Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Vildt: Manchester United jagter fortsat kæmpe angrebsstjerne

Den engelske storklub skulle angiveligt fortsat være meget interesseret i at hente den engelske angrebsstjerne Harry Kane til klubben.

Den engelske landsholdsangriber Harry Kane skiftede i sommeren 2023 til den tyske storklub Bayern München fra engelske Tottenham.

Manchester United skulle dog også have været meget interesseret i at skrive kontrakt med Harry Kane i sommer-transfervinduet, men tabte i sidste ende kampen om stjerneangriberen.

Det ser dog ikke ud til, at United har opgivet at hente Kane til klubben endnu. Ifølge mediet Football Transfers skulle den engelske storklub nemlig fortsat være meget opsat på at skrive kontrakt med den engelske angriber.

Mediet skriver yderligere, at hvis Kane skulle være interesseret i at vende tilbage til Premier League, så vil United endnu engang forsøge at hente ham til klubben.

Selvom Uniteds danske angriber, Rasmus Højlund, i øjeblikket er i storform, og har scoret i de seneste seks Premier League-kampe i træk, så skulle United efter sigende fortsat have et ønske om at forstærke klubbens offensiv med en kvalitetsangriber.

Spørgsmålet er dog, om Harry Kane allerede ønsker at vende tilbage til Premier League efter blot en enkelt sæson i den tyske storklub. 

Det er indtil videre blot spekulationer, men det skal uden tvivl blive spændende at følge med i Manchester Uniteds kommende transfervindue.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER