Inter var under José Mourinho uovervindelige, og holdet vandt i sidste sæson således The Triple i form af Serie A, Coppa Italia og Champions League. Nu har holdet fået ny manager, og han kræver et ligeså motiveret og stærkt Inter-hold, der igennem hele sæsonen skal præstere på allerhøjeste niveau. Af samme årsag mener Rafael Benitez, at man når transfervindue åbner til januar, er nødt til at hente de fornødne spillere til klubben.
– Vi skal have analyseret to eller tre situationer, og så skal vi med præsidenten og Marco Branca beslutte, hvor der skal foretages ændringer. Jeg mener, at vi bliver nødt til at hente nogle nye spillere til januar, så vi kan opretholde vores skarphed gennem hele sæsonen, siger den tidligere Liverpool-manager til italienske Sky Sport.
Inter ligger efter weekendens sejr over Cagliari nummer tre i den italienske Serie A, hvor holdet kun har lukket tre mål ind i sæsonens første syv kampe.

























