Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Udenlandsk medie går tæt på FCM’s succesopskrift

FC Midtjylland har igen tjent stort på spillersalg, og ifølge The Guardian begynder en del af succesen et helt andet sted end på træningsbanen. I Herning er engelskundervisning nemlig obligatorisk for klubbens internationale spillere.

FC Midtjylland har gjort talentudvikling og videresalg til en central del af klubbens identitet.

Denne sommer blev endnu et eksempel.

Franculino Djú blev solgt til Trabzonspor, Darío Osorio skiftede til Crystal Palace på en aftale, der kan blive særdeles indbringende, mens Aral Şimşir og Lee Han-beom også forlod klubben.

Ifølge The Guardian kan de fire handler tilsammen ende med at indbringe FC Midtjylland omkring 87 millioner euro.

Men en del af forklaringen på klubbens succes findes ifølge teknisk direktør Kristian Kjær i noget så simpelt som undervisning.

FC Midtjyllands udenlandske spillere har obligatorisk engelskundervisning mindst tre gange om ugen.

– Det er lige så vigtigt for dem som at træne. Hvis de ikke kan forstå engelsk inden for seks måneder, kan de ikke kommunikere med træneren. Derfor er det meget vigtigt for vores fælles succes, siger Kjær til The Guardian.

FC Midtjyllands trup består af 17 nationaliteter fra fem kontinenter, og klubben ser ifølge Kjær ikke længere sig selv som en traditionel dansk klub.

– Vi driver ikke Midtjylland som en dansk klub. Vi er en international klub.

Han fremhæver samtidig Franculino og Osorio som eksempler på præcis den type udvikling, klubben forsøger at skabe.

Osorio blev hentet fra Universidad de Chile i 2023, hvor FCM slog konkurrence fra blandt andre RB Leipzig, Milan og Atalanta.

Her handlede udviklingen ikke kun om det sportslige.

Kjær fortæller blandt andet, at klubben måtte ændre chilenerens kostvaner, fordi han blandt andet spiste meget hvidt brød til aftensmad og ikke forstod, hvorfor han manglede energi næste morgen.

– Hans integration uden for banen var det vigtigste, siger Kjær.

Efter ny bonus: Her er Franculinos rigtige pris
Franculino er et af de seneste eksempler på FCM-modellens enorme økonomiske potentiale. Nye oplysninger om aftalen med Trabzonspor viste, at midtjydernes gevinst kan vokse yderligere.

Efter stjernesalg: Ny FCM-profil har grebet chancen
Şimşir, Osorio og Franculino forsvandt alle i samme transfervindue og efterlod et stort offensivt tomrum. Men kort efter begyndte en ny FCM-profil allerede at vise, at talentfabrikken ikke står stille.

Skiftet til Premier League bærer frugt: Tidligere FCM-profil tager det absolutte ansvar
Darío Osorios udvikling stoppede ikke efter millionsalget fra Herning. I Premier League har chileneren taget næste skridt – og på landsholdet er hans rolle allerede begyndt at ændre sig markant.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder