Man finder næppe en figur med samme aftryk på tysk fodbold, som ‘Der Kaiser’ har haft.
Franz Beckenbauer døde i januar i år, og han vil blive æret ved åbningsceremonien, inden Tyskland og Skotland på fredag spiller første kamp ved dette års EM-slutrunde. Det oplyser UEFA på sin hjemmeside.
‘Der Kaiser’ var anfører for Vesttyskland da man i 1972 vandt EM-guld, og to år senere da han kunne løfte VM trofæet i 1974. Desuden var han træner, da Tyskland vandt VM i 1990.
Ved ceremonien vil Beckenbauers kone være tilstede, samt de to kaptajner fra EM-triumferne i 1980 og 1996. Dermed er alle tre tyske EM-triumfer repræsenteret. De tre vil præsentere EM-pokalen, Henri Delaunay Cup, oplyser UEFA.
Franz Beckenbauer blev 78 år.