LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Sløje statistikker: Jelert kaldes ni millioner euro-spøgelset i Galatasaray

Elias Jelert får ikke mange roser hos de tyrkiske medier. Læs her om danskerens negative statistikker, som allerede gør Galatasaray-fansene utålmodige.

Den 21-årige tidligere FC København-back Elias Jelert har ikke ligefrem fået en ønskestart i den tyrkiske hovedstadsklub Galatasaray.

Nu revses danskerens præstationer af det tyrkiske medie A Spor, hvor Jelerts dårlige statistikker i sæsonindledningen hos Galatasaray bliver gennemgået.

340 spilleminutter er det blevet til i de i alt ni optrædener, som Jelert har haft for Galatasaray, som han skiftede til sidste sommer.

Og i disse skulle Jelert hverken have imponeret offensivt eller defensivt. I den offensive del af banen har Jelert blot budt ind med et enkelt skud på mål indtil videre.

I den defensive del af banen henviser mediet til, at Jelert blot har lavet fire bolderobringer samt kun vundet 40 procent af sine dueller. 

Ydermere fortælles det hos mediet, at Jelert er blevet brugt på begge backs ligesom han gjorde det i FC København, men at billedet af hans præstationer har været det samme på begge pladser.

Hos mediet fortæller de således, at mange fans allerede skulle have mistet håbet for, at Jelert kommer til at fungere i klubben.

Men klubbens cheftræner Okan Buruk beskytter dog Jelert mere, og hans holdning skulle være, at danskeren stadig er i en fase, hvor han er ved at tilpasse sig landet og ligaen.

Jelert ser således ud til at have fået en ret skidt start på sit udlandseventyr. Vi er dog som nævnt stadig i de tidlige stadier af skiftet, men det ændrer ikke på mediets overskrift omkring Jelert:

- 9 millioner euro-spøgelset Jelert: Består ikke prøven i Galatasaray!
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder