Daniel Wass blev fotograferet sammen med den tidligere anfører i Brøndby, Andreas Maxsø.
Mediet 3point.dk fangede øjeblikket i forbindelse med Brøndby første træningskamp forud for sæson 2026/27.
Kampen blev i øvrigt vundet med vilde 8-1 over lokale Hvidovre IF.
Man må nok sige, at Thomas Nørgaard kom godt fra start som træner for Brøndby IF.
Bestyrelsesformanden likede med
At tidligere spillere kommer på besøg er ingen sensation.
Men Andreas Maxsø var en meget højt værdsat anfører på Brøndbys seneste mesterhold fra sæson 2020/21.
Han er i øvrigt ikke på kontrakt nogen steder pt. efter et halvt år i de Forenede Arabiske Emirater hos klubben Ittihad Kalba.
Inden da gjorde Maxsø sig for Colorado Rapids i MLS i tre år.
Jan Bech Andersen er bestyrelsesformand i Brøndby IF – med meget mere.
Han var ikke for fin til at smide et like på Instagram efter at have set billedet af Wass og Maxsø.
Der kan man bare se.
Maxsø, Wass og Mortensen?
Det kan være, Brøndby IF har en plan om at gå rivalerne fra AGF i bedene.
Aarhusianerne vandt som bekendt deres første mesterskab i 40 år med et meget rutineret hold på banen.
Brøndby råder allerede over Daniel Wass fra årgang 1989.
Så hentede man angriberen Patrick Mortensen ‘hjem’ fra AGF – også årgang 1989.
Og hvad så med Andreas Maxsø (årgang 1994)?
På den måde vil man kunne få en erfaren styrmand til forsvaret også.
Maxsø i forsvaret, Wass på midtbanen og Mortensen i angrebet.
Det ligner en tanke.





























