Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Vildt: Thomas Frank tæt på at blive Chelsea-manager - har 4 modkandidater

Thomas Frank er på Chelseas ønskeliste med 5 managere, der kan tage over for Mauricio Pochettino.

Mauricio Pochettino trådte tilbage som Chelsea-manager tirsdag, og nu skal der findes en ny manager. 

The Telegraph skriver, at The Blues har 5 kandidater i kikkerten: Brentfords succes-manager Thomas Frank, sæsonens bedste manager i de engelske ligaer Ipswich-manager Kieran McKenna, Stuttgarts træner Sebastian Hoeness, der fik sydtyskerne i CL og sluttede over Bayern i ligaen, Gironas Míchel, der tog fusen på La Liga, og Leicester-manager Enzo Maresca. 

Chelsea har ifølge mediet ikke tænkt sig at gå efter den gamle garde Antonio Conte, José Mourinho eller Thomas Tuchel, mens Vincent Kompany, som tidligere på sæsonen blev sat i forbindelse med managerjobbet i London, heller ikke er aktuel.

Belgieren skulle være på vej til Bayern München.  

Thomas Frank udtalte forleden til Daily Mail: 

- Hvis en stor klub en dag banker på min dør, er jeg nødt til at overveje det. Men det er ikke noget, jeg jagter. Jeg kunne blive i Brentford i, ja, for evigt er nok vanvittig lang tid, men jeg kunne blive her i en længere periode.

Chelseas er tæt på at ansætte Thomas Franks kollega Brentfords dødboldsspecialist og kampanalytiker Bernardo Cueva. 

Ifølge London Evening Standard får Cueva en hel dødboldsafdeling, som han styre i Chelsea - offensive såvel som defensive dødbolde.  

Frank er stadig på Uniteds radar ifølge den engelske rygtemølle, mens danskeren tidligere på sæsonen er blevet sat i forbindelse med Spurs og Liverpool. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER