EM-tragedie: Ungarns præsident i alvorlig ulykke efter brag
Mandag formiddag blev en alvorlig ulykke meldt ind til de tyske myndigheder, da den ungarske premierminister Viktor Orbans eskorte var på vej til lufthavnen i Stuttgart efter søndagens fodboldkamp mellem Ungarn og Skotland.
En motorcykelbetjent, der var en del af eskortekonvojen, mistede livet, efter at være blevet påkørt af en 69-årig kvinde. Det oplyser både det tyske medie Bild og nyhedsbureauet Reuters.
Kollisionen med kvindens bil sendte betjentens motorcykel op i luften, og den ramte en anden betjent, som nu er alvorligt såret.
Den lokale politimester, Markus Eisenbraun, har bekræftet hændelsen.
“Vi er dybt chokerede over vores kollegers ulykke. De tragiske omstændigheder omkring vores værdsatte kollegas død efterlader os lamslåede og rammer hele Stuttgarts politistyrke hårdt,” udtaler Eisenbraun i en pressemeddelelse.
Den tragiske hændelse har kastet en skygge over Orbans besøg i Stuttgart, hvor han havde været til stede for at støtte det ungarske landshold.