Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Wenger: Wilshere er som Rooney

Arsenal-manager, Arsene Wenger, sammenligner det purunge talent, Jack Wilshere, med Wayne Rooney og glæder sig over, at midtbanespilleren er tæt på en forlængelse med “The Gunners”.

Arsenals manager, Arsene Wenger, mener sagtens, at man kan sammenligne 18-årige Jack Wilshere med Wayne Rooney i den alder. Samtidig glæder franskmanden sig over, at Wilshere ser ud til at forlænge med London-klubben.

Den 18-årige midtbanespiller har for alvor fået sig gennembrud i denne sæson, efter en imponerende start hos “The Gunners” samt debut på det engelske landshold.

I Arsenal vil Arsene Wenger gøre hvad han kan for at holde på Wilshere, som han mener kan sammenlignes med selveste Wayne Rooney i den alder.

– Vi er sikre på, at vi kan blive enige med Jack, og kan offentliggøre aftalen snarest. Jack har fået en fremragende start på sæsonen på en position, hvor vi troede han ville ligge højere på banen. Men, i bund og grund, passer det ham godt at ligge lidt dybere.

– Han er som Wayne Rooney, da han var 16 eller 17. De har den samme selvtillid. Det er lidt ligesom at spørge en matematiker om at løse et regnestykke, og så dernæst spørge en anden som ikke har talentet til at kunne løse et – men det er naturligt for Jack.

Det forventes, at Arsenal og Wilshere bliver enige om en aftale senere på ugen. Efter sigende kan den 18-årige midtbanespiller se frem til en ugeløn på 130.000 kroner.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder