LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Casper Brock

Trods hård opstart: Galatasaray træner vil give dansker mere spilletid

Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været en hård opstart for Elias Jelert i Istanbul-klubben Galatasaray. Alligevel kan han se frem til mere spilletid.

Èn af de spillere, som har fået meget omtale i lokale aviser, må siges at være den 21-årige Elias Jelert. Siden han tog skiftet fra F.C. København til tyrkiske Galatasaray, har flere tyrkiske medier været i tvivl om, hvorvidt Jelert passede ind i klubben og kunne leve op til forventningerne i Tyrkiet. 

Jelert har haft blandede statistikker i opstarten, og er blandt andet blevet kaldt ni millioner euro-spøgelset. Han blev købt for 9 millioner euro, som svarer til omegnen af 67 millioner danske kroner.

Men selvom Jelert har haft en hård opstart, som vi også har dækket her på Indkast, lader det til, at lykken er ved og vende for den unge dansker. 

Efter 51 minutters spilletid, blev Jelert nemlig indskiftet i mandagens derby mod Besiktas, hvor han modtog rosende klapsalver fra fans og kollegaer for sin præstation. 

Den præstation bringer mere godt med sig.

Det tyrkiske sportsmedie, NTV Spor, har nemlig kunne fortælle, at Galatasaray træneren, Okan Buruk, planlægger at give Jelert flere spilleminutter, og danskeren mulighed for at spille sig ind på holdet. 

Der er derfor både opbakning fra fans og træner for, at Jelert skal få succes i Istanbul. Klubben ligger på nuværende tidspunkt på førstepladsen efter ligaens 10. spillerunde. De jagter klubbens 25. mesterskab i Süper Lig. 


Jelert har indtil videre fået 384 spilleminutter fordelt på 12 kampe.  

 

 

 


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder