Nico Gam

Wow: Bo Henriksen er ny træner i Bundesliga-klub

Bo Henriksen har fået ophævet sin kontrakt i schweiziske FC Zürich og skal nu stå i spidsen for Bundesliga-klubben Mainz 05.

Den tyske klub Mainz har tirsdag formiddag offentliggjort, at danske Bo Henriksen skal være cheftræner for klubben med øjeblikkelig virkning. Den tidligere FCM-træner har fået ophævet sin kontrakt i schweiziske FC Zürich, og skal nu forsøge at gøre Bo Svensson kunsten efter i Mainz. 

Bo Henriksen har underskrevet en kontrakt til 2026, og skal forsøge at sikre Mainz overlevelse i Bundesligaen, hvor de på nuværende tidspunkt ligger næstsidst med blot 12 point.