Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Wenger efterlyser videomateriale

Der er få manager, der har fået spillere skadet så voldsomt, som det har været tilfældet med Wengers trup.

I 2006 brækkede Abou Diaby benet efter en tackling under en kamp mod Sunderland og måtte efter denne weekend forlade banen efter en voldsom tackling fra Boltons Paul Robinson. I 2008 brækkede Eduardo benet efter en tackling mod Birmingham og det unge talentet Aaron Ramsey brækkede benet mod Stoke sidste sæson.

Listen er voldsom, og måske derfor forsøger franske Arsène Wenger nu igen at appellere til, at der bliver taget videomateriale i brug, så der kan blive delt retfærdige straffe ude til synderne. Op til Champions League-opgøret mod portugisiske Braga skriver Wenger:

– Jeg har set tacklingen mod Diaby igen, og den burde have givet et klart rødt kort. Jeg kan forstå, at dommeren ikke så det, da han stod dårligt placeret, men ærligt talt mener jeg, Premier League burde være i stand til at kunne suspendere spillere efterfølgende, som laver den her slags tacklinger, siger Arsenal-træneren, der bliver bakket op af Arsenals kaptajn Cesc Fàbregas.

Det må være frustrerende at se sine spillere udgå gang efter gang pga. voldsomme tacklinger fra modstanderen. Det er en lidt anden boldgade end diskussionen vedr. videomateriale ved afslutninger på mål, og det er svært ikke at have forståelse for Wengers frustration.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder