Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Isaksen fortæller om modgangen: Én ting hjalp ham

Gustav Isaksen har fundet formen i Lazio, der kæmper med om førstepladsen i Serie A. Nu fortæller den tidligere FC Midtjylland-stjerne, hvordan hjælp fra en mentaltræner og hans tro har gjort en stor forskel.

Hovedstadsklubben indtager andenpladsen i Serie A med 19 point, á point med Inter, efter senest at have besejret Juventus med 3-0 på udebane.

Her kom både Isaksen og hans danske holdkammerat Oliver Provstgaard på måltavlen.

Men selv om tingene går godt for den tidligere FC Midtjylland-profil, har tilværelsen i Italien ikke altid været let.

Det fortæller han i et interview til Lazios officielle kampprogram, som gengives af La Lazio Siamo Noi.

– Det har ikke altid været nemt for mig her, men jeg er altid kommet videre efter nederlagene.

Isaksen afslører samtidig, hvad der har hjulpet ham gennem de svære perioder.

– Jeg har fået en mentaltræner, som også hjælper mig derhjemme. Det har hjulpet mig meget, og det samme har min tro. Jeg har fundet en balance og er blevet mere selvsikker både på og uden for banen.

Danskeren fremhæver også sit tætte forhold til Oliver Provstgaard, der kom til Lazio fra Vejle i februar 2025.

– Vi har et godt forhold. Vi arbejder sammen hver dag, og efter træning tager vi ud eller er hjemme sammen. Det er dejligt at have en anden dansker her.

Isaksen roser desuden cheftræner Gennaro Gattuso for at skabe et stærkt sammenhold i truppen.

– Vi har et stort potentiale. Stemningen i omklædningsrummet er fantastisk, og vi er alle glade. Vi kan opnå noget stort.

Dansker ydmyger Juventus: Træner forlanger endnu mere
Gustav Isaksen spillede en afgørende rolle i Lazios 3-0-sejr over Juventus. Efter kampen roste Gennaro Gattuso danskeren og fremhævede landsholdets betydning for hans tilbagevenden efter en operation. Men træneren havde også en klar besked til offensivspilleren.

Isaksen afslører: Havde sagt ja til en anden storklub
Gustav Isaksens karriere kunne have taget en helt anden drejning. Den tidligere FCM-profil afslører, at han faktisk havde accepteret et tilbud fra en europæisk storklub, før Lazio pludselig blandede sig og ændrede hele transferforløbet.

Isaksen forsvarer Steinlein: Han gør noget helt rigtigt
Selvom Gustav Isaksen har skabt sig en karriere i Italien, har han ikke glemt FC Midtjylland. Danskeren fortæller om sin fortsatte tilknytning til klubben og kommer samtidig med et markant forsvar for fodbolddirektør Claus Steinlein.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder