slået helt igennem i Rusland, efter han forlod Elfsborg i 2015. Han blev i sidste sæson kåret til den bedste spiller i Krasnodar.


Dimitri Payet – Marseille
Den elegante midtbanespiller kan blive en af de allerstørste spillere i denne Europa League-sæson. Hans elegante spillestil skal nok komme til sin ret ”om torsdagen”.


Julian Brandt - Bayer Leverkusen
Det er ganske rart, at ikke alle tyske talenter ender hos Bayern München. Den venstre kantspiller har flere gange afvist de sydtyske giganter, så nu kan vi andre glædes over ham i Europa League.


Alessio Romagnoli – Milan
Blev hentet hos Roma i 2015 og har taget Milano med storm. Her bliver han sammenlignet med klublegenden og den nyslåede leder Paolo Maldini. Den kølige måde at føre bolden frem og bevare roen er varemærker for begge spillere.


Lucas Torreira – Arsenal
I mangel på spilletid i Premier League kan den 22-årige defensive midtbanespiller fra Uruguay måske få en masse spilletid i Europa League og vise nogle af de gode takter, som han også viste under VM.


Andreas Christensen – Chelsea
Kunne man forestille sig, at den danske VM-spiller ville få lidt spilletid for London-klubben af samme årsag som Torreira?


Sergej Milinković-Savić - Lazio
På trods af tilbud fra mere prominente adresser, er den høje serber blevet i Lazio. Han er 23 år, og står på tærsklen til sit helt store internationale gennembrud.


Callum Hudson-Odoi - Chelsea
Måske bliver det til spilletid for den 17-årige englænder i Europa League. Så enormt spændende ud i optakten til sæsonen, og Sarri har valgt ikke at sende ham ud på lån. Hurtig og udfordrende. Den engelske Mbappe?


Steven Gerrard - Rangers
Liverpool-legenden har overtaget trænerposten i Rangers. Relativt uprøvet og Europa League i første sæson. Bliver det Zidane eller Neville?


Sander Berge - Genk
Vi fik et lille indblik i, hvad den 20-årige nordmand kan, da Genk ekspederede Brøndby ud. Spiller med stor autoritet og ro på trods af sin unge alder.


Ismaila Sarr - Stade Rennais
Den lynhurtige senegaleser har allerede repræsenteret sit land 17 gange i en alder af 20 år. Har mange af de samme færdigheder som landsmanden Sadio Mané.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Englands nye kæmpetalent: Reiss Nelson
Engelske Jadon Sancho i Dortmund ligner et af Englands største talenter i øjeblikket, men i Hoffenheim render endnu et rundt.
Traditionelt set har engelske spillere haft svært ved at få succes i udlandet, og der er ikke mange som har haft succes udenfor Premier League. I øjeblikket er der dog to spillere i den tyske Bundesliga, som begge ser ud til at have en lovende fremtid foran sig. Jadon Sancho fra Dortmund er 18 år gammel, og den unge kantspiller har fået en kanonstart på den her sæson. Sancho er løbet med mange overskrifter, og derfor har der ikke været helt den samme opmærksomhed om Reiss Nelson. Ligesom Sancho er Nelson også kantspiller, og besidder mange af de samme kvaliteter. Begge er hurtige, fremragende en mod en, og er en konstant trussel for forsvaret.

Jadon Sancho skiftede i 2017 fra Manchester City til Dortmund på en permanent kontrakt, hvorimod Reiss Nelson kun er lejet af Hoffenheim. Nelson er på en 5-årig kontrakt hos Arsenal, men skal spille i Bundesligaen resten af den her sæson. Det engelske stortalent er blot 18 år gammel (fylder 19 til december), men har allerede vist store prøver på sit talent i Hoffenheim. Nelson har scoret to mål i hans tre Bundesliga-optrædener, hvor han kun har været starter i en af kampene.

Reiss Nelson kom allerede til Arsenals akademi som 9-årig, og fik sin debut for London-klubben i januar dette år, da han blev skiftet ind i en kamp mod Crystal Palace. Efter sæsonen besluttede Arsenal så at udleje Nelson, og det er Hoffenheim nok ikke kede af. Det engelske stjernefrø er af den tidligere Arsenal-spiller Martin Keown blevet sammenlignet med selveste Neymar, så der er altså store forventninger til talentet. Ham og Jadon Sancho ligner fremtidens kantspillere på det engelske A-landshold, hvor Reiss Nelson dog fortsat mangler at få sin debut.
Læs hele artiklen
Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan
Holdspilleren er ved at udvikle sig til en Premier League-profil – samt en nationalhelt på Island.
Den 24. oktober 2015 blev der skrevet et lille kapitel i Premier Leagues historiebøger. På Villa Park var hjemmeholdet lige kommet foran med 1-0, da en meget atypisk islænding gik til et frispark fem/syv meter udenfor Aston Villas målfeltet, og modsat mange andre sportsudøvere fra vulkanøen blev frisparket ikke sparket med stor fysisk kraft, men med præcision og finfølelse ind bag en sagesløs Brad Guzan.

Kampen endte med, at Swansea vandt 2-1 efter et mål af hver af Ayew-brødrene. Det sjældne udfald, at to brødre fra Ghana ender med at score for hvert sit hold i en Premier League-kamp samt, at Villa-nederlaget kostede manager Tim Sherwood jobbet, fyldte i de efterfølgende dage de engelske aviser. Dette er måske ikke helt rimeligt – for havde det ikke været for det flotte frisparksmål af en Swansea-spiller, havde kampen helt sikkert fået et andet udfald… målet blev scoret af Gylfi Sigurdsson.

Selvsamme aviser blev dog fyldt med overskrifter om Sigurdsson, efter midtbanespilleren blev matchvinder på Anfield i walisernes sejr på 3-2 i starten af 2017. Islændingen bevarede fatningen, da Simon Mignolet kom flyvende ud imod den lidt løse bold, som Sigurdsson sikkert sparkede ind. Samme kølighed havde Swansea-profilen kort tid efter, da han på flotteste vis udlignede direkte på frispark imod selveste Manchester United. I starten af oktober 2018 blev han matchvinder for den ny klub – Everton.

Liverpool-klubben var i overtal imod Leicester, da Sigurdsson vendte midt på modstanderens banehalvdel inden han scorede et af de flotteste langskudsmål indtil nu i sæsonen. Dermed flere kapitler til Sigurdssons Premier League eventyr, for den islandske midtbanespiller udlever en livsdrøm.

Først var han med til at kvalificere Island til EM, hvor vulkanøen blandt andet ”klappede” England – og de blev en af fodboldens succeshistorier i 2016. Så Sigurdsson fulgte stærkt op på drømmesæsonen 2014/15, hvor han lavede syv Premier League-mål og hele ti assists i blot 32 kampe for Swansea. Derudover oplevede Sigurdsson det unikke i at score det afgørende mål på Old Trafford - som han dermed har gjort to sæsoner i træk, hvilket må være noget specielt.

Sigurdsson har nemlig hele livet været stor fan af Manchester United, så da han den 16. august 2014 scorede og lavede en assists i 2-1-sejren, som gav Louis van Gaal en mareridtsstart på Old Trafford, var det noget helt specielt for Sigurdsson. Efterfølgende har han fortalt om, hvordan hans telefon nærmest brød sammen med venlige SMS'er efter kampen, og efter kampen blev han også fotograferet sammen med sit helt store idol – golfspilleren Rory McIlroy, der lige havde vundet en stor turnering ved Bridgesone og var blevet fremrykket til verdens bedste.

Sådanne dage har Sigurdsson ikke oplevet mange af i England, men ikke nok med det. For i starten af 2016 scorede Sigurdsson igen på Old Trafford, da Swansea god nok tabte 1-2...


Fra røven af 4. Division til Premier League
Som 15-årig ankom Sigurdsson til Reading, og han har oplevet meget trist i engelsk fodbold, da han har spillet i de fire øverste fodboldrækker med alt, hvad det indebærer. Når han kigger tilbage på tiden som knægt i England, fremkommer der dog ofte et smil, når han begejstret beretter om at komme til et land, der havde græs på fodboldbanerne og ikke konstant regnvejr eller bidende kulde.

Det var selveste Brendan Rodgers, der var manager i Reading, og sidenhen blev de to faktisk genforenet i Swansea, da Rodgers lejede Sigurdsson i Hoffenheim. I 2012 afviste midtbanespilleren dog den daværende Liverpool-manager for i stedet at tage til Tottenham. Her tilbragte han to gode sæsoner, og derfor var det en smule underligt, at den rige London-klub valgte at sælge ham til Swansea for blot 80 millioner kroner.

I Swansea fortsatte formfremgangen allerede fra den føromtalte første kamp på Old Trafford, og han fandt sig straks til rette på midtbanen - sammen med Jonjo Shelvey, som var blevet kasseret i Liverpool af Rodgers. De to udviklede et unikt samarbejde, selvom Sigurdsson faktisk ikke havde meget til overs for Shelvey, da han ankom til klubben, men spillet på banen udviklede et venskab imellem de to.


Ligeså mange mål som Sneijder, Robben og van Persie – til sammen
I maj 2010 fik Sigurdsson en unik debut på det islandske landshold, da han både lagde op til et mål samt scorede et mål ved en af sine spidskompetencer – nemlig frispark. På denne måde lavede han flere mål i den føromtalte EM-kvalifikation. Her var Island ikke levnet mange chancer for at hente én af de to første pladser i gruppe A, hvor Tjekkiet, Tyrkiet og Holland også var placeret.

Holland blev som bekendt sorteper, efter Island havde chokstartet i gruppen. Efter tre kampe havde de ni point og en samlet målscore på 8-0, selvom de havde mødt Tyrkiet, Letland og Holland. Senere i kvalifikationen blev Tyrkiet og Holland slået igen – hvilket ikke mindst skyldtes den helt store talisman - Gylfi Sigurdsson.

Hele seks mål lavede han i kvalifikationskampe eller det samme som Wesley Sneijder, Arjen Robben og Robin van Persie – til sammen. Lilleputnationen Island havde narret de store fodboldnationer, og selvom der blot var 11.607 tilskuere i gennemsnit til Islands hjemmekampe, oplevede spillerne en gigantisk opbakning fra den sportsglade ø. Landstræner Lars Lagerback sagde i jubelscenerne efter kvalifikationen om Sigurdsson:

- Han er den spiller, som jeg nogensinde har arbejdet sammen med, der er den største holdspiller…

Denne nationale holdspiller var i sommer landet i den hårde VM-gruppen med Argentina, Nigeria og finalisterne Kroatien. Det endte kun med ét point og dermed slutte slutrunden tidligt for Sigurdsson. Island lavede to mål i de tre kampe og naturligvis kom Sigurdsson på måltavlen efter en dødbold. Han har tidligere scoret meget afgørende mål – på både Anfield og flere gange på Old Trafford. Tænk sig at gøre det som kæmpe Manchester United-fan…
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
REAL-trouble
Syv timer uden mål, fire kampe uden sejr og nr. 5 i La Liga… krisen ulmer i ”Konge-klubben”.
Tidligere i disse linjer har Indkast.dk skrevet om Fire La Liga-kampe = Tre Barcelona-point hvori man blandt andet kunne læse:

I Barcelona skal træner Valverde dog være meget glad for, at de indtager andenpladsen samt at både Atlético Madrid og rivalerne fra Real Madrid er placeret under dem. For de 15 point i otte kampe er alt andet end imponerede i Barcelona, men ikke en katastrofe. Det havde det været, hvis Real Madrid havde haft 22 point…

”Lederen” handler om de mange udskiftninger, der har været i startopstillingen for Barcelona i denne sæson, men det er de langt fra alene om. Begge hovedstadshold – Atlético og Real – har haft masser af udskiftninger.

Den nye Real Madrid-træner Julen Lopetegui er kommet under voldsomme beskydninger, efter de ikke har scoret i syv timer, ikke har vundet fire kampe og ligger nr. 5 i La Liga – måske skyldes deres ringe resultater en masse ændringer i startopstillingerne? Her følger deres startopstilling til Champions League-sejren over Roma og de efterfølgende kampe:


Real Madrid – Roma: 3-0




Real Madrid – Espanyol: 1-0
Fem nye i startopstillingen




Sevilla – Real Madrid: 3-0
To nye i startopstillingen




Real Madrid – Atlético Madrid: 0-0
En ny i startopstillingen




CSKA Moskva – Real Madrid: 1-0
Fire nye i startopstillingen




Deportivo – Real Madrid: 1-0
Fem nye i startopstillingen



Så de sidste fire kampe imod Sevilla, Atlético Madrid, CSKA Moskva og Deportivo har ikke givet nogen sejr og ingen mål – men også 12 nye spillere i startopstillingerne.

409 minutter uden mål og ”BBA” med Bale, Benzema og Asensio har ikke svaret igen på den tillid, som Lopetegui har vist dem. Syv gange ud af 11 har trioen været Lopenteguis foretrukne angrebsduo, men derudover virker verdens bedste fodboldspiller – Luka Modrić – lidt ”metaltræt” efter sommerens VM-slutrunde… ligesom flere andre holdkammerater.

Det er utvivlsomt årsagen til, at den nye Real Madrid-træner har roteret så meget. Alt dette skulle gerne være ændret om to spillerunder, hvor Real Madrid skal gæste rivalerne på Camp Nou – som pudsigt nok – også har haft en svingende sæsonstart efter mange udskiftninger.

Læs hele lederen
Fire La Liga-kampe = Tre Barcelona-point
Indkast.dk kigger nærmere på det catalonske storhold, hvor der har været mange udskiftninger - og hvor skal Coutinho egentligt spille?
Dette var startopstillingen i Barcelonas solide 4-0-sejr over PSV i Champions League.




Siden er det gået voldsomt ned af bakke i den catalonske storklub. Men kan en del af forklaringen være, at der til de efterfølgende kampe har været alt for mange udskiftninger. Her følger startopstillingerne:


Barcelona – Girona: 2-2
(Fire nye i startopstillingen)




Leganes – Barcelona: 2-1
(Seks nye i startopstillingen)




Barcelona – Athletic: 1-1
(Fem nye i startopstillingen)




Tottenham – Barcelona: 2-4
(Tre nye i startopstillingen)




Valencia – Barcelona: 1-1
(En ny i startopstillingen)




Kigger man bort fra de solide sejre i Champions League har Barcelona altså blot hentet tre La Liga-point i deres sidste fire kampe imod Girona, Leganes, Athletic og Valencia. Til disse kampe har træner Ernesto Valverde lavet hele 16 udskiftninger i startopstillingerne – altså fire i gennemsnit til hver kamp.

En af årsagerne er åbenlyst at skåne nogle af holdets VM-stjerner, inden den lange hårde sæson venter – og desuden kan skader også være en del af forklaringen på et par af udskiftningerne i startopstillingerne.

MEN… der er heller ingen tvivl om, at Valverde ikke har helt styr på, hvordan Barcelona skal starte – og hvor han skal placere alle de store stjerner. Værst er det med Coutinho, der har spillet mange forskellige steder i den traditionelle 4-3-3-formation, og det virker ikke til, at Barcelona-træneren har bestemt sig for, om Coutinho skal være central midtbanespiller eller kantspiller. Det samme gør sig faktisk gældende for landsmanden Arthur.

I Valverdes første 11 officielle kampe for Barcelona har han vist, at han ønsker at spille offensivt fodbold, som er et krav på Camp Nou, og der er næppe nogen tvivl om, at hans idealopstilling er meget tæt på denne:




Som nævnt er der fortsat tvivl om, hvor Coutinho skal spille i Barcelona – og derudover er det lidt usikkert, hvem der skal spille højrebacken samt i det central forsvar med klubikonet Piqué.

Såfremt, at ovenstående er idealopstillingen for Valverde, betyder det, at bænken vil bestå af Jasper Cillesen, Clement Lenglet, Thomas Vermaelen, Arturo Vidal, Rafinha, Sergio Roberto, Malcom og Munir.

Dette er utvivlsomt den stærkeste bænk i Barcelona i mange år, men måske også det største problem. For i de fire kampe med blot tre La Liga-point har der været masser af spilletid til reserverne, og det virker til at have kostet – men mon ikke, at det bliver anderledes til de kommende kampe og efter en lang landskampspause.

I Barcelona skal træner Valverde dog være meget glad for, at de indtager andenpladsen samt at både Atlético Madrid og rivalerne fra Real Madrid er placeret under dem. For de 15 point i otte kampe er alt andet end imponerede i Barcelona, men ikke en katastrofe. Det havde det været, hvis Real Madrid havde haft 22 point… og så havde de mange udskiftninger i startopstillingen samt nyindkøbet Coutinhos mange positioner været til endnu større debat…
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Verdens værste selvmål Premier Leagues bedste mål? Artikel ikon Fem Sergio Agüero-mål Artikel ikon Hund afbrød kamp Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Mourinhos flotte comeback-stats i United Sarri med sjov Klopp-anekdote Artikel ikon Messis liv bliver lavet til et show Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Premier League-målræve Top 10: Monaco-salg Artikel ikon Top 25: Bedste FIFA 19-spillere Artikel ikon Top 20: Største Ajax-salg nogensinde Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Özil - fra skudlinjen Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Historisk PL-topstrid Liverpool - perfekt start Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Bedste PL-start siden 1908 Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Onsdagens engelske rygter Juventus jagter to talenter Artikel ikon Italiensk stjernefrø jagtes af giganter Artikel ikon Zlatan kan være på vej tilbage til Milan Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Arsenal – med og uden Torreira Atlético Madrid – og de 87.879 km Artikel ikon Championship – største og næstbedste Artikel ikon Sturridge – den nye Fairclough Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool - Man. City Optakt: Tottenham - Barcelona Artikel ikon Optakt: Bayern München - Ajax Artikel ikon Optakt: Man. United - Valencia Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Frankrig - Tyskland Startopstillinger: Danmark - Østrig Artikel ikon Startopstillinger: Spanien - England Artikel ikon Startopstillinger: Irland - Danmark Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Frankrig besejrede Tyskland til sidst Lerager og Braithwaite gav Danmark sejr Artikel ikon England chokerede Spanien i målfest Artikel ikon Fla flæsker Flu Artikel ikon Se flere