LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Tidligere United-assistent med Amorim-forudsigelser: Eriksen kan blive sorteper

Den tidligere Manchester United-assistent Rene Meulensteen forudser, at Eriksen kan miste sin startplads under Ruben Amorim, hvis portugiseren implementerer den samme formation som i Sporting.

- På midtbanen kunne man godt tænke, at måske både Casemiro og Christian Eriksen ville blive tabere her. For man har åbenlyst brug for energi der, og lige så vel nogle evner til at finde afleveringerne mellem linjerne og i lommerne.

Sådan lyder nogle af forudsigelserne omkring, hvilket indtog Manchester Uniteds formodede nye manager Ruben Amorim vil gøre på holdet. 

Udtalelserne kommer fra den tidligere United-assistent Rene Meulensteen til mediet TEAMtalk, hvor hollænderen giver perspektiver på, hvordan han tror Amorim vil sætte United-holdet op.

Således er det set med danske briller en negativ forudsigelse, at han ikke ser Eriksen som en del af Amorims foretrukne startopstilling. 

Meulensteen kommer desuden med uddybninger af, hvorfor han ikke ser Eriksen være en del af startopstillingen, da han giver flere perspektiver på, hvilken spillestil Amorim kunne bringe ind:

- Jeg tror det her kunne blive en stor chance for Harry Maguire. Jeg er dog ikke sikker på, om Amorim vil fastholde den 3-4-3-formation, han spiller med i Sporting. Men det kunne være en fordel for flere spillere, da flere af de centrale forsvarsspillere er vant til at spille i en treback-kæde. Om det så er Lisandro Martinez ved siden af Matthijs De Ligt og måske den unge Leny Yoro, når han er klar. Eller måske kan Maguire også passe ind her.

Hvis Amorim implementerer 3-4-3-formationen i United, vil der altså således kun være plads til to centrale midtbanespillere, hvor der altså under Ten Hag som regel har været tre.

Og derfor kunne Eriksens startplads måske komme i fare under Amorim, men som Meulensteen uddyber det, kan mange spillere komme til at få det svært, hvis der kommer et formationsskifte:

- Dette system ville imidlertid få flere spillere til at slide med det i visse positioner, da det vil være noget helt andet. Det vil i den grad være noget helt andet, end hvad Ten Hag har spillet, da han oftest gik mere efter en 4-2-3-1 eller 4-3-3-formation. Så det skal blive interessant at se, hvordan han (Amorim red.) kunne gøre det med denne gruppe af spillere.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder