Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Tæskede ærkerivalerne 3-0: Medier i ekstase over dansk træner

Jacob Neestrup har sat sit første markante aftryk i græsk fodbold. Den tidligere FCK-træner modtager massive roser i de græske medier efter en overbevisende taktisk magtdemonstration i Panathinaikos’ 3-0-triumf over rivalerne fra PAOK.

Efter en glorværdig, men også intens æra i FC København – hvor Neestrup sikrede mesterskaber, Champions League-succes og store resultater, inden turen gik til udlandet – har den 38-årige dansker nu fået sit helt store gennembrud i Grækenland. Ovenpå en hektisk og krævende opstartsfase i den græske hovedstad leverede Neestrups tropper en taktisk pragtpræstation i topbraget mod PAOK.

Ifølge det græske medie Ta Nea var sejren en direkte konsekvens af danskerens forberedelse. Neestrup brød med vanetænkningen og stillede op med to deciderede angribere i form af Andreas Tetteh og Levi García for at ramme PAOK’s stoppere direkte i et modigt mand-mod-mand-spil med konstante dybdeløb.

Planen gav pote efter blot 15 minutter, da Tetteh blev sendt i dybden og tvang PAOK-stopperen Aritz Elustondo til at begå et professionelt frispark som bagerste mand, hvilket kostede et direkte rødt kort. Derfra dominerede Panathinaikos opgøret totalt med scoringer af Vicente Taborda og to mål af den brandvarme Tetteh.

Selvom Neestrup blev hyldet af fansene og modtog stående applaus på OAKA, var den tidligere FCK-træner hurtig til at dæmpe euforien i omklædningsrummet efter kampen:

“Jeg så i dag en lille bid af det, vi er i gang med at bygge op. Godt gået og tillykke til jer alle. Men fejringen stopper her. Vi har intet opnået endnu, og på torsdag venter der endnu en svær kamp, som vi skal vinde for at indtage førstepladsen. Jeg forventer at se den samme indstilling,” lød den kontante besked fra den danske cheftræner.

Neestrup har fundet alternativ til dansker
Jacob Neestrup har allerede sat sit præg på Panathinaikos-truppen uden for banen. I jagten på forstærkninger pegede danskeren tidligere på en profil, der kunne løfte hans midtbane markant.

FCK-trænere siden 2000
Neestrup nåede at skrive sig ind i en markant række af cheftrænere i FC København, før eventyret fortsatte i udlandet. Se hele listen over mændene, der har siddet i det varme sæde i Parken.

Fuldstændig absurd: Cricket flytter FCK-træning
Selv efter afskeden med FCK dukker historier fra Neestrups tid i klubben fortsat op. En helt særlig irritation fra hans Parken-periode viste sig senere stadig at være et problem.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder