Danish Dynamite

Af Torsten Brix

2015-01-15
Danish Dynamite

Indkast.dk bringer her et kapitel fra den anmelderoste bog Danish Dynamite. Det handler om ‘Re-Sepp-Ten'…

Klokken havde lige passeret midnat i København, da Sepp Piontek kom igennem på telefonen fra Mexico City. På det tidspunkt sad hans spillere iført sombreros og med hævede champagneglas efter at have vundet B.T.'s Guld som årets sportsnavn. Mens hans stjerner hyggede sig med kendisser og kulturministeren, havde Piontek allerede indledt sin rekognosceringsmission i Mexico efter at have overværet lodtrækningen til de forskellige VM-grupper dagen i forvejen.

“Man er begyndt at kalde vores pulje for ‘Dødsgruppen' herovre,” skrev B.T., at Piontek havde sagt i telefonen. “Franz Beckenbauer går rundt og ser vældig bekymret ud.” Gruppe E: Vesttyskland, Uruguay, Skotland, Danmark. Sportssektionerne i de danske aviser var plastret til med overskrifter om denne ‘dynamitpulje', men det var Uruguays landstræner, Omar Borrás, der brugte det navn, som senere blev standardbetegnelsen for alle svære lodtrækninger: El grupo de la muerte – Dødens Gruppe. I vore dage bruges udtrykket så ofte, at det næsten har mistet sin betydning. I 2012 havde sågar de norske mesterskaber i håndbold for oldboys sin egen ‘dødsgruppe'. Men det var skarpt set af Borrás, og hans kommentar var fuldt ud berettiget. VM-turneringer havde tidligere set storhold havne i samme gruppe – Italien, Frankrig, Argentina og Ungarn skulle for eksempel kæmpe om to pladser i den indledende runde i 1978 – men gruppe E i Mexico tegnede til at blive en sjældent set tornado af talent, historie og momentum.

Det eneste, Vesttyskland, Uruguay og Skotland ønskede at trække fra det laveste seedningslag, var et landshold, der kunne fungere som prügelknabe i gruppen. Det kunne være blevet Canada, Irak, Algeriet, Marokko eller Sydkorea. Men i stedet fik de Danmark, der var røget i det nederste lag dels på grund af deres status som VM-jomfruer, og dels fordi seedningssystemet ikke tog højde for deres brat stigende stjerne inden for europæisk fodbold. Danskerne selv var ligeglade. De skulle nok sætte fut i Dødens Gruppe.

Nedtællingen til VM var allerede begyndt under kampen mod Norge, da Svend Gehrs lovede alle seerne en sommer i Mexico. Hvis optakten til EM 84 i Frankrig havde føltes overvældende, så nåede hypen nu op på et helt nyt plan. Denne gang var alle med på galejen. Samtlige blade, bryggerier, rejsebureauer og plattenslagere fandt deres egen krog at hænge tilbuddene op på, pakket ind i rødt og hvidt og kastet i grams til et ivrigt publikum. Mandebladet Ugens Rapport havde sin egen gave til læserne, et ‘Mexico Sexico'-tillæg, hvor forsiden var prydet af en fotomodel kun iført en klaphat.

Fantasien kendte ingen grænser i jagten på lettjente penge. Et indkøbscenter i Ballerup blev omdøbt til ‘Dynamit Center 86'. En Ole Quist-klon optrådte i reklamer for en blød lænestol, som egnede sig perfekt til at sidde i foran skærmen og se VM-fodbold. Sloganet var naturligvis “Olé, Olé, Olé”. Carlsberg ændrede deres etikette på den klassiske Hof-øl fra grøn til rød. Supermarkeder solgte køkkenruller med rød-hvide flag og havde forsynet dem med denne reklametekst: “Når du skal tørre sveden af panden eller kommer til at vælte glasset, har du brug for en køkkenrulle, du kan stole på.”

Også så var der spilledragten. Det er svært at sige, om tøjfirmaet Hummel forsøgte at mime holdets sprudlende spil eller simpelthen lod øjeblikkets begejstring løbe af med sig, men deres Mexico-dragt ramte Danish Dynamite-kulturen lige på kornet, hvad angik skrædderkunst og stil. Op til 1984-turneringen havde Hummel fravalgt den røde ensfarvede spilletrøje ved at tilføje hvide ærmer med broderede røde vinkler. Senere den sommer havde Hummels dragter til det danske håndboldlandshold vakt opsigt ved OL i Los Angeles. De rød-hvide tværstriber på trøjerne og de meget korte bukser gav hurtigt holdet kælenavnet ‘Bolsjedrengene'.

Men intet havde forberedt de forsamlede journalister på det syn, der ventede dem, da Morten Olsen, Frank Arnesen og Per Frimann luftede Mexico-kollektionen for allerførste gang. Det skete en februardag i 1986 i København. Trøjen var splittet op i to kontrasterende stribede halvdele, hvoraf den ene var i lyse, rød-hvide striber, mens den anden var i mørkerøde nuancer. Felterne på ærmer og bukser matchede det futuristiske design.

“Jeg synes, det er ... anderledes,” kommenterede Morten Olsen på dansk tv efter at have jongleret med bolden på et skakternet gulv iklædt den nye spilledragt. “Men,” tilføjede anføreren, “jeg synes, det virker som et frisk pust.”

Frank Arnesen nulrede lidt med fingerspidserne i buksekanten for at vise, at stoffet var lige så tyndt som det, atletikudøvere brugte. “De sidder meget løst,” sagde han, “og det tror jeg er en stor fordel, for vi kommer nok til at svede meget.”

Olsen antydede, at internationale fodboldforbund godt kunne være konservative med hensyn til, hvordan holddragter skulle se ud. Og det samme gjaldt helt afgjort de forsamlede journalister. Tøjet blev omgående døbt ‘Karnevalsdragten', og Tipsbladets tegner afbillede spillerne iført Batmanog hofnarkostumer.

Sportsjournalisten Per Høyer Hansen sagde, at spilletrøjerne var en fornærmelse mod holdet og beskrev dragten som “tutte-nuttet, som var det til pattebørn med sut og rangle. Andre ville anvende sådanne klude som køkkengardiner.”

Men selvom dragten stred mod folks indgroede forestillinger, solgte den godt. Hummels administrerende direktør, der deltog i lanceringen iført en cardigan-version af spillernes nye trøje, regnede med et salg på omkring ti millioner kroner alene i Danmark. “Det var en marketingtriumf,” siger Klaus Berggreen, der senere selv kom til at arbejde i modeindustrien. “Set med nutidens øjne var den totalt hæslig, men som et PR-stunt gav det virkelig pote.” Da et blad bad ham om at sammenligne de landskamptrøjer, Danmark havde spillet i gennem tiderne, anbragte han 1986-versionen øverst på listen.

En delegation fra Hummel havde rejst rundt i verden på jagt efter ideer og noteret sig, at skarpt opdelte farvede mønstre var ved at vinde indpas. Birgit Leitner, der var med til at designe den danske Mexico-kollektion, siger, at nyskabelsen bestod i de stribede felter og brugen af en tynd, blå tråd til at fremhæve farvekombinationen. “Det var ikke sådan, at spillerne bidrog direkte med ideer til designet,” siger hun, “men det var jo en flok festlige fyre. Man kunne kun blive i godt humør af at arbejde sammen med dem.”

Hummel var på forhånd ikke specielt bekymret for, hvordan fans og journalister ville reagere på spilledragten, men de var nervøse for, hvordan tøjet, især trøjerne, ville se ud på tv. Der gik rygter om, at firmaet ønskede at arrangere en kamp i Idrætsparken, så man kunne se, hvordan udstyret fungerede i virkelighedens verden. Men så vidt kom det aldrig. FIFA godkendte overdelen, men beordrede Hummel til at gøre shortsene ensfarvede af hensyn til helhedsindtrykket på tv. Så Danmark stod nu med enten røde eller helt hvide bukser, der skulle passes sammen med deres enten rødeller hvidstribede felter på bluserne, og holdet brugte alle fire kombinationer i løbet af de fire kampe i Mexico.

De journalister, der var mavesure ved lanceringen, burde i stedet have hamstret spilledragter og gemt dem et sikkert sted. I dag, snart 30 år efter VM i Mexico, sælges tøjet jævnligt for over 2.000 kroner på eBay. Og selvom landsholdet i 2010 havde fået Adidas som tøjsponsor, sendte Hummel kopier af de stribede dragter fra 1984 og 1986 på markedet op til VM i Sydafrika. I andre lande blev den det definitive symbol på dansk fodbolds guldalder. Få eller ingen eksperimenterende spilledragter er så let genkendelige verden over. Fans i engelske klubber som Coventry, Aston Villa og Southampton tog også moden til sig en overgang, men det er den danske kitsch, der er penge i i dag.

Danskerne nøjedes med 1984-tøjet, da de mødte Bulgarien i en venskabskamp to måneder før VM. Lerby måtte vikariere som libero, mens de fleste andre fra den normale startopstilling havde travlt med at fylde deres respektive klubbers pokalskabe rundt om i Europa. Nederlaget på 0-3 til bulgarerne gav mindelser om holdets katastrofale optakt til EM i 1984. “Der så I vores verdensmestre. Hold op med alt det roseri. Vi spillede som i amatørdagene,” sagde Piontek til pressen.

En af de spillere, der var i skudlinjen, var John Lauridsen, der aldrig rigtig fik overbevist landstræneren om sine kvaliteter, selvom han var stjernen hos spanske Espanyol. Det hold, Piontek ville have med til Mexico, gav næsten sig selv på forhånd. Det eneste spørgsmål var, om to af stjernerne i den hjemlige 1. division skulle få lov at prøve kræfter på verdensscenen: Flemming Povlsen og Peter Schmeichel. Povlsen, en supertalentfuld angriber, der lyste op i Borussia Dortmund i 1990'erne, endte med at blive hjemme for at læse til eksamen. Med Lauridsen ude i kulden blev der plads i truppen til Feyenoords måltyv John Eriksen og til Allan Simonsen, hvis tid på landsholdet var ved at være forbi.

Schmeichel havde spillet en afgørende rolle, da Hvidovre rykkede op i 1. division. Men Piontek satsede på erfaringen og udtog i stedet Lars Høgh, der spillede hele 23 sæsoner for sin klub, OB. Høgh havde øget sin træningsindsats hele året op til VM-turneringen. Vinteren igennem svømmede han hver morgen, inden han mødte på arbejde i et shippingfirma. Efter jobbet tog han så videre til aftentræning i klubben. “Det var lidt hårdt,” siger Høgh, “men jeg betragtede det som en investering.” Uanset om Lars Høgh skulle med til Mexico eller ej, så havde hans far allerede gjort sit for landsholdet. Det var hans firma, der sørgede for sende dele af det danske spilleudstyr af sted til Latinamerika.

Da træningssamlingen op til VM blev indledt i begyndelsen af maj på Hotel Marina, kunne Piontek kun råde over syv spillere til at iføre sig den stribede dragt. Resten befandt sig stadig i deres klubber, fordi ligaerne rundt om i Europa først blev færdigspillet senere samme måned. Da resten af holdet dukkede op, talte truppen spillere, der havde været med til at vinde mesterskabet i Italien, Vesttyskland, England, Holland og Belgien. Der var ingen danske mestre blandt dem.

En af de sidst ankomne var Frank Arnesen, der havde måttet blive i Eindhoven for at hjælpe PSV med at vinde Æresdivisionen. Det skete med en 8-2-sejr over Go Ahead Eagles. Men få dage før den afgørende kamp var Arnesen alligevel fløjet en smuttur til København. Han var i byen i få timer for at optræde som forsanger under indspilningen af den danske VM-slagsang, ‘Re-SeppTen'. Titlen var et ordspil, der både hentydede til den rette medicin for at få VM-succes og til landstrænerens lykkebringende navn. Pladeproduceren havde bedt anfører Morten Olsen om at udpege truppen største musikalske talent, og valget var naturligt nok faldet på Arnesen. Han var en Amagerdreng, der voksede op på Christianshavn og havde fået sin rock'n'roll-uddannelse i den lokale ungdomsklub. Holdkammeraterne havde givet ham kælenavnet Frankie Boy.

“Jeg ved, jeg har en god stemme, men at hele landet nu skal høre på den i årevis, gør mig helt ærligt lidt nervøs,” sagde han efter indspilningen af ‘Re-Sepp-Ten' – uden at ane, at sangen blev den hurtigst og bedst sælgende single i dansk pophistorie. Arnesen fik sig et andet job i samme boldgade, da han indspillede en reklamesang for DSB. I reklamen var han iført den danske spilledragt, inklusive de forbudte, stribede shorts og jonglerede med en tom mælkekarton fra det beskidte kupégulv hen til en affaldskurv.

Ekstra Bladet havde opfordret læserne til at komme med bud på en tekst til ‘Re-Sepp-Ten', og den vindende sangskriver fik både en Mexico-tur og billetter til Danmarks kampe. Nogle af de første forslag var lige så forbløffende, som de var ringe. (“Det er rødt og hvidt, det er dit og mit, og det er skattefrit”). Det bedste bud kom fra den 56-årige roligan Grethe Larsen, der vandt førstepræmien. Åbningsmatchen mod Skotland ville blive den 25. danske landskamp, hun var med til. “Inden turen til Mexico har jeg rejst 25.000 kilometer for at følge landsholdet, og jeg aner ikke, hvad det har kostet mig,” sagde fru Larsen til ugebladet SE og HØR. “Det er ærgerligt, at jeg kom så sent i gang. Men jeg var sgu bange for at flyve. Det overvandt jeg i 1979, og så var jeg solgt.”

Entertaineren Jarl Friis-Mikkelsen, den ene halvdel af duoen Brødrene Øbberbøv, der havde nedlagt Allan Simonsen for sjov i en tv-sketch, fik til opgave at strikke en brugbar tekst sammen til ‘Re-Sepp-Ten'. Han afleverede et fængende sammenkog af patriotiske vrøvlevers, eventyrfigurer og dobbelttydigheder. Der var både den grimme ælling og Mor Danmark, der elsker sine drenge, der kan knalde. Og så omkvædet, der gik rent ind: “Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side.”

Det var en af Ekstra Bladets læsere, der havde foreslået at koble landsholdet sammen med H.C. Andersens eventyr, og den idé tændte Friis-Mikkelsen straks på. “Når man skal lave sådan en hyldestsang, kan det ikke blive for opulent,” siger han. “Den er kernedansk, så der skal også drysses lidt humor på.” Jarlen havde også fremtryllet en idé til B-siden, men den sagde DBU-toppen nej til. Jarlen: “Vi ville lave et anderledes omkvæd, der tog højde for en nedtur i Mexico: ‘Vi er røde, vi er hvide, vi er virkelig ude og skide.' Man skal synge, når man vinder, men også når man taber.”

Mens Arnesen var prof i pladestudiet, var det amatørernes dag , da resten af holdet dukkede op og skulle agere baggrundskor. Spillerne blev stillet op tæt på (i visse tilfælde langt fra) mikrofonen i forhold til deres stemmepragt, og så blev der tilføjet nogle sangere fra et band, der var ved at indspille et album i nabostudiet. Forsangeren her, Maria Charlotte ‘Dodo' Gad, var endnu ikke den ægte popstjerne, hun senere skulle blive, men hun cementerede sin position i den danske kulturhistorie, da hun fik tilbuddet om at være forsanger på ‘Re-Sepp-Ten'.

“Jeg var dybt benovet,” siger Dodo. “Det var jo ikke mig, der var noget der. Jeg stod mast op i et hjørne og så det her hold af mænd komme ind, som man kun havde set på fjernsynet.” Men spillerne var lige så fascinerede af hende. “Alle syntes straks om Dodo, fordi hun så godt ud,” siger Klaus Berggreen. “Og da hun så begyndte at synge, blev vi helt vilde med hende.” Dodo og hendes bandmedlemmer husker, at Berggreen var en af de få spillere med en rimelig stemme, og at Elkjær ikke havde en tone i livet.

Da musikken var indspillet, blev der lavet en video, hvor Piontek spiller rollen som pladeproducer, mens spillerne synger kor i bedste Band Aid-stil iført deres spraglede træningsdragter. Elkjær stod lige bag Dodo og smilede lumsk, mens han vippede sine høretelefoner rundt, så de sad på hans næse og omme i nakken. “Det gik først op for mig, da jeg så videoen, at de tog pis på mig,” siger Dodo.

Den enkelt opbyggede sang med synthesizer-akkompagnement spillede på de helt rigtige strenge og fik en langt større udbredelse end forventet. Kun fire dage efter premieren på tv var der blevet solgt 35.000 plader. Og halvvejs gennem gruppekampene i Mexico var tallet nået op på over 118.000. Pladeselskabet foreslog Dodo, der prøvede at koncentrere sig om arbejdet med sin gruppes debutalbum, at hun skulle stikke en nødløgn om, at hun var på ferie, så hun ikke hele tiden blev forstyrret af medierne.

Den dag i dag er ‘Re-Sepp-Ten' den eneste sang, der kan gøre ‘Der er et yndigt land' rangen stridig, når Danmark spiller landskamp på hjemmebane. “De synger den stadig,” siger Piontek med en blanding af undren og stolthed. “Hver eneste gang, vi kvalificerer os til et eller andet, bliver der lavet en ny sang, men den her er aldrig blevet overgået – de spiller den endda til håndboldlandskampe!”

Piontek gav producerne besked på, at de kun havde halvanden time til at få sangen og videoen i kassen, inden bussen satte kurs tilbage mod træningslejren. Men tiden i pladestudiet var et velkomment afbræk for spillerne, der blev kørt hårdt på træningsanlægget i Vedbæk. Desuden var de alle igennem en individuel fitnesstest på August Krogh Instituttet i København, en underafdeling af det medicinske fakultet og opkaldt efter en dansk Nobelprisvinder, der blandt andet havde forsket i blodets evne til at optage og binde ilt.

I et forsøg på vænne spillernes fysik til at fungere optimalt i Mexico Citys tynde luft havde Piontek taget et tip til sig fra en kapgangtræner. Han anbefalede en noget utraditionel metode. Der blev spændt iltbeholdere på spillernes ryg, mens de trak vejret gennem noget, der lignede en rummaske. Den doserede indholdet af ilt i indåndingsluften, så det svarede til, hvad man ville komme ud for, når man løb i 2.300 meters højde. Spillerne havde fem af disse apparater til deling, og programmet bestod af tyve minutters jogging i jævnt tempo fulgt af en serie korte sprint.

Hvordan det føltes? Berggreen beskrev det som at have sandpapir i munden. I dag tør han godt indrømme, at nogle af holdkammeraterne fandt på luskede metoder til at snige lidt ægte frisk luft ind under masken. “Sepp gjorde det mest for at demonstrere over for os, at det ville blive hårdt. Jeg gennemførte det uden at snyde, men jeg kunne se, at Preben og Michael skubbede masken til side indimellem.” Påstanden om, at Elkjær endda tog et par hiv af sin smøg gennem siden af masken, er dog kun en myte. Den maniske fokusering på højdetræning og luftforhold nåede et punkt, hvor Ekstra Bladets sportsredaktør skrev i sin daglige klumme, om nationen dog ikke kunne tænke på andet end tynd luft i Mexico. Men Piontek sørgede omhyggeligt for at optimere sine spilleres fysik under de uvante forhold. Hans træningsprogram overlod intet til tilfældighederne:

08.30: Morgenmad
09.30: Højdetræning
10.30: Træning
13.00: Frokost
14.00: Hvile og massage 16.30: Højdetræning
17.30: Træning
19.30: Aftensmad
20.30: Massage og video 23.30: Sengetid

Mellem træningspassene fandt man tid til en opvarmningskamp mod Norge (som blev tabt 0-1) og et besøg hos den danske kongefamilie. I et interview havde Elkjær antydet, at holdet ikke fik den anerkendelse af dronning Margrethe, de fortjente. Det danske hof fulgte straks opfordringen. Landsholdets pr-værdi var det pure guld. Spillerne skiftede Hummel-tøjet ud med nydelige, koboltblå smokingjakker, stribede slips og mørke bukser og stillede sig pænt op på trappen foran slottet til et gruppebillede sammen med majestæten og hendes familie. De havde taget træningsdragter og fodboldstøvler med til de to unge prinser. “Flink dame, Margrethe,” sagde Elkjær bagefter til de forsamlede journalister. “Hun skældte mig ikke ud.”

Næste dag spillede Danmark den sidste opvarmningskamp mod Polen, der også skulle med til VM. Idrætsparken var fyldt til sidste plads. En af tilskuerne var den skotsk-engelske rockstjerne Rod Stewart, klædt i gangsterlignende trenchcoat og bredskygget Borsalino. Han så danskerne vinde 1-0, men hævdede bagefter fortrøstningsfuldt, at Skotland nok skulle hale en sejr hjem tre uger senere i Mexico. Stewarts fly til Danmark var blevet forsinket, så han gik glip af første halvleg og det veloplagte publikums afsyngelse af nationalsangen, der helt overdøvede orkesteret i tv-transmissionen.

De fleste af disse fans havde ikke mulighed for at følge deres helte hele vejen til Mexico, men de heldige, der skulle af sted, udviste stor opfindsomhed. Nogle roligans solgte ligefrem bil og hjem for at få råd til den lange rejse. Andre brugte deres sabbatordning på jobbet eller bortauktionerede præmiekreaturer. For en gruppe fans, der arbejdede i flyselskabet SAS, var turen til Mexico allerede påbegyndt på vej hjem fra den sidste gruppekamp i Irland. De fleste af dem havde trofast fulgt landsholdet på udeog hjemmebane i årevis, men de prøvede at lægge en plan, så de kunne rejse sammen til det forjættede land, standsmæssigt, men uden at blive bankrøvere først. Svaret var en ramponeret dobbeltdækker, der havde fungeret som sightseeingbus i Los Angeles. En lille delegation drog af sted til USA for at købe bussen, hvorefter SAS-personalet i LAX-lufthavnen udsmykkede den med vandrette, rød-hvide striber. Selv hjulkapslerne blev malet i de danske farver, og bussen blev døbt Roliganexpressen.

Gruppen bestod af 25 SAS-folk, der fløj til Los Angeles på første klasse iført narrehatte og ensartede jakkesæt i Harlekin-stil. De var blevet gode venner med en dansk-amerikansk forretningsmand ved navn Andy, der holdt fest for dem på sin planteskole, inden festaberne begav sig ud på den lange køretur til Mexico City. Da bussen vendte tilbage til Los Angeles efter VM – med hjælp fra en kranbil – købte Andy det faldefærdige køretøj af dem og ombyggede det til et drivhus.

De fleste i gruppen sov øverst oppe i todækkeren, mens nogle få stykker fulgte efter bussen i en Dodge-van, der også var dekoreret med bolsjestriber. Inden turen gik i gang, havde alle modtaget et brev fra arrangørerne, der mindede dem om, at de måtte efterlade deres privatliv ved busindgangen: “De, der har en walkman, bedes tage den med i tilfælde af, at nogen har lyst til lidt privatliv undervejs på turen – og det bliver den eneste måde at få det på.”

Lars Møller Nygaard, der arbejdede i indtjekningsskranken i Kastrup Lufthavn, fortæller, at de blev hyldet som konger og dronninger overalt, hvor bussen kom frem i Mexico. Normalt bookede de to-tre værelser på et lokalt motel, så bussen kunne få lov til at stå parkeret dér natten over. Men ikke sjældent endte deres ankomst med at udvikle sig til en større fest – nogle gange endda med byens borgmester som deltager.

Roliganexpressen fik tilbudt politieskorte til stadion gennem det kolossale trafikmylder inden kampen, og den forunderlige færd bragte også danskerne i søgelyset hos mexicansk tv, der lavede et portræt af dem. “Hver gang vi ankom til en ny lille by, måtte vi skrive autografer,” siger Lars Møller Nygaard. “Det var helt vanvittigt. Vi kunne ikke rigtig finde ud af, om de troede, at vi var landholdsspillere.”

En bus fyldt med tequilaglade roligans havde vundet mexicanernes hjerter. Men det var intet imod, hvad de danske spillere viste sig i stand til inde på grønsværen.



Magasin-artikler
Bedste hold – af tidligere spillere
Indsend dit bud… til Indkast.dk.
Hvilke klubber i verden kan egentligt lave det bedste hold af deres tidligere spillere ud fra deres nuværende form? Indkast.dk har leget lidt med tanken og lavet disse to London-hold. Her følger Chelsea og Arsenal.





På bænken kunne være:
Tiemoue Bakayoko / AC Milan
Michy Batshuayi / Crystal Palace
Alvaro Morata / Atlético Madrid
Diego Costa / Atlético Madrid
Asmir Begovic / Bournemouth
Oscar / Shanghai
John Mikel Obi / Middlesbrough
Braislav Ivanovic / Zenit
Ramires / Jiangsung
Petr Čech / Arsenal
Oriol Romeu / Southampton
Ashley Cole / Derby
Fernando Torres / Sagan
Daniel Sturridge / Liverpool








På bænken kunne være:
Lukasz Fabrianski / West Ham
Santi Cazorla / Villarreal
Alexis Sánchez / Manchester United
Theo Walcott / Everton
Robin van Persie / PSV
Ashley Cole / Derby
Samir Nasri / West Ham
Alex Song / FC Sion


Har du mod på at forsøge at lave et hold, så gør det på Lineupbuider og send det til kontakt2012@indkast.dk, så opdaterer Indkast.dk listen med dit hold…




Stefan har indsendt dette AC Milan-hold...




På bænken kunne være:
Gonzalo Higuaín / Chelsea
M'Baye Niang / Rennes
Carlos Bacca / Villarreal
Kevin Prince Boateng / FC Barcelona
Adil Rami / Olympique Marseille
Mario Balotelli / AC Milan
Francesco Acerbi / SS Lazio
Sokratis / Arsenal
Gabriel / Perugia





Torben har indsendt dette Ajax-hold...





På bænken kunne være:

Markus Rosenberg / Malmö FF
Michael Krohn Dehli / Deportivo
Urby Emanuelson / Utrecht
Maarten Steklenburg / Everton
Davy Klassen / Werder Bremen
Jairo Riedewald / Crystal Palace
Kenny Tete / Lyon







Michael og Nicolas har lavet dette Manchester United-hold:





På bænken kunne være:
Heaton
Shawcross
Schneiderlin
Falcao
Nani
Rafael
Chicharito
Mkhitaryan
Kagawa
Evans
Zaha
Læs hele artiklen
La Liga – 90 år
Statstikker og fortællinger fra det spanske…
Den 10. februar 1929 blev den første kamp spillet i La Liga, der dengang bestod af ti hold – Barcelona, Real Madrid, Athletic Bilbao, Real Sociedad, Arenas Club de Guecho, Atlético Madrid, Espanyol, CD Europa, Real Union og Real Santander. Indkast.dk har kigget nærmere på turneringen.

Første mål blev scoret efter blot få minutter af Jose Pitus Prat fra Espanyol, hvilket nu er 24.895 kampe siden. Igennem de 90 år har 63 forskellige hold været med i den bedste spanske fodboldtrække, men Athletic Bilbao, Real Madrid og Barcelona er de eneste hold, der været i rækken i alle årene.

Spillere som Di Stefano, Cruyff, Maradona, Cristiano Ronaldo og Messi har været igennem turneringen, hvor de 24.985 kampe er endt med 13.732 hjemmesejre og 5.254 udesejre – og næsten det samme antal uafgjorte kampe.

Den ældste spiller er Harry Lowe på 48 år og 226 dage, mens Francisco Bao ”Sanson” er den yngste – 15 år og 255 dage. Carlos Aranda er den spiller, der har spillet for flest klubber. Fra 2002 og til 2013 spillede han for otte forskellige klubber – Villarreal, Albacete, Sevilla, Numancia, Osasuna, Zaragoza, Levante og Granada.

Sergio Ramos er den spiller, der både har fået flest gule kort (158) og røde kort (19), mens hans klub Real Madrid er den klub, der har vundet mesterskabet fleste gange (33), mens Barcelona har vundet 25 og Atlético Madrid ti gange. Flest kampe har Real Madrid-målmanden Zubizarreta spillet (622) – se top 5-listen her samt topscorer-listen:

Flest kampe
622: Zubizarreta
550: Raúl
543: Eusébio
542: Buyo
523: Sanchis


Flest mål
404: Messi
311: Ronaldo
251: Zarra
234: Hugo Sánchez
228: Raúl

Samlet er der lavet 71.149 mål, fordelt på 45.385 hjemmemål og 25.764 udebanemål, mens stillingen første sæson sluttede således:


1. Barcelona – 25 point
2. Real Madrid – 23 point
3. Athletic Bilbao – 20 point
4. Real Sociedad – 20 point
5. Arenas Club de Guecho – 19 point
6. Atletico Madrid – 18 point
7. Espanyol – 18 point
8. CD Europa – 16 point
9. Real Union – 12 point
10. Real Santander – 9 point

Tillykke La Liga og tak for oplevelserne…

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Mikkel Kallesøe – Den ”nye” nummer syv
Mikkel Kallesøe har på mange måder taget hul på en ny tilværelse i Randers FC. Han er skiftet fra nummer 19 til nummer syv, mens han i foråret også har skiftet højrekanten ud med venstrekanten. Indkast.dk har snakket med den 21-årige kantspiller om minderne, nummerskift og fremtiden.
Nummer 19
Afskeden med nummer 19 betyder for Mikkel Kallesøe, at han har fået en større rolle på holdet. Den unge kantspiller er i den forbindelse meget tilfreds med at være i Randers, hvor han – bort set fra et halvt år – har slået folderne, siden han som 15-årig kom til klubben fra hjemegnen i Vestjylland. Den unge midtbanespiller drømmer om et udenlandseventyr på et tidspunkt i fremtiden, men det kommer an på, hvor langt talentet rækker.

- Jeg kom til Randers fra Vestjylland, da jeg var 15. Jeg er glad for klubben, og jeg er meget tilfreds med at være her. Man kan sagtens sige, at Randers er min klub, udtaler Mikkel Kallesøe til Indkast.dk

- Jeg fik nummer 19, da jeg var ungdomsspiller og blev forfremmet til førsteholdstruppen. Det afspejler måske, at jeg har fået en større rolle på holdet, end jeg havde, da jeg lige var blevet en del af truppen.

Mikkel Kallesøe spillede med nummer 19 på ryggen i godt og vel fire et halvt Randers FC-år. Nummer 19 er dog forbundet med masser af minder for den alsidige kantspiller – nogle naturligvis bedre end andre. Det bedste minde med nummer 19 udspillede sig på Brøndby Stadion den 2. oktober 2016, hvor den dengang 19-årige Mikkel Kallesøe fik en hovedrolle.

- Mit bedste minde må være kampen på Brøndby Stadion, hvor vi spiller 2-2. Vi havde mulighed for at vinde, men i hvert fald scorede jeg og lagde op til et mål. Det er et af de minder, som jeg ser tilbage på med et smil.

Det var på mange måder Mikkel Kallesøes fortjeneste, at det kronjyske mandskab trods alt fik et enkelt point med hjem fra Vestegnen. Det lå således ikke i kortene, at det skulle ende med en pointdeling, da kampens dommer fløjtede til pause den oktoberdag i 2016.

Kamil Wilczek havde bragt Brøndby i front allerede efter to minutters spil, hvorefter Hany Mukhtar udbyggede føringen efter 36 minutters spil. Efter pausen tog den 19-årige nummer 19 sagen i egen hånd, da han i første omgang reducerede, da der var spillet otte minutter af anden halvleg. Herefter assisterede han den daværende Randers-angriber Mikael Ishak, som nu slår folderne i Bundesligaen, ved målet til 2-2.


Lejeopholdet i Viborg
Mikkel Kallesøe har med et halvt års undtagelse spillet i Randers, siden han var 15 år gammel, hvilket i alt vil sige godt og vel seks år. Den nu 21-årige Kallesøe har i løbet af disse seks år pådraget sig talrige hjernerystelser. En af disse hjernerystelser – den hidtil mest alvorlige – sendte Kallesøe ned i et sort hul og blev på mange måder udslagsgivende for, at han for en periode valgte at søge nye græsgange.

- Jeg fik den skade – hjernerystelsen – hvor jeg røg ud i 7-8 måneder. Jeg trængte bare til at få styr på mig selv. Både mentalt, men helt grundlæggende også at få fodboldglæden tilbage.

- Jeg var nede i et sort hul. Jeg vil ikke sige, at jeg overvejede at stoppe med at spille fodbold, men det var i hvert fald tæt på. Jeg synes ikke rigtig, at der var noget, der fungerede for mig lige der.

Turen ned i det sorte hul var uden tvivl udslagsgivende for, at Mikkel Kallesøe i sommeren 2017 valgte at tage hul på et lejeophold. Forholdet – eller mangel på samme – til den daværende Randers FC-træner Ólafur Kristjánsson var dog også medvirkende til, at det dengang endte med et halvt år i Viborg.

- Jeg var nødt til lige at få en pause eller i hvert fald prøve noget andet. Vi havde en træner, som jeg ikke kom så godt ud af det med, men det var under alle omstændigheder et vigtigt skridt i min karriere, og jeg kan i hvert fald takke Viborg for, at jeg fik fodboldglæden tilbage.

Fodboldglæden var dog ikke det eneste, der ændrede sig, mens Kallesøe var lejesvend i Viborg. Lejeaftalen med Viborg blev offentliggjort den 31. august 2017. Herefter skulle der kun gå godt og vel en måned, før det blev offentliggjort, at samarbejdet mellem Randers FC og den daværende cheftræner Ólafur Kristjánsson var slut. Det var derfor den nuværende assistenttræner Rasmus Bertelsen, der sad i cheftrænerstolen, da Kallesøe vendte tilbage til Randers.

Den nu 21-årige Kallesøe har siden brugt halvandet år til at udvikle sig under Rasmus Bertelsen, som siden er blevet assistenttræner under den nuværende cheftræner Thomas Bertelsen. Meget kunne tyde på, at det i starten af februar blev cementeret, at han for alvor er faldet på plads i Randers. Den alsidige kantspiller blev således ”belønnet” med at skifte rygnummer til nummer syv.


Nummer syv
Det var en del af et stille transfervindue i Randers, at Mikkel Kallesøe for første gang skulle have nyt nummer. Den 4. januar løftede Randers FC sløret for, at Kallesøe havde forlænget sin kontrakt frem til 2023. Det viste sig senere at være en del af kontraktforlængelsen, at han skulle have nyt nummer. Til at starte med var det faktisk Kallesøes agent, der foreslog et nyt nummer. Valget faldt på nummer syv, som blev ledigt, da midtbanespilleren Andreas Bruhn officielt forlod Randers FC den 31. januar.

- Det var min agent, der foreslog det, da vi skulle underskrive kontrakten – at jeg skulle have nyt nummer. Det var meningen, at vi skulle se på hvilke numre, der var ledige, når transfervinduet var ved at være lukket. Det var nummer syv, som jeg gerne ville have. Det er dog ikke fordi, det siger mig det helt store. Jeg har ikke et særligt forhold til nummer syv. Jeg tog det bare.

Nummer syv er på mange måder et legendarisk trøjenummer. Nummer syv har eksempelvis fulgt Cristiano Ronaldo, siden han fik sit gennembrud i Manchester United, mens det også har prydet spillere såsom Raúl, Eric Cantona, David Beckham og Luis Figo. Mikkel Kallesøe ser det da også som en tillidserklæring – sammen med den lange kontrakt – at han nu spiller med nummer syv, selvom han endnu ikke har et særligt forhold til lige netop det trøjenummer.

- Jeg ser det som en tillidserklæring, at jeg har fået nummer syv. Det er dog mere den lange kontrakt, jeg ser som en tillidserklæring. Man kan godt sige, at nummer syv er en tillidserklæring, men det er i højere grad kontrakten.

Mikkel Kallesøe drømmer dog ikke kun om at spille i Randers. Han har således også en drøm om et udenlandseventyr engang i fremtiden, hvis talentet rækker til det. Kallesøe har dog visse præferencer, hvis han skal kaste sig ud i et eventyr i udlandet.

- Jeg vil selvfølgelig gerne prøve at komme uden for landets grænser. Selvfølgelig ikke sådan et sted som Island. Måske noget, der er lidt større og lidt mere prestigefyldt, udtaler Mikkel Kallesøe med et smil på læben.

- Det kræver selvfølgelig, at man præsterer godt – også over længere tid.

- Jeg har også en lang kontrakt her, så det er også op til Randers FC, hvis jeg gør det godt, om der er nogle klubber, der byder ind. Vi må vente at se, hvor langt talentet kan drive det.


Drømmedebut i Aalborg
Mikkel Kallesøe debuterede med nummer syv på ryggen i forårspremieren, hvor han og resten af Randers FC-mandskabet havde taget turen på godt og vel 80 kilometer til Aalborg og Nordjyske Arena. Her gjaldt det forårets første kamp, som randrusianerne ikke ligefrem var favoritter til at vinde. Gæsterne kom dog ud til kampen som fyr og flamme, inden Kallesøe gav flere smagsprøver på sit store talent.

Randrusianerne – og særligt den debuterende nummer syv – leverede en formidabel indsats i første halvleg, hvilket dog ikke resulterede i forårets første Randers-mål. Til gengæld leverede Kallesøe en solid defensiv indsats. Den unge kantspiller havde fra venstrekanten til opgave at opdække AaB-spilstationen Kasper Kusk, som vel nok var den AaB-spiller, der modtog bolden flest gange i opgøret, inden han blev udskiftet efter 77 minutters spil.

I anden halvleg havde Kallesøe øjensynligt et endnu større overskud til at bevæge sig fremad på banen, hvilket for alvor gav pote efter en lille times spil, hvor han opsnappede en returbold fra det pressede AaB-forsvar, inden den fremadstormende venstrekant udplacerede Jacob Rinne i AaB-målet med et tørt spark. Kort efter var en hårdt kæmpende Benjamin Stokke på spil i AaB-feltet, hvor han headede Saba Lobjanidze fri, hvilket resulterede i et 2-0-mål fra den målfarlige georgier.

Herefter var det igen Mikkel Kallesøes tur til at opsnappe en AaB-returbold – denne gang et udspark fra Jacob Rinne. 21-årige Kallesøe leverede herefter en kandidat til Årets Mål, da han først tæmmede udsparket, lagde bolden til rette og derefter sparkede bolden i netmaskerne fra godt 35 meters afstand. Målet var så ekstraordinært, at man godt kunne spørge sig selv, hvorvidt der var tale om held eller forstand. Hovedpersonen mener selv, at der var tale om en god blanding, mens Jacob Rinnes placering i feltet også havde betydning.

- Lidt af begge ting.

- Han stod ude i den ene side af feltet, og så lagde jeg den, så den var til at sparke på. Vi var foran 2-0, så der var ikke så meget at miste.

Mikkel Kallesøes debut med nummer syv på ryggen og i særdeleshed det fænomenale langskud samt den solide defensive indsats betød, at den unge venstrekant fik en hel del opmærksomhed og ros – både i lokale og landsdækkende medier – da forårspremieren i Aalborg var fløjtet af. Det var også noget, som kampens hovedperson kunne mærke på egen krop ugen derpå. Han måtte blandt andet skrive en del flere autografer end normalt på banen. Opmærksomheden er dog ikke noget, som Kallesøe, der jo er født vestjyde, tager så højtideligt.

- Man kan godt mærke det, når man spiller en god kamp. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke bryder mig om opmærksomheden, men det er i hvert fald ikke noget, jeg har behov for at få. Jeg spiller bare fodbold, fordi jeg synes, at det er sjovt. Det er selvfølgelig dejligt at få opmærksomheden, og det var selvfølgelig en god kamp at spille.

Antallet af sæsontræffere – som uden tvivl bliver begrænset af Mikkel Kallesøes defensive arbejde – steg fra nul til to i Aalborg. Det går således ud over antallet af mål og assists, at Kallesøe trods alt er en tovejsspiller. De offensive bedrifter fra forårspremieren i Aalborg er dog noget, som Kallesøe ønsker at bygge videre på i fremtiden.

- Det gav mere blod på tanden. Jeg arbejder også meget tilbage på banen, hvor jeg forsøger at lukke ned for modstanderen rent defensivt. Det går selvfølgelig ud ovre mit offensive arbejde, men det er helt sikkert noget, jeg gerne vil bygge videre på, hvorfor det var dejligt med to mål mod Aalborg – jeg skulle også have scoret mod FCK.


Styrkeprøven mod FCK
Mikkel Kallesøe var som sagt blevet rykket fra højre- til venstrekanten, da Randers-forårspremieren udspillede sig i Aalborg. Det var cheftræner Thomas Thomasbergs opfindelse, fordi der var brug for Kallesøes defensive kvaliteter i den side af banen, hvor Kasper Kusk havde en helt central rolle i AaB-spillet. Det samme var tilfældet i den efterfølgende styrkeprøve mod FCK, som Randers FC endte med at tabe 2-0. Her var det dog Superliga-topscoreren Robert Skov og højrebacken Peter Ankersen, der skulle passes på.

- Mod AaB skulle jeg passe på Kusk. Jeg er en tovejsspiller, som også arbejder meget defensivt. Mod FCK var det igen deres højreside, som var rigtig farlig: Ankersen og Skov, som jeg skulle dække op.

Man skal dog ikke nødvendigvis forvente, at Mikkel Kallesøe fortsætter med at spille på venstrekanten i resten af foråret. Det kommer helt an på, hvor cheftræner Thomas Thomasberg mener, at han kan gøre mest gavn. I forårets to første kampe er det dog som sagt de defensive opgaver, der har sendt Kallesøe over på venstrekanten.

- Det ved jeg ikke. Jeg spiller bare der, hvor jeg bliver sat til at spille.

Mikkel Kallesøe er med nummer syv – og på venstrekanten – fortsat et ubeskrevet blad. Det næste kapitel bliver skrevet søndag, når Randers FC-mandskabet besøger Brøndby Stadion, hvorfra Kallesøe som sagt har gode minder. Randers FC er ikke forhåndsfavoritter til søndagskampen, men måske bliver der skabt nye gode minder for Kallesøe på Vestegnen. Selvtilliden fejler i hvert fald ikke noget hos Kallesøe, selvom forårets hidtil første nederlag blev en realitet mod FCK.

- Selvtilliden ser fin ud. Vi mødte Danmarks bedste hold – meget større budgetter og rigtig gode spillere. Vi leverede en god præstation, men vi skal selvfølgelig score på vores chancer. Jeg synes, at vi mere eller mindre spiller lige op med FCK. De havde selvfølgelig bolden mest, men jeg synes ikke, at de havde større chancer end os.

Søndagens kamp på Brøndby Stadion bliver Mikkel Kallesøes kamp nummer 85 for Randers FC's førstehold – den tredje af slagsen med nummer syv på ryggen. Han har sammenlagt scoret syv mål og leveret fem assists. Kallesøe spillede desuden 12 kampe som lejesvend i Viborg, hvor han også indkasserede karrierens første – og hidtil eneste – røde kort.
Læs hele artiklen
Marcus Rashford - Opvækst som Piqué
Modgangen har der været, men den unge United-profil har altid kæmpet for at blive bedre, og for at få spilletid. Det er noget som for alvor giver pote nu, og derfor, er han en af de mest omtalte spillere.
Den velkendte angriber Marcus Rashford har været hos Manchester United i mange år efterhånden. Han har kæmpet sig til spilletiden, siden han kom til Manchester Uniteds akademi i en alder af syv år. Rashford er et pragteksemplar på et suverænt talent fra akademiet, som for alvor har slået igennem i klubben.

21-årige Rashford gjorde sig for alvor bemærket hos Manchester United i en alder af 12 år. Paul McGuiness var ungdomstræner hos Manchester United i mere end 25 år, og stoppede hos klubben i 2016. Netop McGuiness har været helt tæt på, og fulgt Rashfords fantastiske udvikling på træningsbanen. I en alder af 12 år spillede Rashford med til 8 mod 8 og 7 mod 7 på træningsbanen, sammen med nogle af nutidens store profiler. Spillerne som Rashford spillede med var Paul Pogba og Jesse Lingard, som på daværende tidspunkt var omkring 16 år gamle.

- Han plejede at sparke bolden op på taget, og når den så kom ned, så ville han tæmme den med alle dele af kroppen. Når jeg så satte ham af efter træning, så ville han enten gå hen i parken og spille fodbold, eller følge spillere som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi på tv, udtaler tidligere U-16-træner Neil Ryan om Marcus Rashford.


Da ungdommen tog fart
Man mente, at Rashford var klar til at spille for reserveholdet i en alder af 17 år. Dog foretrak United at passe på Rashford, og give ham mere tid til at udvikle sig. I februar 2016 var det så, at Rashford fik sin debut for førsteholdet i Europa League mod danske FC Midtjylland. Mange var glade for at se en akademi-spiller på holdkortet, men de var skeptiske, da han var ung og uprøvet, på et højt niveau som Europa League. Rashford lavede to mål i Uniteds 3-1 sejr på Old Trafford, og det førte til, at tilhængerne på Old Trafford hædrede den unge englænder.

I englænderens unge dage, sagde familien ja til, at Marcus kunne tage til en plejefamilie, så han kunne komme på akademiet hos Manchester United. Det var ikke hvilken som helst familie, som den unge englænder kom til. Rashford kom nemlig til at bo i plejefamilien, hvor FC Barcelona-stjernen Gerard Piqué boede, da han var ung og befandt sig på United-akademiet.


Duellen mod det franske talent
Efter EM-slutrunden hvor Rashford ikke formåede at slå igennem, blev det ikke til meget spilletid for United. Rashford oplevede nemlig problemer med at slå sit navn fast, da der var stor tiltro til den unge franskmand, Anthony Martial. Rashford blev i lang tid brugt som indskifter.

Den engelske angriber blev dog ved med at imponere og overraske, når han fik spilletid. Det foregik over en længere periode, og da resultaterne og specielt præstationerne fra Anthony Martial begyndt at falde, så gav det chancer til Marcus Rashford. Tiden gik, fansene begyndte at brokke sig over, at man ikke gav chancen, til en af klubbens egne, og til sidst blev englænderen belønnet med spilletid.

Manchester United-profilen havde det specielt svært under José Mourinho, ligesom de fleste United-spillere havde. I december 2018 blev portugiseren fyret, og så kom United-legenden Ole Gunnar Solskjær til klubben som caretaker, og netop det skifte, har bragt ild til Manchester United.


Opblomstringen under nordmanden
Rashford har fået åbnet op for noget selvtillid under Solskjær. Han har forbedret alt i sit offensive spil under Solskjær, fra da han spillede under José Mourinho. Rashford har været rygtet mod Real Madrid så småt, men det meldes ikke at være realistisk. Rashford er nemlig meget glad på Old Trafford, og trives helt fænomenalt.

Den unge engelske angriber har for alvor bevist, hvor langt man kan komme hos en engelsk storklub, hvis man arbejder hårdt nok, og bliver ved med at kæmpe, for at få spilletid, selv i de hårde tider, hvor man oplever meget modgang.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Hvad skete der med Lopetegui?
I lufthavnen Sheremetyevo startede en underlig reaktion, hvor en træner blev fyret fra og ansat i to af de allerstørste fodboldjobs indenfor få timer…
I forbindelse med årsskiftet kiggede Indkast.dk-redaktionen tilbage på året 2018, og her var der et minde, som vi ikke helt kunne glemme. For hvad skete der egentligt, da det spanske landshold fyrede deres træner, fordi han skulle være træner for Real Madrid. Et job som han så blev fyret fra 138 dage senere… Et af de ord, som der er størst hype omkring til VM-slutrunden i Rusland 2018, var – Sheremetyevo.

Sheremetyevo – prøv at smag på det… det er navnet på lufthavnen, hvor formanden for det spanske fodboldforbund Luis Rubiales landede og fik smidt nyheden i hovedet, at Julen Lopetegui var blevet ansat som træner for Real Madrid. Det fik den tidligere forsvarsspiller fra Atlético Madrid til at rase af raseri. For hvordan kunne det være, at Lopetegui dagen inden VM-slutrunden startede, skulle annonceres som træner for Real Madrid, når han var træner for det spanske landshold? Over det næste døgn fik Rubiales ingen søvn, for hvad skulle han gøre, efter han fik denne oplysning?

Han valgte at fyre Lopetegui, da han ikke mente, at træneren kunne være i begge jobs – men først var der masser af spansk kaos, og ifølge bulletinerne var Rubiales' telefon optaget i 30 timer indtil pressekonferencen næste dag, hvor fyringen blev en realitet. Dette var en dag, før VM-slutrunden skulle starte.

Den spanske sportsdirektør Fernando Hierro blev udnævnt til ny træner, selvom hans trænererfaring kun talte et ophold hos Oviedo i den næstebedste fodboldrække. Om den manglende erfaring sagde den tidligere Real Madrid-spiller ved forfremmelsen:

- Jeg rejste til VM-slutrunden i en habit og tager hjem i en træningsdragt.

Den ringe erfaring som træner kunne Hierro kompensere ved at have masser af erfaring som spiller, men slutrunden blev aldrig god for Spanien, da de i 16-delsfinalen tabte til Rusland på straffespark.


Annoncereret, fyret og præsenteret – på tre dage
Efter fyringen blev Lopetegui smidt ind i en minibus med tonede ruder og hurtigt sendt tilbage til Spanien, hvor Real Madrid udnyttede, at det spanske fodboldforbund havde fyret Lopetegui for dagen efter at præsentere ham som Real Madrid-træner.

Her skulle han udfylde den umulige opgave at erstatte den succesbelagte Champions League-vinder Zinedine Zidane, så i dagbogen for Lopetegui kunne der stå:

12. juni: Annonceret som Real Madrid-træner
13. juni: Fyret som spansk landstræner
14. juni: Præsenteret som Real Madrid-træner.

Tiden i Real Madrid blev lige så kaotisk, som optakten havde været, og 138 dage senere var han fyret – og arbejdsløs. En gigantisk tur i en rutsjebane af følelser for Lopetegui, der ved præsentationen i Real Madrid sagde:

- I går var den værste dag i mit liv… i dag er den bedste!


Hård tid i ”Konge-klubben”
Efter sommerens ballade havde Real Madrid masser af dårlige resultater, og efter 1-5-nederlaget til Barcelona i oktober blev Lopetegui fyret.

Op til nederlaget i ”El Clasico” tabte Real Madrid til Levante, Alaves og CSKA Moskva. Alle fire nederlag kom i oktober, og det kunne Lopetugui ikke overleve i hovedstadsklubben. Han fik øgenavnet ”Julen – den kortvarige” og Santiago Solari tog over, og det har også været en pose blandede bolsjer, men den nuværende træner har også været lidt mindre igennem.

Indenfor få måneder formåede Lopetegui at besidde to af verdens største fodboldjobs og blive fyret fra dem begge. Midt i dette stod de spanske landsholdsspillere og rystede på hovederne over fyringen så kort tid inden slutrunden. Den elegante Koke sagde, da de var blevet slået ud:

- Selvfølgelig skulle dette gå galt. Hvordan kunne det gå anderledes? De fjernede jo vores leder… og af hvilken grund?


Læs hele lederen
Hvad der kommer til at ske i 2019?
Redaktionen på Indkast.dk kommer her med nogle af mine bud…
1. Manchester City bliver straffet af UEFA for deres ulovlige økonomiske indsprøjtninger og bliver blandt andet udelukket fra Champions League.

2. Lionel Messi stopper på det argentinske landshold. Enten inden eller lige efter Copa América til sommer.

3. Vejles Allan Sousa får flere røde kort, end han laver mål i foråret.

4. FCN sælger Andreas Olsen.

5. Ronaldo bliver topscorer i Serie A-sæsonen 2018/19.

6. VAR bliver en succes i Premier League.

7. De tidligere Premier League-klubber Portsmouth og Sunderland får noget tiltrængt succes.

8. Christian Eriksen får et drømmeskifte til Barcelona

9. Traditionsrige Leeds vender tilbage til Premier League.

10. Skandalebelagte Blackpool får en ny ejer.

11. Nicki Bille kommer i overskrifterne af de forkerte grunde.

12. Ajax kommer til at sælge voldsomt ud – nok engang – på deres hold, og spillere som Matthijs De Ligt og Frenkie De Jong forlader klubben for gigantiske summer.

13. Arsène Wenger bliver igen træner.

14. Liverpool vinder et trofæ.

15. Real Madrid slutter historisk langt fra Barcelona.

16. Alexander Zoringer bliver fyret i Brøndby.

17. FIFA bestemmer sig for at udvide VM-slutrunden til 48 hold.

18. Inter sælger Mauro Icardi for mange penge…

19. Bournemouth sælger Callum Wilson.

20. Palermo vender tilbage til Serie A.

21. Eden Hazard skifter til Real Madrid, som også henter David De Gea i Manchester United.

22. Manchester United kvalificerer sig ikke til Champions League, og på trods af rimelig gode resultater fortsætter Ole Gunnar Solskjær ikke i klubben. I stedet kommer der et af Europas største trænernavne til klubben.

23. Lionel Messi og Luis Suárez slutter på de to øverste pladser på La Ligas topscorer-liste.

24. Jose Mourinho bliver træner for en underpræsterende klub.

25. Niko Kovac bliver fyret i Bayern München, selvom de bliver en del af en uhyggelig spændende kamp om det tyske mesterskab.

26. Newcastle skifter ejer.

27. Huddersfield, Fulham og Cardiff rykker ud af Premier League.

28. Vendsyssel rykker ud af Superligaen.

29. Isco kommer til Premier League.

30. Arjen Robben stopper i Bayern München til sommer og tager derefter til MLS.

31. Robert Skov bliver solgt for det største beløb i Superligaen i nyere tid hvis ikke det største nogensinde.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Vilde scener: Se Zenit-fans oplyse vejen Arsenal-spillere tager stoffer Artikel ikon Vanvittige Boca Juniors Artikel ikon Alternativ forældrehjælp Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Top 11: Disse PL-hold filmer mest Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Slap af – Bo Artikel ikon Besked i bilen: Det er tvillinger Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Ældste PL-scorere Top 12: Bedste Atlético Madrid-keepere Artikel ikon Top 3: Mulige destinationer for Lukaku Artikel ikon Juve-spillere hentet gratis Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Top og Flop i Chelsea-angrebet Hvor er Uniteds FA Cup Young-vindere? Artikel ikon Top 6: Værste udebanehold i PL-historien Artikel ikon Liverpool 89/90 vs. 18/19 Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Barcelona jagter Lille-profil Medie: Rabiot fyrer agent Artikel ikon Avis: Tyskere blander sig i Rakitic-jagt Artikel ikon Avis: Chelsea-manager ønsket i Rom Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Christian Pulisic Artikel ikon Vidste du om ... Ole Gunnar Solskjær Artikel ikon Vidste du om ... Mario Gomez Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Perfekte Petr 3 x R i Manchester United Artikel ikon Klopp hader januar og februar Artikel ikon Flere Agüero-mål end resterende halvdel Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool - Bayern München Optakt: Schalke 04 - Man. City Artikel ikon Optakt: Lyon - Barcelona Artikel ikon Optakt: Atlético Madrid - Juventus Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Sådan starter CL-kampene Startopstillinger: Chelsea - Man United Artikel ikon UEFA – sådan starter CL-kampene Artikel ikon Startopstillinger: FCK - OB Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon West Ham besejrer bundhold AaB stod stærkest Artikel ikon City rejste sig flot i Gelsenkirchen Artikel ikon Lyon og Barcelona skød med løst krudt Artikel ikon Se flere